Med sporvogn ind i bjergene: El tranvía de la Sierra Nevada

Jo, jo – den er god nok. Det gik rent faktisk engang en sporvogn fra Granada og op i Sierra Nevada, og nu skal vi ud og se på, hvad der er tilbage af den, hvorfor den blev bygget og hvor længe den fungerede. På denne udflugt tager vi helt ind i hjertet af Sierra Nevada og følger sporet, som på visse strækninger fulgte Genil flodens smukke løb. I dag er et stykke af strækningen blevet istandsat for vandrefolket og det er med garanti en supersmuk og spændende udflugt vi her foreslår. Den må man ikke snyde sig selv for.
I starten af 1900 tallet kunne granadinerne blot kigge op på sneen i Sierra Nevada, men de kunne ikke komme derop! Der var ingen farbar vej derop, så der opstod et ønske om, at der skulle bygges en jernbane, der kunne føre de vandre- og skiglade byboere op i bjergene. På det tidspunkt var det nemlig så småt begyndt at blive populært at dyrke skisport, så ´so ein Ding, müssen wir auch haben´, har de utvivlsomt tænkt. Det gav anledning til, at et storstilet projekt blev udtænkt: 35 km. anlægsarbejde, der de første 28 km. skulle bestå af almindelig sporvogn, dernæst skulle de næste 5 km. bestå af en tandhjulsbane, dernæst 2 km. svævebane og det sidste stykke, helt op til toppen af Mulhacén, skulle tilbagelægges i elevator! Jo, jo – der var store armbevægelser og intentionerne var utvivlsomt gode og visionerne i orden, men inden man kom til projektets afslutning, var man løbet tør for penge. De ingeniørmæssige udfordringer var desuden enorme, for der skulle sprænges tunneller og bygges broer over vilde slugter, så det hele blev bare meget dyrt og kompliceret. Og hverken tandhjulsbaner, svævebaner eller bjergelevatorer var hverdagskost i starten af 1900 tallet, så man havde utvivlsomt taget munden for fuld, men storstilet og visionært var det.

Det forhindrede dog ikke, at en del af strækningen rent faktisk blev bygget, og den fungerede fra 1925 til 1974 – altså i knap 50 år. Det første stykke, fra Granada til Canales, blev indviet i februar 1915. Fem måneder senere blev det næste stykke indviet frem til Guëjar Sierra, i 1500 meters højde. Man havde nu passeret 14 tunneller og 21 broer. I 1928 nåede banen frem til Maitena. På grund af de enorme anlægsomkostninger blev banen aldrig rentabel, og arbejderne strejkede pga. manglende løn. I 1931 måtte den spanske stat overtage banen og driften kom atter i gang, men rentabel blev den aldrig.
I 1947 blev det sidste stykke bane, fra Maitena til Barranco de San Juan, indviet og længere kom den aldrig. Men i de små 50 år banen fungerede, var en tur i den en skattet fornøjelse for granadinerne, der hermed kunne opleve en smuk og hårrejsende tur ind i bjergene og den vilde natur i det adstadige tempo af 10 km. i timen.
I 1973 vedtog man anlægget af det store vandreservoir, Embalse de Canales, og da dette betød, at 5 km. af sporet ville blive oversvømmet, måtte banen nedlægges og drømmen om en sporvogn ind i Sierra Nevada begraves.

Men i dag kan vi stadig glæde os over et stykke af banen, og det renoverede stykke, som nu er forbeholdt vandrefolket, starter i Guëjar Sierra. Vi kører derfor ind i denne by og parkerer i nærheden af Plaza Mayor. På Wikiloc har vi fundet en vandretur langs med banen, der starter her i Guëjar Sierra, men vi skal først lige finde starten. Vi går ned ad hovedgaden i den retning, vi kom fra i bil, til Calle Estación, som vi tager og går ned til enden. Her ser vi et skilt med Tranvía de la Sierra. Med ryggen til skiltet tager vi en lille vej, der går ned til højre. Den bliver hurtigt til en sti, der snor sig lidt ned ad bakke, så vi undrer os over, om det var her, sporvognen gik. Det kan vi ikke få til at passe. Men efter et par km., hvor vi langsomt nærmer os Genil floden, når vi frem til en sluse med en bro, og lige efter slusen starter det nyrenoverede stykke af den gamle sporvognsbane. Skilte forkynder om banens historie, og ruten er pyntet op med sveller og stykker af jernskinner. Det renoverede stykke er velvalgt, for det er meget smukt at vandre her langs med floden, som i dag står udsmykket i de smukkeste efterårsfarver.

På et tidspunkt går man gennem en tunnel, og et par broer er der også, så det hele er ren idyl krydret med historie og naturskønhed. Efter ca. 1,5 km. når vi frem til Maitena, som var en station på ruten. Stationen ligger der, hvor bifloden Maitena løber ud i Genil. Her har man ombygget den gamle stationsbygning, så der i dag står en robust stenkonstruktion, som rummer en restaurant / bar. Der er en fin terrasse, hvor man kan spise. Lidt efter restauranten ender det renoverede stykke, som desværre kun er på ca. 1,6 helt flade km. Men man kan fint vandre videre, hvilket vores Wikiloc rute angiver. Men vi vender om pga. diverse fodskavanker. Vi vælger en lidt anden rute tilbage, idet vi, hvor det renoverede stykke ender, tager asfaltvejen op til Guëjar Sierra og går op gennem byen til Plaza Mayor. Vi endte med at gå ca. 8 km. med 200 højdemeter, og det var en fin rute, som kan anbefales. Man kan se og downloade ruten fra www.elsebyskov.com under Hikes, Maps and Routes, La Danesa – Tranvía de Sierra Nevada.
På tilbagevejen standser vi ved El Embalse de Canales, som er kæmpestor og forsyner Granada med vand. Der er ikke for meget vand i lige nu, men Genil, der forsyner reservoiret, rislede glad afsted med masser af vand, som kommer lige oppe fra den sne, der allerede var faldet her i oktober, så der er håb om, at Granada undgår vandmangel.
Denne tur har kun givet os blod på tanden og vi har lyst til at udforske flere af de landsbyer, som el tranvía betjente: Lancha de Cenes, Cenes, El Blanqueo, Pinos Genil, Canales, Cañada de Nítar, El Charcón og Barranco de San Juan. Jeg kender ingen af disse steder, så der er heldigvis meget mere at opleve her i Granada provinsen og hurra for det.
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com