Alfarnate – en ganske særlig landsby

2015-02-01-12.11.09
 
Det er i september, at Alfarnate fejrer sin specielle årlige fest, så hvad med at tage et smut dertil i denne måned? Hvad er det, der er så særligt ved Alfarnate? Mange ting: det er den højest beliggende landsby i La Axarquía, idet den ligger i 928 m.o.h., den ligger på en skøn højslette omgivet af høje bjerge og bliver derfor kaldt "El Pirineo de la Axarquía", den er kendt for sine fantastiske kirsebær, som man kan købe hvis man tager derop midt i juni, den har Andalusiens ældste "venta" (kro), som er berømt fordi den blev hjemsøgt af røvere, den har 3 fantastiske vandreruter rundt i en betagende natur, den har en meget speciel årlig fest "La Embajada", hvor der opføres scener fra byens generobring fra maurerne og der produceres en speciel kaffelikør. Ja, alt i alt er der tale om en lille ukendt landsby, som fortjener at blive besøgt.

På den store årlige turistmesse i Madrid FITUR blev La Axarquía i år nævnt som et af de mest spændende områder i Spanien, og det kan jeg kun skrive under på. La Axarquía er som bekendt navnet på det område, der ligger øst for Málaga, grænsende op til Granada provinsen. Det er meget bjergrigt og proppet med skøn natur. Det er 1025 km2 stort og dermed lidt mindre end Lolland. Men hvor Lolland er flad som en pandekage, er La Axarquía alt andet end det, idet det er overstrøet med bjerge, herunder Málaga provinsens højeste: La Maroma (2065m). Alfarnate ligger i det øverste nordøstlige hjørne af området, og da byen ligger på en frodig højslette, er der tale om en velstående by med 1300 indbyggere. Se www.alfarnate.es
 
2015-02-05-12.52.46

Nu ved jeg godt, at Pyrenæerne ligger langt mod nord og ikke her i La Axarquía, og jeg ved ikke, hvem der har fået en fikse idé at kalde Alfarnate "El Pirineo de La Axarquía" men helt i skoven er det faktisk ikke, for byen og sletten ligger omgivet på alle sider af smukke bjerge. Især er bjergkæden Camarolos med Sierra de Jobo (1579 m.) meget iøjnefaldene, men også Sierra de San Jorge og Tajo de Las Palomas er meget flotte. Ja, man føler i den grad, at man er kommet op midt i bjergene, så det er fint nok at kalde området Pyrenæerne, selv om det nok er et reklamestunt.

De tre vandreruter, som byens rådhus præsenterer på sit website, er alle meget fine. Den længste – kaldet Sendero de las Pilas eller PR-A 266, går rundt i kanten af højsletten og den tager ca. 4 timer og er på små 13 km. Det er en fin rute med ikke alt for mange højdemeter (ca. 100), og i starten går den hen forbi den flotte Tajo de Las Palomas, som er en lodret klippevæg, der afskærmer sletten mod nord. Da afmærkingen ude på ruten af og til svigter, er det en god idé at downloade en lille folder med ruten fra www.fedamon.com – bare Google PR-A 266.
 
2015-02-05-13.50.00

Den mest interessante af de 3 ruter er den korteste af dem, idet den går op over en lille bjergkam og over på den anden side af Sierra de Enmedio. Derefter slår den et slag rundt om byens sydlige bjerg Morrón de Mal Infierno (Det dårlige helvedes sinkadus) og følger til sidst en smuk sti. Ruten starter i byens centrum, hvor en bred bro går over floden. Her ligger der en bank og en bar, der står to skilte med vandreruter: Et med de tre ruter jeg har nævnt og et med den bid af Gran Senda de Málaga (GR 249), der går gennem Alfarnate. Her står der et lille springvand (fuente) og vi skal nu gå op ad den gade, der hedder Fuente og som kommer op til pladsen Antonio Machado, hvor El Consultorio (lægehus) ligger. Vi skal passere Consultorio på venstre hånd og gå op forbi skolen og sportspladsen, som ligger på højre hånd. Nu er vi på en fin grusvej og nu ser vi en hvid / gul markering som fortæller, at vi er på rette vej.

Vejen stiger og svinger (følg en brun pil malet på klippen i et sving), indtil den kommer op til en masse master og et lille pas. Her får vi det meget smukke landskab "foran" Alfarnate at se, og her møder vi et skilt med nummeret på vores rute: PR-A 268 Sendero Bosque de Morilla. Også denne rute kan downloades fra Fedamon sitet. Skiltet peger væk fra grusvejen og ind midt i en slags krat, men den er god nok – vi skal gå væk fra vejen og vove os ind i krattet. I starten er der to pæle med hvid / gule striber, som angiver vores sti, men derefter er det som om vi løber tør for markeringer. Jeg har derfor markeret en sti med orange prikker. Det er nok ikke den oprindelige sti, jeg har fundet, men den kan bruges. Husk stave, for det er under tiden lidt stejlt og uvejsomt. Det går lidt nedad og på et tidspunkt kommer vi ned på en grusvej, som slår et slag lige der, hvor vi kommer ned, og som derefter fortsætter op imod et lille pas. Bare følg de orange prikker. Fra det lille pas får vi nu udsigt ned over en lille bæk og stien er nu blevet indhegnet med et fint trægelænder, så man ikke falder ned i bækken. Ovre på den anden side af bækken ser vi en ruin, som vist nok var en mølle, men vi tror nu, at det var dér de slemme røvere gemte sig – dem der overfaldt postdiligencen henne ved venta´en. Hvem ved. Der hvor rækværket ender er der et stort skilt for Gran Senda de Málaga, som fortæller om områdets flora, og der er opsat bænke, hvor man kan tage et hvil. Men stien fortsætter igennem noget højt græs indtil den rammer en meget fin gammel sti, der fører os tilbage til Alfarnate. Vi går ind i byen og ned til bækken, som her er indrammet af en mur på begge sider. Vi går til højre og er straks tilbage på pladsen, hvor vi startede. Det er bare en spændende tur på 5,7 km og 230 højdemeter.
 
2015-06-05-16.21.01

På pladsen, hvor vi parkerer over for banken, kan vi se et stort skilt, der fortæller om Alfarnate. Og her læste vi at der i byen produceres en speciel alkoholisk drik (en blanding af brændevin og kaffe), som hedder Resoli. Hvor mon man kan købe den, tænkte vi. Vi gik lidt rundt i byen, men fandt ingen som helst indikationer af den art. På et tidspunkt stod vi foran rådhuset, bygget i det gamle kornkammer fra 1500 tallet, og vi gik ind for at spørge. Det var borgmesteren selv, der stod bag skranken, og han var meget glad for at se to turister. Vi fik udleveret papirer med de tre vandreruter, og da vi spurgte, hvor man kunne købe Resoli, fik vi at vide, at man bare skulle gå derhen, hvor den laves. Vi fik derfor at vide, at vi skulle gå hen til kirken og midt for kirken gik Calle Iglesia fra. Så var det det sidste hus på venstre hånd. Men der står vel et skilt på huset om at man kan købe Resoli der, spurgte vi naivt? Nej, nej....det ved alle jo. Nå, vi gik så hen til det angivne hus (nr. 11) og bankede på. Døren blev straks åbnet af en ældre dame, og vi spurgte pænt om vi kunne købe Resoli. Ja selvfølgelig... Vi blev inviteret ind, og da det var en hundekold dag i februar, blev vi inviteret til at tage plads omkring "la mesa camilla" (bordet hvorunder der er sat et kulbækken, som man kan varme sig ved, når man tager den tunge dug ned om benene), mens en anden dame fandt flaskerne frem. Vi købte to flasker som kostede 6 € hver og følte os gevaldigt fint behandlet.

Byen er meget stolt af sine traditioner og især for den begivenhed, der fandt sted i forbindelse med fordrivelsen af maurerne. Byen var jo en maurisk by – byens navn betyder "mølle hvor der males hvede" på arabisk. Begivenheden fejres hvert år omkring den 12.9. og drejer sig om byens skytshelgen, som hedder Nuestra Señora de Monsalud. Maurerne havde fået den idé, at de ville stjæle jomfrustatuen fra de kristne, men den gik ikke, og under tumult vandt de kristne statuen tilbage. Samme statue kan i dag ses i byens lille ermita. Det er denne begivenhed, der hvert år "genspilles" af byens befolkning, hvor mere end 400 mennesker, iklædt enten maurisk eller kristen klædedragt, deltager. Ved den lejlighed pyntes byen op, så den ligner en middelalderby med middelalder marked, og festen varer i 5 dage, men selve optrinnet med røveriet af statuen finder altid sted om lørdagen. På byens website kan man se programmet. Pudsigt nok kaldes begivenheden "La Embajada" (ambassaden) og i byen findes et lille "museum" med samme navn, som fortæller om optrinnet.
 
2015-06-05-13.33.51

En anden begivenhed, der fejres hvert år, er kirsebærhøsten. Den flade slette omkring byen er perfekt til dyrkning af kirsebær, og jeg har aldrig hverken smagt eller set flottere, lækrere og større bær. Så det er i fra midten af juni, at man kan drage til Alfarnate og vende hjem belæsset med kirsebær, eller man kan holde øje med websitet og se, i hvilken weekend den store kirsebærfestival finder sted. Det er som regel den sidste eller næstsidste weekend i juni.
Et besøg i Alfarnate bør altid slutte af med et visit til La Venta de Alfarnate, der ligger ca. 2 km. uden for byen, ved vej A 4152. Denne venta er Andalusiens ældste, og i gamle dage var den overnatningssted for diligencepassagerer, der rejste fra Málaga til Granada. Da man af og til skulle transportere forbrydere til fængslet i Málaga, måtte man have en celle, hvor de kunne overnatte, så de ikke benyttede natten til at flygte. Denne celle findes endnu inde i ventaén, og der sidder stadig en forbryder derinde: Luis Candelas hedder han. Man kan bestille bord inde i cellen og således indtage sit måltid i selskab med denne ret tavse voksfigur. Et spøjst sted er det, og man spiser godt der. Se www.ventadealfarnate.es

Se et kort med den korte runde på www.elsebyskov.com under hikes.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com