Udflugt - I maureres, monarkers og søfareres fodspor i Sevillas kongelige palads

Når den spanske kongefamilie besøger Sevilla, indlogerer dens medlemmer sig på førstesalen i byens Alcázar. Sådan har det været i hundredvis af år, faktisk siden Sevilla i 1248 blev generobret fra maurerne, om end den nuværende familie er henvist til gemakkerne på førstesalen. Men Alcázar er dermed det ældste palads i Europa, som stadig benyttes af en kongefamilie.
De eneste undtagelser har været i de perioder, hvor Spanien var en republik og i diktaturets tid, men også Francisco Franco benyttede paladset som sin officielle residens i byen.
Undervejs har utallige farverige og betydningsfulde regenter opholdt sig her. Efter at Columbus i 1492 ’opdagede’ Amerika, og Spanien opfordrede andre eventyrlystne og begærlige søfolk til at kolonisere hidtil ukendte verdensdele, var Sevilla nok verdens vigtigste by, og alle aftaler om togterne blev indgået her i paladsets såkaldte kontraheringsrum. Det gav byen en enorm rigdom, som også genspejles i paladset, og den næsten uafbrudte årrække som betydningsfuld residens har bevirket, at det er velbevaret. Det er, som man kan forestiller sig, at Alhambra ville have set ud med al udsmykning intakt. Men i Sevilla behøver man ikke forestille sig det.

Fra kalifat til kristen højborg

Real Alcázar omfatter flere paladser. Den allerførste del blev opført i 913 som et fort for Córdoba-kalifatets guvernør i Sevilla, og i de efterfølgende 1100 år er der så bygget om og bygget til.
Den første tilbygning kom i 1100-tallet, da kalifatet var gået i opløsning, og bl.a. Sevilla-området var blevet et eget lille kongedømme, en såkaldt taifa. Denne tilbygning bestod af et palads kaldet Al-Muwarak i områdets vestlige del, mens yderligere et palads i samme århundrede kom til omkring Patio del Crucero.
Da kong Ferdinand III i 1248 havde besejret maurerne, flyttede han ind i paladset. Det var dog hans søn, Alfonso X, som erstattede meget af de mauriske paladser med bygninger i gotisk stil. Mellem 1364 og 1366 skabte Pedro I så det fantastiske Palacio de Don Pedro, som er opført i mudéjar-byggestilen, der er så kendetegnende for det paladsområde, vi ser i dag.
Real Alcázar står tæt på de to andre bygninger, katedralen og det indiske arkiv, som det deler en plads med på UNESCO’s verdensarvsliste. På siden ud mod katedralen og arkivet er det omgivet af en mur, og her i Puerta del León (løvens port) finder man indgangen. Fra billetkontoret træder man ind i Patio del León (løvens patio).

Herfra erobredes verden

Patioen er flankeret af de gamle mure. På den vestlige side af patioen, altså mod højre, står Casa de la Contratación (kontraheringshuset). Det blev i 1503 opført af De Katolske Monarker.
I bygningens første rum, Salón del Almirante (admiralens salon), hænger malerier af 1800 og 1900-tallets Sevilla. Ikke uinteressant, men det var i det næste rum, at man med ét pennestrøg forandrede verden.
Det er Sala de Audiencias (modtagelsessalonen). Her mødtes De Katolske Monarker og deres efterkommere med søfarerne. Man indgik aftaler om støtte til togterne og om det, som monarkerne til gengæld forventede, at søfarerne skulle erobre og bringe med tilbage til Spanien.
Rummet er præget af et stort maleri af Alejo Fernández. Det kaldes Virgen de los Mareantes (navigatørernes jomfru), og det imponerende maleri over søfarerne blev oprindeligt malet som en altertavle. På den modsatte væg hænger flere af søfarernes våbenskjold, bl.a. Christoffer Columbus’, der prydes af flagene fra De Katolske Monarkers fire oprindelige kongeriger. Men mange af de gamle og kendte søfarere har altså stået her, før de drog ud på havene.

Don Pedros palads

Tilbage i patioen går man ligeud og ind i Palacio de Don Pedro, også kaldet Palacio Mudéjar. Det er nok det bedst bevarede eksempel på denne byggestil.
Fra 1350 regerede kong Pedro I (Peter I) som konge af Castilien og Leon, og dermed også af denne del af Andalusien. Han skulle kun regere i 19 år, men nåede alligevel at sætte markante spor i historien, specielt i Sevillas. I øvrigt kaldes han af eftertiden både Pedro den Grusomme, fordi han lod flere af sine nærmeste myrde, og Pedro den Retfærdige, fordi han ofte stod på menigmands side.
På denne tid regerede maurerne jo stadig i Granada, og Pedro havde et godt forhold til emiren, en Mohammed V. Da Pedro ville bygge et eget palads på Alcázar-området, sendte Mohammed nogle af sine bedste håndværkere til Sevilla, hvor de fik selskab af kristne håndværkere fra Sevilla og Toledo. Sammen skabte de Pedros palads i en kombination af kristne og muslimske traditioner, den stil vi kender som mudéjar.
Der er orientalske buer, firkantede døre, filigran i gips, mauriske inskriptioner, der hylder Allah, og kors samt små menneskeansigter, der er et klart symbol på den kristne indflydelse. Sidstnævnte ses i Patio de las Muñecas (dukkegården). For ligesom at fuldende fusionen har man enkelte steder inkluderet en jødestjerne i dekorationen og i Patio de las Muñecas anvendt marmorsøjler fra den romerske by Italica, få kilometer fra Sevilla.
I paladsets inderste dominerer den smukke Patio de las Doncellas (jomfruernes patio), med søljegange og smukke fajancebeklædte vægge. I gårdens centrum er en nedsunken have, der så sent som i 2004 blev opdaget af arkæologer, som fandt den under et marmorgulv fra 1500-tallet.
Omkring gården er der flere interessante rum. Her er alkover, hvor monarker har sovet på store tæpper lagt på gulvene. Her fødte Isabél I et af sit og Fernando II’s børn, Juan.
På den anden side af Patio de las Muñecas finder man Salón de Embajadores (ambassadørernes salon). Det er måske paladsets smukkeste rum, specielt fordi det er præget af en kuppel, som forestiller nattehimlen og dens mange stjerner. Herunder viedes Carlos I - ham som senere skulle blive tysk-romersk kejser med navnet Karl V - i 1526 til Isabél af Portugal. Man mener, at de i stedet for at lade sig vie i den nærliggende katedral, valgte paladset som en protest imod præstedømmets magt.

Ad trapper til en anden tidsalder

Via en trappe kommer man videre til en anden tidsalder, til gotikken i Alfonso X’s palads. Salonerne her er nu opkaldt efter Karl V, eftersom bryllupsfesten stod i disse sale. Her er væggene udsmykket med fajancer i den groteske renæssancestil, hvor man bl.a. ser dyr få øjnene stukket ud af fugle. Men smukt og farverigt er det.
I salonerne hænger også nogle enorme gobeliner fra 1600-tallet. De forestiller forskellige scener fra dengang, Sevilla var verdens centrum, og man ser det specielt på den, hvor verdenskortet, som vi kender det, er vendt på hovedet.
Fra denne del af paladserne træder man ud i haverne. Også de er anlagt i en kombination af kristne og mauriske traditioner. Her er eksotiske planter og frugttræer, bassiner og fontæner, som er omgivet af smukt dekorerede mure, specielt Galería Grutesco. Det var kong Felipe V, som i 1500-tallet bad italienske Vermondo Resta om at omlægge haverne. Han transformerede dele af den gamle mauriske mur til et hævet galleri med søjler, så man derfra kunne nyde synet over haverne. Også hans fodspor kan man stadig gå i oppe på galleriet og ikke kun se haverne, men også få et fint syn tilbage over det store paladsområde.

Læs mere

På www.alcazarsevilla.org. Her kan man også købe entreer, hvilket er anbefalelsesværdigt, da køen til billetkontoret kan være lang.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com