Fra Arse, via Saguntum og Morvedre til Sagunto

 shutterstock 126644447
 

Den kilometerlange fæstning står afsondret på et par toppe i bjergene Sierra Calderona i den nordlige del af Valencia-regionen.
Heroppefra er der mod de tre verdenshjørner frit udsyn over det frodige landskab med risplanter, appelsintræer, ødemark og mod det fjerde hjørne havnen og stranden ved Middelhavet.
Ibererne kaldte stedet for Arse, romerne omdøbte det til Saguntum, mens maurerne foretrak Morvedre, og i dag hedder den Sagunto – eller Sagunt på valenciansk. En gigantisk fæstning, ved hvis fod der i dag som i hedengangne tider ligger en by af samme navn.
Indkapslet i Sagunto-fæstningen er nu historien fra disse tidlige folk og frem til den kristne generobring og middelalderen.

Hvis mure kunne tale
Inden for de bombastiske fæstningsmure ligger det meste i dag i ruiner. Men hvis murene kunne tale, ville de først og fremmest fortælle om ibererne, halvøens oprindelige befolkning. De omgikkes mestendels fredsommeligt med kelterne, der kom fra nord, og en blandingsbefolkning kaldet kelt-ibererne opstod. I årene 500 – 600 f.Kr. var Arse én af de vigtigste byer i den vestlige del af Middelhavet. De handlede med grækerne og fønikerne, der var de første udlændinge til at besøge den spanske østkyst, hvor de lagde til i Arses havneby, nogle få kilometer fra fæstningen og byen. Man handlede bl.a. med olivenolie, vin og keramik, en handel fra hvilken der er fundet sølvmønter, og det var et civiliseret samfund med bl.a. senat og domstole samt et for tiden avanceret kulturelt stade.
Nogle århundreder senere kom de i kontakt med romerne, med hvem de, som historien skulle udspille sig, indgik en alliance. Det kan skyldes, at de for en stor del var omgivet af kartaginienserne, der en del år forinden var kommet til den iberiske halvø fra Kartago, og som kæmpede mod romerne om magten i den vestlige del af middelhavsområdet.
Efter at romerne havde taget Sicilien fra kartaginienserne, besluttede deres leder, Hannibal Barca, i år 218 f.Kr. at erklære krig og at drage over Pyrenæerne og Alperne med sin hær, der inkluderede de famøse 37 elefanter, med hvilke han skulle nedkæmpe det ekspanderende Romerrige.
Undervejs fra Ny Kartago, dagens Cartagena, kom Hannibal med sin hær forbi iberernes Arse, hvis alliance med romerne var en rød klud i ansigtet på ham. Han belejrede byen i otte måneder. Det var i den såkaldte 2. Puniske Krig. Ibererne sendte bud til Rom efter hjælp, der aldrig kom. Hannibal tilbød indbyggerne at forlade byen ubevæbnede, men dette tilbud blev afvist, hvorefter alle voksne indbyggere blev dræbt, måske helt op til 20.000, og byen blev destrueret.

Fra storhed til ruin
Hannibal og den 2. Puniske Krig skrev det sidste kapitel i historien om Arse. Som bekendt slog romerne nogle år senere Hannibal i flere slag det nuværende Italien, og romerne kunne derefter vende tilbage og genrejse Arse, som de gav navnet Saguntum. Denne genopbyggede by var i romertiden frem til 400-tallet en vigtig by og havde status som municipio.
Efter romerne kom vestgoterne hertil, mens maurerne i de århundreder, da området var en del af kalifatet i Córdoba, udbyggede fæstningen.
Allerede i 1098 blev Saguntum generobret af de kristne, hvilket skulle være sket med den legendariske El Cid i spidsen. Maurerne vendte imidlertid tilbage, og det samme gjorde de kristne i 1238, da Jaime I af Aragonien endegyldigt indtog fæstningsbyen.
Også i den senere middelalder frem til 1800-tallet var Saguntum stadig fæstning, men ikke en fæstningsby, hvorfor den nærmest tomme skal står intakt.

På bakketoppene
Fæstningen er opbygget af nogle massive og metertykke mure, og den er opdelt i syv pladser. Indgangen findes på den østlige bakketop, hvor den romerske by lå. Her kan man se de udgravede ruiner af deres forum, et tempel, enkelte søjler og en taverna, der kan have været både kro og forretning. Her er også Plaza de Armas, der i middelalderen var fæstningens centrum, og hvorfra man fortsætter til den befæstede østlige del.
På den vestlige bakketop fandtes den originale, iberiske by, mens det meste af det, som i dag ses her, er anlagt i 17- og 1800-tallet.
Mellem de to bjergtoppe ligger museet Mueso de Epigrafía, som bl.a. huser en samling af sten med inskriptioner på latin og hebraisk.
Ved fæstningens fod ligger det romerske teater, opført i det 1. årh. e.Kr. Et ambitiøst restaureringsarbejde har resulteret i en stor ny scene og renoverede siddepladser udformet i marmor. Teatret er velegnet til koncerter o.l., men stedet mangler den oprindelige originalitet. Her er plads til 6.000 tilhører.
Neden for fæstningen ligger ligeledes selve byen Sagunto, hvorfra en smal gade leder gennem det gamle jødiske kvarter op til fæstningen og til 2.500 års meget håndgribelig historie.

______

Dagens Sagunto
65.000 indbyggere.
13 km sandstrande.
Fin havneby, Puerto de Sagunto.
Byen ligger ca. 25 km nord for selve Valencia.
På billedet ses Sagunto og dets romerske teater.

 

CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com