Luksuriøs golf- og kulturrejse til Marokko

Med fly tur retur fra Malaga 10.11 til 18.11-2012.

Tilslutning kan ske med fly direkte fra København, Oslo & Stockholm til Marrakech.

Denne tur til ”Den nedgående sols land”, er såvel en selvstændig KULTURREJSE som en GOLFREJSE med mange kulturelle oplevelser. Der spilles golf på 5 af Marokkos absolut bedste golfbaner.

Der er mulighed for 7 nætter på fremragende 5***** hoteller samt 1 nat p4****+ Dette er i sig selv en stor oplevelse. Man kan også vælge udvalgte 4**** hoteller.

KULTUR REJSEN

Dag 1 - 10/11 Malaga/København – Marrakech
Vi flyver fra Malaga til Casablanca. Afgang fra lufthavnen kl. 16,25 (1½ time) Ankomst lokal tid kl. 16.55. Fra Casablanca med bus videre til Marrakech i tid til middag på hotellet, eller ankomst med fly direkte fra København til Marrakech. Hotellerne ligger tæt ved hinanden i den fashionable bydel HIVERNAGE, hvorfra man let kan gå til både det berømte torv DJEMAA EL FNA og den franske bydel GUÉLIZ. Vi bor 3 nætter på samme hotel enten 5***** SOFITEL MARRAKECH PALAIS IMPERIAL eller 4**** GOLDEN TULIP FARAH

Dag 2 - 11/11 Marrakech
Hele dagen bruger på at stifte bekendtskab med denne eventyrlige og spændende by. Byen har en konsekvent gennemført farveskala, hvor alle bygninger inklusive ringmurene og byporte, har en ”beige brun rosa” farvetone, stammende fra jorden og lerets naturfarve. Vi kører rundt om bymuren, som indrammer den oprindelige by, Medinaen. I dagens løb gør vi ophold ved Koutoubia moskeen. Denne er ”søster minaret” til La Giralda tårnet på domkirken i Sevilla, og er et dominerende monument i bybilledet. Udenfor Marrakech findes vilde palmeskove, som forstærker byens afrikanske præg. I baggrunden ser vi de snedækkede toppe på høje Atlas bjergkæden med toppe der når op over 4000 m. Med bussen kører vi til Menara’s have med det store bassin. Herfra tilføres vand endnu den dag i dag fra de gamle underjordiske kanaler helt ude fra Atlas bjergene. Vi skal besøge Saadi dynastiets grave og på rundvisning i Bahia Paladset. Tiden for lunch nærmer sig. Derfor kører vi tilbage til vort hotel til lunch (inkluderet). En lille times hvil kan det blive til, inden vi fortsætter byrundturen. Nu kører vi til Les Tanners og begynder her en spændende vandring gennem Medinaen’s labyrint af smalle gader. Her besøger vi også Medersan Ben Youssef. Vi går igennem håndværker kvartererne og ser hvordan man arbejder med jern, kobber, læder, træ snedkerier, farvning af garn samt skrædderier. I dette myldrende gadeliv finder vi shopping muligheder uden grænser. Vi oplever det fantastiske folkeliv, som ikke kan beskrives med ord, det skal opleves. Vandringen afsluttes på det sydlige

Marokkos mest berømte torv, Djemaa El Fna, der er berømt verden rundt. Torvet var i sin tid omladningsplads for kamel karavanerne. Dengang som nu samles saga fortællere, læger, tandlæger, skrivere, dansere, spåkvinder m.m., ja alle som ønsker at tjene penge på berberne, som kommer her til sin hovedstad fra byerne. Her bliver der tid til ophold på egne hånd, inden vi returnerer til vore hoteller. Middagen i aften bliver på en typisk restaurant i Medinaen indrettet i et gammelt palæ. Her kommer vi bl.a. til at opleve mavedans inden vi kører tilbage til overnatning på hotellet.

Dag 3 den 12/11: Marrakech
Efter morgenmaden kører vi på ½ dags udflugt til Ourika dalen (ca.65 km). Denne anses for at være den smukkeste dal i Atlasbjergene. Dalen er forfriskende grøn og frugtbar i kontrast til et panorama af udsigt mod sneklædte bjergtoppe. Vi passerer typiske berber byer med jordfarvede huse. Vi hører fuglenes kvidren og møder de farvestrålende klædte kvinder og stolte ældre mænd – alle leende og gæstfrie. Vi får sikkert lejlighed til et ophold ved et lokalt berber marked. Vi er tilbage ved hotellet omkring lunch tid. Lunch indgår ikke, men kan fås på hotellets restaurant eller snack baren ved swimmingpoolen - eller måske på en nærliggende meget populær cafe. Senere på eftermiddagen kører vi med Calêche til den berømte Jardin Majorelle sammen med golfspillerne. Her er også et lille men meget spændende museum med Berber klædedragter m.m. Calêchen kører os tilbage til vort hotel. Middag på hotellet.

Dag 4 – 13/11 MARRAKECH - AGADIR
I dag besøger vi den franske bydel GUELIZ, hvor der findes mange moderne butikker for dem som gerne vil shoppe. Vi kan også besøge Cafe Renaissance’s tagterrasse og her beundre udsigten over Marrakech. Fri tid til lunch (ikke inkluderet, men kan arrangeres). Omkring kl. 16 med bus videre til Agadir på en ny motorvej. Ca. 273 km – 2½ time frem til valgte hotel. Middag på hotellet. 5***** ATLANTIC PALACE eller 4**** AGADIR BEACH CLUB. Middag på hotellet.

Dag 5 – 14/11 AGADIR
Efter morgenmaden heldags udflugt til Anti-Atlas bjergkæden som udgør en barriere mod ørkenområderne sydpå. Det er interessant at se på det frodige planteliv i dalene mellem de stærkt eroderede bjerge. Berber stammernes kollektivt befæstede små borge tjente som opbevarings depoter for deres afgrøder m.m. (de så kaldte ”Agadir”), er i sig selv seværdige. Vort mål er byen TAFRAOUTE, hvor vi gør ophold for lunch (inkl.), en lille perle af en by beliggende midt i en dal omgivet af bizarre klippeformationer i rosa granit. På hjemvejen et ophold i sølv byen TAZNIT, et vigtigt centrum for handlen mellem nord og syd. Middag på vort hotel.

Dag 6 – 15/11 AGADIR – ESSAOUIRA ca. 173 km.
Efter morgenmaden kører vi nordpå til Essaouira, den gamle Mogador ved Atlanterhavskysten. Byen der helt tilbage til antikken har været en vigtig for handel og kulturformidling. Fiskeri og håndværk har altid været byens hovedernæring. Byen blev grundlagt allerede af fønikerne. Senere byggede portugiserne en borg. Ved ankomst til Essaouira samlet rundtur til fods, hvor vi

besøger borgen og fiskerihavnen og fortsætter ind i Medinaen. Byen er kendt for sine kunsthåndværk bl.a. med specialister i indfatning af tuja og perlemor i træarbejder. Vi kommer til at se hvordan de arbejder. Samlet skaldyrs frokost (inkl.) inden vi fortsætter til vort hotel, hvor vi har middag på hotellet. 5*****SOFITEL MOGADOR GOLF & SPA eller 4**** HOTEL DES ILES i Essaouira.

Dag 7 – 16/11 ESSAOUIRA – EL JADIDA ca. 252 km.
Deltagere på 7 nætter 8 dage (fra København kører efter lunch videre til Marrakech for overnatning på samme hotel som ved ankomsten. Middag på hotellet. Dag 8 transfer til lufthavnen). Program for denne dag tilføjes når fly tider kan fås. Mulighed for den komplette tur ved hjemrejse via Malaga.

Efter morgenmaden tid på egen hånd til at udforske Essaouira eller nyde hotellets swimmingpool eller et dyp i Atlanterhavet. Frokost ikke inkl. Ud på eftermiddagen fortsætter vi med bus på motorvej til El Jadida. Middag på vort valgte hotel: 5***** PULLMAN MAZAGAN ROYAL GOLF & SPA eller 3***+ HOTEL IBIS.

Dag 8 – 17/11 EL JADIDA – CASABLANCA ca. 99 km.
Efter morgenmaden samlet byvandring i El Jadida. Her besøger vi bl.a. den portugisiske borg og de berømte cisterner, hvor en del af scenerne i Orson Welles film ”Othello” indspilledes. Lunch (inkl.) spiser vi på restaurant Ali Baba ved strandpromenaden nær hotel Ibis. Efter lunch kører vi videre til sidste nat på 4****+ HOTEL NOVOTEL, hvor vi alle indkvarteres. Inden vi når frem til hotellet stopper vi ved Marokkos største moské, HASSAN II’s moske. Afslutnings middag er på den genopbyggede og eksklusive ”RICK’s CAFE”, kendt fra filmen CASABLANCA med Ingrid Bergman og Humphrey Bogart i hovedrollerne.

Dag 9 – 18/11 CASABLANCA – MALAGA
Vi er nu nået frem til hjemrejsedagen. Efter morgenmaden skal vi køre mod lufthavnen omkring kl. 10.30. Afgang med Royal Air Maroc kl. 13.15 med ankomst til Malaga 15,45 spansk tid. Der er mulighed for tax free indkøb i lufthavnens mange butikker.

GOLF & KULTUR REJSEN

Dag 1 – 10/11 MALAGA – MARRAKECH
Se kultur rejsen.

Dag 2 – 11/11 MARRAKECH
Se kultur rejsen.

Dag 3 – 12/11 MARRAKECH
Efter morgenmaden kører vi med vor bus til AMELKS GOLF CLUB, hvor vi har tee off time kl. 10,00. Arkitekt M. Cabel B. ROBINSON. 18 huller, 6657 m, par 72. CADDY ER INKL. PÅ ALLE 5 GOLFBANER. Lunch er kun inkl. på den 5. golfbane i El Jadida (dag 8), men mulighed for lunch findes på golfbanerne. Bussen bringer os tilbage til hotellet. Senere på eftermiddagen, sammen med ikke golfspillere, har vi en udflugt med Calêche til Jardin Majorelle. Middag på hotellet.

Dag 4 – 13/11 MARRAKECH – AGADIR (273 km)
Efter et godt morgenmåltid med bus til THE PALMERAIE GOLF CLUB. Tee off time kl. 10,00. Arkitekt M. Robert TRENT JONES. 18 huller, 6200 m, par 72. (Caddy inkl.) Lunch mulighed på golfbanen. Omkring kl. 16,00 med vor bus til Agadir (ca. 273 km) på en ny motorvej. Omkring 3 timer senere når vi vort valgte hotel 5***** ATLANTIC PALACE eller 4**** AGADIR BEACH CLUB i 2 nætter. Middag på hotellet.

Dag 5 – 14/11 AGADIR
Golf er i dag på THE OCEAN GOLF CLUB som har 27 huller, hvoraf vi spiller de 18. Tee off time kl. 10,00. Arkitekt BELT COLLINS. 18 huller 6500 m, par 72. (Caddy inkl.) Mulighed for lunch (ikke inkl.) efter golfspillet. Resten af eftermiddagen kan bruges til besøg i centrum af Agadir. Middag på hotellet. (Der er spillekasino på Atlantic Palace).

Dag 6 – 15/11 AGADIR – ESSAOUIRA ca. 173 km.
Se kultur rejsen.

Dag 7 – 16/11 ESSAOUIRA – EL JADIDA
Efter morgenmaden golfrunde på GOLF OF MOGADOR i Essaouira. Tee off time kl. 10,00. Arkitekt GARY PLAYER. 18 huller, 6557 m, par 72. (Caddy inkl.) Lunch mulighed i golfklubben. Efter lunch fortsætter vi med vor bus til EL JADIDA, hvor vi har middag på vort valgte hotel: 5***** PULLMAN MAZAGAN ROYAL GOLF & SPA eller 3***+ HOTEL IBIS. Middag på hotellet. (Deltagere med 7 nætter 8 fra København kører efter lunch videre til Marrakech for overnatning og middag på samme hotel som dag 1. Dag 8 – 17/11 transfer til lufthavnen. Program for denne dag tilføjes når fly tider kendes (ca. 20. maj). MULIGHED for den komplette tur ved valg af hjemrejse fra Malaga.

Dag 8 – 17/11 EL JADIDA – CASABLANCA ca. 99 km.
Vor 5. og sidste golfbane er på MAZAGAN GOLF CLUB. Tee off time kl. 10,00. Arkitekt GARY PLAYER, 18 huller, 6885 m, par 72. (Caddy inkl.) Her er frokosten inkluderet for ALLE golfspillere som afslutning på golfspillet. Stig Wiberg holder afslutning med bl.a. præmier. Efter lunch med bus videre til CASABLANCA (se program under Kultur Rejsen dag 8.

Dag 9 – 18/11 CASABLANCA – MALAGA Hjemrejsedag.
Samme som Kulturrejsen dag 9.

Se et læserbrev i www.norskemagasinet.com om vor rejse i Marts 2012 (det er i maj nummeret udkommet 15.05.2012 på side 63).

Golf leder: Stig Wiberg, dansk, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. +34 605 290 130.

Tur planlæggere / Rejseledere & guider:

Lennart Fjord Isaksen, dansk, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf.: +45 40308969 & +34 634 336 761 & +212 622 327 736 & www.MAROKKOpaaDANSK.dk.

Siv Birgitta Ling, svensk, E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Tlf. +34 609 577 162.

Max. 24 golfspillere. Minimum 25/max 35 deltagere i alt.

(Forbehold for ændringer især af fly tider).

Tilmelding ved mail til Siv eller Lennart på E-mail eller telefon, hvorefter vi fremsender yderligere oplysninger om betaling og praktiske oplysninger. Tilmelding er bindende efter indbetaling af depositum. Navneændring OK indtil 10 dage før afrejsen.

Pris for rejsen:

Golfrejsen: 5***** hoteller Euro 2.206,- 4**** hoteller: Euro 1.717,-

Kulturrejsen: 5***** hoteller Euro 1.763,- 4**** hoteller: Euro 1.275,-

Eneværelse tillæg 5***** ……. Euro 507,- 4**** hoteller: Euro 160,- RABAT ved bestilling SENEST den 10. august Euro 50,-

I Rejsens pris indgår for alle deltagere fra Malaga i 8 nætter 9 dage

Flyrejse med Royal Air Maroc: Malaga – Casablanca – Malaga.

4**** eller 5***** hotel efter Deres valg med ½ pension på hotel eller restaurant iflg. Dagsprogrammet. Golfrejsen inkluderer desuden 3 x lunch. Kulturrejsen inkluderer 4 x lunch.

Alle de i programmet nævnte udflugter inklusive entreer.

Obligatorisk marokkansk guide under hele opholdet

Samme chauffør og bus med aircondition under hele opholdet.

Drikkepenge til chauffør og marokkansk guide.

Dansk guide Lennart Fjord Isaksen & Svensk guide Siv Birgitte Ling

GOLFREJSEN inkluderer desuden:

Transport af golfbag max. 15 kg.

Golfleder danske Stig Wiberg.

Caddy på alle 5 golfbaner (ekskl. Drikkepenge ca. 9 Euro / 100 dirham pr. golfdag).

IKKE INKLUDERET:

Drikke til maden på hoteller og restauranter samt drikkepenge til tjenerne.

Norwegian flyver direkte fra København, Oslo & Stockholm til Marrakech fra ultimo oktober til ultimo marts 2013. Kan bookes nu. 7 nætter 8 dage med 4 x golf, eller flyv med til Costa del Sol for hjemrejse via Malaga airport. 8 nætter 9 dage med 5 x golf.

Afrejse lørdag den 10.11.2012 med direkte tilslutning tul begge ture er som følger: Fra København med DY3406 afg. 06,00 eller via Oslo med afg. København 09,40 med DY933 og derefter fra Oslo til Marrakech med DY1698 kl. 13,05. Fra Stockholm DY4527 kl. 13,10 Retur bilet fra København starter ved 1899 DKR eller1699 ved hjemrejse onsdag 21,11 + bagage gebyr.(Via Oslo DKR.2525 DKR). Fra Oslo med hjemkomst tirsdag 20.11 NKR 2042. Fra Stockholm lør/lør SKR 2405. (Priser er dagspris den 15.05.2012)

PRIS FRA KØBENHAVN UDEN FLY REJSEN TIL MAROKKO:

Vort ansvar starter ved ankomst til aftalt lufthavn i Marokko lørdag den 10. november og frem til afrejse fra Marokko til København den 17/11. Ved valgt komplet tur med fly videre til Malaga for hjemrejse herfra, slutter vort ansvar ved ankomsten til Malaga lufthavn, men vi hjælper gerne med evt. bestilling af hotel etc.

I rejsens pris er inkluderet det samme som for rejsende fra Malaga med undtagelse af Flyrejse samt transport af golfbag til/fra Marokko.

GOLF & KULTUR REJSEN 8 nætter 9 dage (5 x Golf) inkl. fly rejse Casablanca – Malaga:

5***** hotel Euro 2086 (DKR 15.645) eller 4**** hotel Euro 1597 (DKR 11.977)

GOLF & KULTUR REJSEN 7 nætter 8 dage (4 x Golf) eksklusive flyrejse til og fra Marokko:

5***** hotel Euro 1513 (DKR 11.347) eller 4**** hotel Euro 1160 (DKR 8.700)

KULTUR REJSEN 8 nætter 9 dage inkl. fly rejse Casablanca – Malaga:

5***** hotel Euro 1643 (DKR 12.322) eller 4**** hotel Euro 1155 (DKR 8.662)

KULTUR REJSEN 7 nætter 8 dage eksklusive flyrejse til og fra Marokko:

5***** hotel Euro 1237 (DKR 9.270) eller 4**** hotel Euro 894 (DKR 6705) RABAT ved bestilling SENEST den 10. august Euro 50 (DKR 375)

Hurtig tilmelding anbefales, da begrænset plads. Reservation annulleres hvis depositum ikke er indbetalt inden 10 dage efter reservationen. Depositum 30 % af rejsens pris. Slutbetaling senest den 20. september.

Alle priser i Euro omregnet til DKR efter kurs 1 Euro = 7,50 DKR. Betaling for rejsen er i Euro.

Senest opdateret den 15.05.2012.

CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com