Nerja – byen ved foden af Himmelbjerget (Cielo 1510m.)

shutterstock 101222041
 
Nerja er den østligste by i Málaga provinsen og er en meget fin én af slagsen. Byen er især kendt for sine fine strande, for sine formidable drypstenshuler, for den berømte Balcón de Europa og for sin meget smukke placering lige nedenfor naturparken Parque natural Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama. Og ikke mindst for sit "Himmelbjerg" – Cielo, som troner bagved byen i majestætisk pragt. En mængde spændende vandreture udgår fra byen, og dem skal vi se nærmere på.
 
Området omkring Nerja har været beboet siden tidernes morgen, og hvem kan fortænke de tidlige stenaldermennesker i at slå sig ned her på denne skønne plet ved Middelhavet med de smukkeste bjerge i baggrunden? I Nerjas berømte huler har man fundet rester af Cro Magnon mennesker, så vi skal 40.000 år tilbage i tiden. Det var altså nogle af de allerførste europæere, der boede her. Stedet har været beboet lige siden, men sjovt nok kom romerne ikke til Nerja. De slog sig ned henne i Maro, 4 km. mod øst, og de kaldte stedet Detunda. Det var araberne, der gav stedet navnet Narixa – i dag Nerja. Der lå en araberborg med en omkringliggende by et stykke væk fra kysten, men der er nærmest ikke noget tilbage af den i dag. Efter den kristne generobring af Narixa byggede man en ny fæstning nede ved kysten, der hvor El Balcon de Europa ligger i dag, men den er der heller ikke noget tilbage af.
 
I 1884 var der et mægtigt jordskælv, og i den forbindelse besøgte kong Alfonso XII byen for at besigtige skaderne. Da kongen stod på den nu ødelagte fæstning og kiggede ud over havet kaldte han stedet "Balcón de Europa", og det hedder det den dag i dag. I dag er "balkonen" smukt anlagt med en fin promenade ud mod vandet og en flot palmeallé flankeret af diverse barer, restauranter og hoteller. En statue af kong Alfonso XII blev opsat for nogle år siden. Han står og hænger ud ved rækværket og har ikke noget imod, at man lader sig fotografere sammen med ham. "Balkonen" er et herligt sted at opholde sig, og får man lyst til en dukkert, kan man bare lige løbe ned til den skønne strand, der ligger øst for balkonen. Man kan også gå hen bagved kirken, hvor man finder nedgangen til den smukke strand "Playa de Salón". Nerja er kendt for sine skønne strande og smukke beliggenhed neden for den prægtige bjergkæde Sierra de Almijara.
 
Når man står på Balcón de Europa og kigger mod nordøst, ser man et imponerende bjerg, som ser ud nøjagtigt som et bjerg SKAL se ud. Det er spidst med symmetriske sider og er bare et pænt bjerg. I klart vejr kan man se, at der står et kors på toppen, og korset er beklædt med spejle, sådan at solen reflekteres deri, når den er på vej ned. Det er Cielo – himmelbjerget. Og i modsætning til det hjemlige Himmelbjerg, som med sine 148 meter er en hån mod navnet, er dette bjerg en rigtig himmelstormer med 1510 meter. Og nu skal vi derop – det er en tur, man sent glemmer.
 
Det er nu igen blevet ret let at bestige Cielo, idet vejen op til La Sibila er genåbnet. La Sibila er navnet på en lille bebyggelse med 4-5 huse, som ligger ret isoleret i 750 meters højde eller halvvejs op til Cielo. Husk stave (især til nedturen) og rigeligt med vand – mindst 2 liter pr. mand.
 
Tur 1. For at komme op til La Sibila skal man køre til Maro 4 km. øst for Nerja og derefter op mod Cuevas de Nerja – Nerjas (eller rettere Maros) berømte huler, omtalt i La Danesa april 2010 og i min bog "Fod på Andalusien". Lige inden man kommer til parkeringspladsen ved hulerne går der en vej ind mod venstre. Vejen ligger lige overfor en restaurant, og kan være lidt svær at se, men den ligger i en lille lund, hvor der altid holder biler parkeret. Vejen fører ind i naturparken Parque Natural Sierras de Tejeda, Almijara y Alhama og går dybt ind i Maro dalen.
 
Man kører nu ind ad denne grusvej, som for det meste er OK, men som ind imellem kan have nogle gevaldige huller. Efter ca. 3 km. er der en vejgaffel, hvor der mod venstre står: Area recreativa El Pinarillo 2 km. og mod højre blot står: sendero. Her skal man dreje mod højre.
 
Hvis man er megasej og har energi i overskud kan man bare parkere her, lige efter gaflen og så ellers tage fat i vandrestavene og begive sig på vej. Herfra er der 1181 højdemeter op til Cielos top, og det er ikke en tur for de kuede. Turen tager ca. 7 timer op og ned inkl. pauser og er på 15 km. Man skal blot følge stierne / grusvejen, så der er ikke noget at tage fejl af.
 
Hvis man ikke hører til de superseje, så kan det anbefales, at man kører et stykke op ad grusvejen. I gamle dage kunne man køre helt op til La Sibila, men i dag er vejen det sidste stykke så ringe, at selv en firehjulstrækker vil få problemer. Men grusvejen er nogenlunde OK op til det lille pas, der ligger en lille kilometer før La Sibila, så det kan anbefales at parkere dér. Har man gjort det, har man skåret et par timer af turen, 5-6 km. og små 300 højdemeter.
 
La Sibila består af et par huse i ruiner og et enkelt hus, der ser ud til, at det kan beboes. Her møder man også et fint skilt, der viser op til "Pico del Cielo". Den sti skal man tage – der er ikke andre, så der er ikke noget at tage fejl af. Det er en fint anlagt myldyrsti, der zigzagger sig op ad bjerget, og den er ikke vildt svær at gå ad, idet der af og til er bidder, der går næsten lige ud. På et tidspunkt kommer man op til det punkt, som vi altid har kaldt "horseneck". En lille "halsryg" strækker sig udad mod havet, og det kan godt se ud, som om man står og kigger ud over en hests hoved. Heroppefra får man pludselig hele kysten mod øst i syne – man kan se helt til Motril, ja helt ud til Cabo Sacratif og til Sierra Nevada i klart vejr. På "horseneck" er det en god idé at tage et lille hvil, for om lidt bliver det alvor.
 
Det første stykke efter "horseneck" går det fint hen over en lille saddel, som fører hen imod toppen, men det sidste stykke er umanerligt stejlt og hårdt. Vi bliver overhalet af et par unge spaniere, som løber deropad. De er startet helt inde i Nerja og overhaler os i strakt galop. Vi kan ikke huske, at vi selv engang var SÅ unge. Men op kommer vi, og det er jo en bedrift. Her ser vi korset og et skilt hvorpå der står: Fin del sendero. Hurra for det. Vi hænger ud heroppe på toppen et lille kvarter, for vi skal have det hele med: byerne på kysten, bjergene mod vest – vi kan se både Sierra de las Nieves og La Serranía de Ronda, Pico de Navachica mod nordvest, Sierra Nevada mod nordøst, Sierra de Contraviesa mod øst og en hel del mere. I dag er der ingen gemser (cabra montés), men jeg har før set dem heroppe.
 
Nedturen er heller ikke helt let, især ikke det første stejle stykke. Men er man sej eller hvad? Da vi endelig når ned til bilen er vi helt tørlagte. Vandet har vi for længst drukket, så vi beslutter at tage ind til El Balcon de Europa og få tørsten slukket. Efter adskillige læskedrikke og en stor is, går det bedre. Vi beundrer nu Cielo nede fra "balkonen", hvor det tager sig meget flot ud. Sikke et bjerg! Vi hilser også lige på Alfonso, som ser ud til at kede sig lidt.
Men der er masser af andre fine vandreture ved Nerja. Nu skal vi ud på en herlig rundtur, der starter i byens "top" San Juan de Capistrano.
 
Tur 2. For at komme derhen kører man hen til den rundkørsel i byens østlige ende, der fører ned til den fine Burriana strand, hvis man kører til højre. Hvis man kører opad, modsat retningen mod stranden, kommer man op til en gade, der hedder Calle Julio Romero. Man kører op forbi bygningen Morasol og tager den højre vejgaffel op ad Avenida de la Constitución. Der er et skilt, hvor der står: San Juan de Capistrano. Vi kører ind i denne urbanisation ved at køre til højre ad Calle Los Alamos og derefter til venstre ad Via Real. I et T kryds for enden af Via Real drejer vi til højre og kører op til et tårn, der hedder Torres de San Juan. Her parkerer vi. Vi vender ryggen til tårnet og går hen ad gaden Mandarinos bajo. Vi skal kun ca. 20 meter hen til et sted, hvor vejen deler sig. Der står en grøn container inde på en grusvej og det er her, vi skal gå ind. Der dukker nu en sti op og en hundekirkegård, som vi går forbi. Nu ser vi tydeligt en fin sti og lidt senere et skilt med Rio Chillar 4 km. Det er den gamle sti fra Chillarfloden til den nordlige del af Nerja, og den er superfin og fører lukt ud i den vilde natur. Den første lille time går stien opad, så det er om at tage den med ro og nyde opstigningen ved med mellemrum at vende sig om og kigge ned over Nerja og havet.
 
Endelig kommer vi op på en ryg, og vi kan se en sti, der fortsætter lige ud og nedad. Den skal vi tage, men først går vi lidt til venstre og op til toppen af denne rygning. Efter nogle meter får vi et fint kig ind imod Frigiliana, og når vi fortsætter lidt længere op, når vi til en varde, der markerer toppen. Her er der også en besynderlig rund stensætning, som man kan søge læ i. Efter at have beundret udsigten fra toppen går vi tilbage til vores sti og fortsætter nu nedad – lige ud fra den sti, vi kom op ad. Vi befinder os nu i en vild natur, men stien er fin og går først nedad, så stiger den atter lidt, for dernæst igen at gå nedad. Her kan det godt være lidt stejt, så husk stave. På et tidspunkt rammer stien sengen af en lille udtørret bæk, og så bliver den let at gå ad. Af og til er der små drop, og så må vi ned på bagen, for at komme ned. Efter en herlig vandring nærmer vi os bækkens udmunding i Chillar floden, og her er der på begge sider nogle meget fine, store huler. Ja, man tænker ligefrem, at skulle det gå helt galt, kan man flytte ind her. Det er i hvert fald tydeligt, at begge huler har været brugt til beboelse, idet der ligger madrasser, husgeråd, tæpper og andre spor efter mennesker i dem begge. Her i den højre hule holder vi hvil og spiser vores madpakker. Det er et fint og forunderligt sted.
 
Nu gælder det blot den sidste nedstigning ned i Chillar flodens seng. Stien er til tider lidt stejl, men det går fint med stavenes hjælp og pludselig står vi nede i Chillar floden. Her går vi til venstre og følger blot flodsengen hen forbi den nu nedlagte grusgrav (her er nu naturpark, så grusgravning er forbudt). Langs med den venstre flodside er der anlagt en vej som går op og ud. Den tager vi og inden længe passerer vi under motorvejen og kommer ud på Calle Mirto. For enden af denne gade ligger Avenida de la Constitución, og så er det bare om at gå den samme vej, som vi kørte, indtil vi kommer op til bilen. Det er en superfin tur på 8 km. med ca. 400 højdemeter, og da vi trænger til en forfriskning, tager vi en kæmpe is i supermarkedet lige før vi når bilen.
 
Men dermed har man ingenlunde udtømt vandremulighederne ved Nerja. Gå ind på www.elsebyskov.com og se to yderligere vandreforslag med kort
 
– tur 3 og 4. Forslagene ligger under overskriften "Extra hikes". Her kan man også se kort over de to ruter, der er beskrevet her i artiklen. God fornøjelse!
Bogen "Fod på Andalusien" kan købes hos Vitamina i Centro Idea, Mijas, hos Annis Vitalshop i Nerja, hos Dentadanés i Maro og på www.saxo.com.
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com