Lanzarote – den fedeste vulkanø

shutterstock 310083860
 

Lanzarote er den af de syv Kanarieøer, der er mest besøgt af danskere, og det er der god grund til, for øen byder på en masse spændende oplevelser, som for det meste har med vulkaner at gøre. Vi var oppe på et vildt krater, nede i et 7 km langt vulkanrør, vi gik rundt om en vulkan og ned i den, vi vandrede rundt på kanten af den sydligste vulkan, vi så hvordan de stegte kyllinger over vulkanvarme, vandrede rundt i størknet lava og morede os i det hele taget strålende. Vi var også et smut ovre på øen La Graciosa, så tag med på udforskning af Lanzarote.

Lanzarote var den første Kanarieø, der blev opdaget af europæere, ja det skete helt tilbage i 1312, da den genovesiske søfarer Lanceloto Malocello opdagede øen og opkaldte den efter sig selv. Men øen var allerede beboet af mennesker, der nedstammede fra berberne i Afrika. I 1402 begyndte erobringen af øen, som kom under Castiliens krone og derfor blev spansk.

Øen levede af landbrug, og det gik godt et par århundreder, indtil den 1.9. 1730, hvor et vulkanudbrud begyndte tæt ved byen Timanfaya. Lava væltede op af jorden, og i løbet af en enkelt nat var det opstået et helt bjerg. Udbruddet varede i 6 år (!) og begravede 10 landsbyer og ¼ af øen. Det var naturligvis meget uhyggeligt for øens beboere, som troede at Jorden gik under og dommedagen var kommet. Så galt gik det dog ikke, men udbruddet havde for altid forandret øen, som nu på sin overflade var og er helt dækket af lava, som ligger der som et tyk, sort, ufremkommelig og hård skorpe. I dag kalder man dette landsskabsform ”malpais” (dårligt land) for det kan ikke bruges til noget som helst og det dækker stadigvæk ¼ af øen. Den kraftige vulkanaktivitet præger hele øens landskab, og jeg har aldrig i mit liv set så mange vulkaner, som på vores 5 dages besøg på øen.
Vi havde valgt at bo nede på sydspidsen i byen Playa Blanca. Herfra havde vi udsigt til Fuerteventura, som kun ligger ca. 20 km. væk i sydlig retning. Lanzarote er ca. 100 km lang og 60 km bred med 846 km2, så helt lille er den ikke. Der bor 143.000 indbyggere, som stort set alle lever af turisme.

P1110361Man kan starte med at besøge øens nationalpark Parque Nacional de Timanfaya, som dækker et område med megen vulkansk aktivitet. Besøget kan passende starte med at man tager ind til besøgscentrum Mancha Blanca, som ligger lidt nord for parken. Her bliver man informeret om stort set alt vedrørende øen og man kan tilmed overvære et vulkanudbrud nede i kælderen. Meget fint og interessant.
For at komme ind i nationalparken kører man i sin bil hen til indkørselsbommen og løser billet –det koster 9 € pr. næse. Herefter kører man ind i parken et par km. og hen til endnu et besøgscentrum med restaurant. Her kan man se, at der stadig vælder en voldsom varme op af jorden. I et hul antænder halm sig selv og vand fordamper. Dette demonstreres af personalet. Der er også et sted, hvor der steges halve kyllinger over vulkansk varme – mindst 200 gr. Imponerende er det, selv om stedet er lidt af en turistfælde.
Med i de 9€ hører en bustur rundt i det groteske vulkanlandskab kaldet Montañas del Fuego (ildbjergene). Det er så sort, så dødt, så ufremkommeligt og så gudsforladt, at man tror det er løgn. Men det er også fascinerende, fordi det er så usædvanligt.

Man må ikke vandre inde i nationalparken, og det kan man faktisk heller ikke, for der er ingen stier og el malpais kan man ikke gå i. Det er helt ufremkommeligt. Men henne i Mancha Blanca centret har vi fået et tip om en vandretur, så den tager vi ud på efter besøget i parken, som på trods af sit overturistede præg er et besøg værd.
Vi kører nu hen til byen Mancha Blanca og derefter tager vi vej LZ 56 imod La Geria. Ca. 6 km. henne ad vejen ser vi på højre hånd en lille nydelig vulkan, som hedder Caldera del Cuervo. Den hedder sådan, fordi der på kraterets kant kan ses en spids, der har form som et kragenæb. Vi stopper ved P pladsen og går ad den fine sti hen til vulkanen. Her drejer vi til højre og inden længe kan vi gå ned i krateret. Det er vildt spændende at gå rundt dernede og stå i bunden af et rigtigt krater. Derefter går vi op og hele vejen rundt om krateret. Det er en superfin rute på 4,3 km.

Den vildeste vulkan vi besøgte er La Corona på den nordlige del af øen. På vejen derhen passerede vi byen Teguise, i hvis udkant der ligger en flot borg kaldet Santa Barbara. Vi smuttede lige derop, og det var sjovt, både fordi udsigten var enestående, ja man kunne se hele øen, og dels fordi der er et sørøvermuseum derinde. Borgen blev nemlig bygget som værn mod sørøvere, som hele tiden hjemsøgte øen. Til sidst måtte borgen dog overgive sig, og de flygtende søgte tilflugt i hulen Los Verdes, som jeg kommer tilbage til.

Vulkanen La Corona ligger lidt syd for byen Yé. Man parkerer lidt vest for Yé ved en ermita og ser nu en fin sti som går op imod vulkanen. Først går stien igennem vinmarker, men snart begynder den at stige op mod vulkanens kant. Oppe på kanten er der vildt stejlt, ja vi rystede og bævrede mens vi stod der. Der var nogle vanvittige mennesker, der vovede sig op ad kanten, men vi kunne dy os, ja vi skyndte os at liste ned igen, inden vi fik nervøse sammenbrud. Turen er kun på 3 km. op og ned, og er et must fordi det bare er så specielt. Men La Corona gemmer på andre hemmeligheder, og dem skal vi nu se på.

Under La Corona har der nemlig som resultat af et udbrud dannet sig et 7 km. langt rør, som går fra krateret ud i havet. Røret er ca. 40 m i diameter, og det er det mest spøjse ”rum” jeg nogensinde har befundet mig i. Man kommer derhen ved at køre mod sydøst ad LZ 201. Skilte viser vej til Los Verdes og Jameos del Agua.

Los Verdes er navnet på hulen i røret. Da røret er 7 km. langt og ligger godt skjult, blev det brugt som tilflugtssted, når der var pirater i farvandet, og det var også her, de overlevende far Santa Barbara gemte sig. Man besøger røret på en guidet tur, og den kan varmt anbefales, for aldrig har jeg set noget lignende. Man vandrer et par kilometer nede midt i jordens indre og bliver vist en masse interessante ting. Der er også indrettet en koncertsal dernede, for rummet har fantastisk akustik i lighed med La Cueva de Nerja.

Efter dette spændende besøg ville vi også se Jameos de Agua som kun ligger 1 km. fra Los Verdes. Jameos del Agua ligger i rørets yderkant mod havet, og der er det bredere. Der er derfor lavet en underjordisk restaurant ved en kunstig sø, og der er bygget et flot auditorium samt anlagt en smuk have. Der er også et museum kaldet Casa de los Volcanes. Alt sammen meget interessant. Man kan se videoer fra begge huler ved at Google navnene.
Lige nord for Lanzarote ligger den lille ø La Graciosa., og den ville vi også se. Der går færger hver halve time det meste af dagen fra Órzola til La Graciosa. Strædet mellem de to øer hedder El Rio, og turen tager ca. 40 min. På La Graciosa bliver man sat af i Caleta del Sebo, som er øens eneste by. Vi havde valgt at krydse øen til fods over til den nordvestlige del, en tur på 13 km. frem og tilbage. Øen er ret bar og gold, men interessant. Fra den nordlige del kunne vi se flere småøer: Monte Clara og Alegranza. Et smukt og forunderligt syn. Vi tilbragte det meste af dagen på øen.

Lige ved siden af vores hotel på sydøen ligger vulkanen Montaña Roja, og på vores sidste dag besluttede vi at bestige den, gå rundt på dens krater, ned på den anden side og ud til fyrtårnet på øens sydspids. Det var en gevaldig tur på 15 km.

På www.elsebyskov.com kan man se alle vores ruter. Jeg er vild med Lanzarote, og der er med garanti meget mere at udforske. Vi tilbragte den sidste nat i Arrecife og det er også et fint sted, især nede ved El Charco (pølen), hvor der ligger en masse restauranter og vor der er en herlig stemning om aftenen. Vi spiste på Divina Italia og det var supergodt.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com