Albarracín – en af Spaniens fineste byer

 
web112

Hvis man kører tilbage til Danmark her i april eller maj og har lyst til at opleve noget nyt, så kan det varmt anbefales at tage ruten over Teruel og så overnatte i den helt specielle og smukke by Albarracín. Byen kommer ind på en flot 3. plads over Spaniens mest seværdige byer, kun overgået af Ronda og Vejer de la Frontera. Byen ligger overordentligt smukt midt i et vildt klippelandskab, og den har rødder tilbage til kelterne. I dag fremstår Albarracín som en middelalderby med smalle gader, fine pladser, en imponerende bymur, forsvarstårne og en borg.
Man kan godt blive træt af altid at køre den samme vej nordpå, så vi kiggede på landkortet for at se, om der ikke var et alternativ, vi kunne prøve. Vores blik faldt på vejen over Teruel, og på den måde kunne vi kigge ind i et for os ukendt hjørne af Spanien og prøve at køre nye veje. Teruel ligger en god dagsrejse væk, idet der er 670 km. fra Málaga til byen, men det er ikke længere end det fint kan klares på under 8 timer, også selv om et stykke af vejen ikke er på motorvej.
Det var egentlig Teruel vi ville se, så vi havde bestilt værelse på byens Parador. Albarracín havde vi aldrig hørt om, så det kom som lidt af en overraskelse, da vi i Paradorens reception samlede en brochure om Albarracín op. Byen ligger 40 km. nordvest for Teruel og vi besluttede straks, at vi ville besøge Albarracín næste dag. Vi ankom til Teruel om eftermiddagen og tog straks ind for at bese byen, som vist er mest kendt for at ligge i Spaniens glemte hjørne. Byens motto er "Teruel existe", som om den er blevet glemt af resten af verden og gerne vil gøre opmærksom på sin eksistens. Teruel er i turistbrochurerne mest kendt for sine fine mudéjar tårne og sin smukke beliggenhed på kanten af en lodret skrænt over Turia floden. Vi gik en tur rundt i byen og syntes at den var ganske pæn og interessant og bestemt ikke fortjente at være glemt af verden. Når det er sagt, er en eftermiddags slentretur nok til at man kan få et indtryk af byen – så meget er der heller ikke at se.
Det var derfor med ekstra meget blod på tanden at vi drog fra Paradoren næste morgen – uden morgenmad. Den ville vi spise i Albarracín. Vejen derhen går først over en interessant slette og følger derefter floden Guadalviars løb. Det sidste stykke langs med floden er meget smukt og vi begynder nu at få et indtryk af den enestående natur, der omgiver Albarracín. Byen ligger i en stor naturpark kaldet "Reserva de Montes Universales" og bjergene rundt om hedder Sierra de Albarracín. Denne "sierra" eller dette bjerglandskab er karakteriseret ved sin røde jord og sine "muelas" (kindtænder), som er den betegnelse man bruger til de kæmpemæssige klippepartier, der rundt omkring stikker op af jorden som enorme kindtænder. I sandhed et helt specielt landskab, som da også har været beboet siden tidernes morgen. Om dette vidner hulemalerier fundet ganske tæt på byen og som man kan se kopier af på Albarracíns museum – mere herom senere.
Man parkerer nedenfor byen og så er det ellers om at kridte skoene, for nu foregår al videre færdsel til fods. Biler kan overhovedet ikke køre i byen, hvis gader ofte ikke er mere end 1 m. brede. Trapper fører op til byen og så er det ellers bare om at slentre rundt og tage det hele ind. Vi ankom nok ved 9 tiden om morgenen og byen var dårligt nok vågnet. Der var mere eller mindre mennesketomt og ingen barer at se – uha – det tegnede ikke godt for vores voksende kaffetrang. Men man har vel stamina, så vi vandrede rundt i de smalle gader og op mod borgen og murene. Det hele var meget interessant og det er sjældent at se en så fuldstændig intakt middelalderby.
 
web122
 
Byens nuværende udseende skyldes nok især de kristne konger, som smed araberne ud i 1170. Faktisk var byen kun under arabisk herredømme i ca. 100 år, og mange bygninger blev ændret, da araberne faldt. Men inden da var der altså en keltisk bosættelse og senere kom romerne. Udenfor byen kan man se rester af romerske akvædukter, men inden for bymurene virker det hele meget middelalderagtigt. Byen var af stor strategisk betydning for de kristne konger, fordi den pga. sin beliggenhed var uindtagelig. Beliggenheden på en bjergside og de brede mure, der er bygget helt op til bjergkammen, gjorde at byen var meget eftertragtet at besidde. Så også de kristne konger kæmpede indbyrdes om herredømmet. Jo flere man var til at forsvare byen, jo bedre, så derfor var der ikke plads til meget albuerum indenfor murerne. Faktisk er gaderne så ekstremt smalle, fordi der ikke var plads til at have dem bredere. Hele byen var jo et fæstningsværk og de få flade områder, hvor det var let at bygge, skulle bruges til beboelse. Især Calle Azagra y el Portal de Molina er spændende at se. Under borgerkrigen blev adskillige huse ødelagt og man besluttede, at der nu skulle gives plads til åbne pladser og haver. Derfor kan man især i den gamle bys yderkant se køkkenhaver og huse med prydhaver. Læs mere om byen på www.albarracin.es.
Vi gik forbi en hel del hoteller og ærgrede os over, at vi ikke havde overnattet her i stedet for i Teruel, men man kan jo ikke handle ud fra en viden, man ikke har. Især hæftede vi os ved Hotel Albanuracín, som ligger lige midt i byen og indenfor bymuren. Vi kiggede på www.albanuracin.com og er hermed blevet overbevist om, at det er et godt sted. Et dobbeltværelse koster 80 €. Her vil vi bo næste gang.
Nu er klokken snart 11, og vi har vandret rundt i små to timer, og stadig ingen barer! Nu er det ved at være kritisk, så vi må spørge de lokale, hvor man kan få sin koffeinhunger stillet. Det viser sig, at der kun er ét sted: Bar Casino, som ligger i en af de smalle gader, og der iler vi nu hen. Og ganske rigtigt – her indtager alle de lokale deres morgenmad, og så kan det jo ikke blive bedre. Efter et par kraftige "cafés con leche" ser tilværelsen atter lys ud, og med fornyet appetit på livet tager vi hen for at se på byens historiske museum.
Museet ligger ikke langt fra baren, og det er indrettet i byens gamle hospital. Et meget interessant museum, hvor det især fascinerer mig at se de gamle hospitalsstuer og de gamle latriner, som var bygget henne i bygningens ene ende, sådan at pottetømning kunne foregå direkte ned i slugten. Hospitalets bagside ligger nemlig helt hen til kanten af en slugt.
Også interessante er kopierne af hulemalerier fundet i nærliggende huler, samt andre historiske parafenalier. Et besøg på byens museum er et must. Tæt ved museet ligger det ene af de tre forsvarstårne: Torre Blanca. Vi slår lige et slag hen forbi tårnet, for herfra kan man få et fint vue ud over den helt specielle natur, der omgiver byen. Fordi byen er anlagt på en bjergside, så den var lettere at forsvare, er der ikke noget omkringliggende landbrugsland. Der er byen og så lige klods op ad den ligger den vildeste natur med de imponerende "muelas" er stikker frem alle steder.
På vej hen til museet passerede vi byens herberg: Albergue de Albarracín og her kan vandrere bo for en billig pris. Uha, uha – byen ligger på en af Spaniens store langvandreruter, nemlig den der løber langs med Tajo floden. Ruten er på over 1000 km., den hedder Camino natural de Tajo eller GR 113 og starter i Albarracín, for lige her i nærheden udspringer floden og krydser hele den iberiske halvø inden den udmunder i Portugal. Tajo er den længste flod på den iberiske halvø. Men derudover er bjergene omkring byen gennemkrydset af vandrestier, hvilket nok kan muntre en vandrer op. Se:www.comarcadelasierradealbarracin.es
Og på den måde fik vi taget hul på en for os helt ukendt del af Spanien og igen vil vores begejstring ingen ende tage. Det skal måske nok for fuldstændighedens skyld nævnes, at vi må næsten tilbage til Teruel for at komme videre nordpå. Her tager vi N 420 og derefter N 211 imod Tarragona. Jeg lyver ikke når jeg siger, at vi på de to veje over mere end 200 km. ikke mødte mere end ti modkørende biler. Det var de mindst traffikerede veje vi har kørt på i Spanien. Så måske er der noget om, at Teruel er ved at gå i glemmebogen og næsten ingen gider tager derhen.
Læs mere om en anden af Spaniens fineste byer i næste nummer af La Danesa: Vejer de la Frontera, og få ideer til flere udflugter på www.elsebyskov.com
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com