Rom i Almuñecar

Naturligvis ligger Rom ikke i Almuñecar, men alligevel findes der så mange romerske efterladenskaber i byen, at man bliver benovet over, hvor stort et fingeraftryk denne gamle civilisation har sat på den skønne by ved Middelhavet. Vi tager et grundigt kig på, hvordan romernes tilstedeværelse stadig præger byen, og vores udforskning tager os ud på en herlig 10 km. vandretur med masser af akvædukter.

Romerne gik i land i Spanien i år 218 f.Kr. under den anden puniske krig. Fønikerne havde allerede anlagt en by, hvor Almuñecar ligger i dag, og de kaldte den Seks eller Ṣekṣi. Byen levede af fiskeri og saltning af fisk samt produktion af garum, en slags fiskesovs, som var meget efterspurgt. Byen var så betydningsfuld, at den havde sin egen møntproduktion. De gamle saltningsanlæg kan stadig ses i Majuelo parken i Almuñecar og de stammer fra ca. 400 år f.Kr. og er altså anlagt af fønikerne. Romerne fik hurtigt smidt fønikerne ud, og de gik nu i gang med at indrette sig, sådan som romerne nu engang gjorde: De byggede om på fønikernes borg og rundt om borgen lagde de deres officielle bygninger, de byggede templer, bade (termer) og akvædukter, så de kunne få ferskvand ind i byen.
 
Den mest spektakulære del af de romerske bygninger, nemlig den store akvædukt, kan stadig ses i dag, ja der findes intet mindre end 4 velbevarede stykker af den dengang 7 km. lange akvædukt. Dem skal vi ud og finde!
Romerne kaldte byen Sexi efter fønikernes navn, og det betød ´by ved bjerg eller bakke´. Det har altså ikke noget med sex at gøre. Til navnet Sexi hører adjektivet ´sexitano´ og det bliver meget brugt den dag i dag i stedet for det lidt tunge ´almuñequero´. Adskillige sportsklubber fra byen bruger ordet ´sexitano´ i deres navn, og det har givet anledning til, at disse klubber ikke kan have sider på Facebook, idet alt hvad der har antydninger til sex bliver slettet automatisk. Sikke en redelighed! Klubberne har protesteret, men uden held. Man kan ikke bare sådan hedde Sexi på Facebook!
 
Nå, vi starter vores akvæduktvandring ved at parkere ved triumfbuen, som man kommer forbi, når man kører på hovedvejen N 340 igennem byen. Her er der en stor P-plads og så er vi på banen. Vi går nu forbi McDonalds og op ad Avenida de Fenicia. Vi krydser vejen ved lyskrydset ved Carbonells (stor forhandler af badeværelser og byggematerialer) og går ind på dennes P-plads ved Plaza del Acueducto. I bunden af p-pladsen støder vi på de første romerske ruiner, nemlig en del af akvædukten samt termerne – de romerske bade. Når man står oppe ved rækværket og kigger ned, kan man se en bue i akvædukten, hvis søjler til begge sider har pilastre på. Her lå indgangen til Sexi. Hermed kan man konstatere, at badene lå uden for byen, men de er nok lagt der, hvor der bedst var plads og hvor vandet kom ind til byen.
 
Efter at vi har beundret disse fine rester, går vi hen til venstre og ud på gaden Ctra. de la Concepción. Vi passerer et fint skil der fortæller om ruinerne og går derefter videre over på den anden side af udgravningen og op ad A 4050, som går under N 340. Så snart vi er kommet under hovedvejen, tager vi første vej på venstre hånd, kaldet Calle Itrabo. Den munder ud i Avenida Federico García Lorca, og her går vi til højre og op forbi en skole. For enden af vejen holder vi til venstre og kommer efter et par 100 meter hen til Rio Secos flodseng. Her drejer vi til højre og vandrer nu ca. 2 ½ km. i flodsengen. Her er vejen helt flad, men der kommer af og til biler, da der ligger en masse fincas på begge sider.
 
På et tidspunkt kommer vi hen til en vej, der drejer op til højre. Sidst jeg var der, stod der et par gamle sofaer og flankerede stedet, hvor man skal dreje, men de står der muligvis ikke mere. Man går nu op ad vejen indtil man kommer til toppen og lidt ned. Her ser man en sti, der drejer ind til venstre. Det er en fin jordsti, man nu går på, og ad den kommer man hen til forstaden Torrecuevas. Stien bliver til en vej, og man fortsætter, indtil man rammer hovedvejen A 4050. Nu drejer man til venstre og efter ca. 100 m. kommer man til et stort afsnit af akvædukten. Omkring det er der anlagt et lille anlæg, og det er en herlig fredelig plet. Her kan man beundre 130 m. af akvædukten samtidig med at man kan kigge ud over vegaen ved Rio Verde. Almuñecar har nemlig to floder, der løber parallelt: Rio Seco og Rio Verde. En vega er et opdyrket fladt land ved siden af en flod, og dem har Almuñecar altså to af. Her dyrker de chirimoya, avocado og mango samt nispero og papaya, så det skorter ikke på eksotiske frugter i byen.
 
Efter et lille hvil i skyggen af akvædukten, vender vi om og går tilbage ad vejen / stien indtil vi når derhen, hvor vi gik ind på stien. Vi går et par meter til højre, men i stedet for at gå ned i Rio Secos flodseng igen, tager vi den første vej på venstre hånd. Den går opad på det smalle stykke land, der ligger imellem de to floder. Det er ret stejlt for en kort stund, men snart er vi oppe, hvor der ligger nogle huse. Vi fortsætter nu nedad forbi haver med avocado, og hvis man er heldig, ligger der nedfaldne frugter til fri afbenyttelse. Inden længe står vi bagved krematoriet (tanatorio), som vi passerer og går ned på hovedvejen A 4050. Vi bliver på vejen, indtil vi kommer til en lille rund plads på højre hånd. Vi krydser pladsen og går nu skråt bagud ad Avenida Almanzora. Her er der bygget et stort anlagt kompleks med hotel, spa og hotelskole, men desværre er det lukket og ser ud som om det ikke kan løbe rundt. Ærgerligt.
 
Men inden længe kommer vi til rutens clou: El Parque del acueducto. Parken er åben og herinde finder vi et pragteksemplar af et stykke romersk akvædukt. Det ligger godt gemt af vejen, ja faktisk er det først for nyligt, at jeg selv har opdaget det efter 25 år i området. Lidt pinligt er det jo. Men her kan man altså beundre dette stykke romersk kultur, og Almuñecars bystyre har pyntet på sagen ved at anlægge et smuk amfiteater bagved, som man kan gå rundt i.
 
Nu sidder vi lidt i andagt og tænker på disse stakkels romere, som måtte forlade deres akvædukter og alle de andre herligheder, da Romerriget faldt sammen i 476 e.Kr. Da var det forbi, og germanere, vandaler og andre vilde folkeslag nordfra rykkede hærgende ind i landet og efterlod den sydlige del af den iberiske halvø med navnet: Andalusien. Navnet kommer af Vandalusien, altså vandalernes land. Disse vandaler havde ikke ret meget styr på tingene, så de fik aldrig opbygget et egentligt hegemoni, og der var ingen centralmagt og ingen stat. Det var derfor en let sag for araberne, da de krydsede Gibraltarstrædet i 711, at erobre Andalusien, ja faktisk hele Spanien, på kun 7 år. De kaldte landet Al Andaluz og de rykkede snart ind i Sexi og omdøbte den Almuñecar efter det arabiske Hins-al-Monacar, der betyder by der er omringet af bjerge. Det arabiske navn er altså en direkte oversættelse af de fønikiske Sexi, som betød det samme.
 
Efter således at have lyttet til historiens vingesus går vi tilbage til bilen ved at gå tilbage til hovedvejen A 4050 og ind i retning af centrum. Efter et par hundrede meter på hovedvejen går vi skråt ned til venstre ad Calle Trapiche, og den fører os lige lukt ned til triumfbuen og P-pladsen.
 
Når man nu er her i den skønne Almuñecar, må man ikke forsømme at besøge borgen (El Castillo de San Miguel) og det arkæologiske museum Cueva de Siete Palacios. La Cueva de Siete Palacios er højinteressant, idet det ligger i en slags hule, som opstod, dengang romerne byggede et stort plateau rundt om borgen til alle sine administrative bygninger. Det hele skulle ligge samlet, og da der ikke var plads rundt om borgen, satte man ´bare´ sine slaver til at bygge et plateau rundt om toppen. Under dette plateau opstod der naturligvis en masse hulrum, og i dem kunne man bo. I hvert fald boede der mennesker i La Cueva de Siete Palacios, da den blev overtaget af bystyret engang i 1980erne. Men nu er der altså arkæologisk museum med en masse sjældne og fine fund. F.eks. står der en stor vase af alabast fra det 17. århundrede før Kristus. Vasen har tilhørt farao Apofis 1. og er taget med til disse kyster af fønikerne.
 
Også borgen er et besøg værd, for der finder man rester fra dem alle: føniker, romere, arabere og de kristne, som erobrede byen efter Granadas fald i 1492. I det store tårn har man lavet en sjov slags film, der viser en diskussion mellem en romer, en araber og en kristen om, hvem der har mest ret til at kalde sig herre over Almuñecar. Debatten har engelske undertekster og er ganske underholdende.
 
Og sådan kan man blive ved. Engang imellem er det godt at minde sig selv om, at vi bor i et højt kultiveret hjørne af verden, hvor forskellige kulturer har sat deres præg over 3 årtusinder. Jeg føler mig meget privilegeret over at bo her.
 
Og så er der lige tilbage at sige, at der ligger en fin og helt intakt romersk bro lidt vest for Almuñecar i forstaden Cotobro. Broen fører over slugten Barranco de Cotobro og den var en del af Via Hercúlea, som romerne anlagde fra Cartagena til Málaga. Man kan bese denne lille romerske perle ved at køre ad N 340 i retning af La Herradura. Der står et skilt med Puente romano de Cotobro lige ved et mindre skilt med HM7. Man kan parkere oppe ved hovedvejen og gå de små 400 m. ned ad den lille grusvej ved skiltet. Dernede ligger broen nok så fint og ser ud som om den sover en slags tornerosesøvn. Der kommer vist sjældent nogen forbi dernede, og vejen /stien er kun for fodfolket.
 
Jeg har lagt vore akvæduktrute på 10 næsten flade km. op som kort og som GPS spor på mit website www.elsebyskov.com under Hikes, La Danesa.
God fornøjelse!
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com