Rejsen der kører på skinner

Ikke mange er klar over, at Spanien er hjemland for fire luksustogrejser i verdenseliten. De tre af togrejserne finder du i Nordspanien og sidste skud på stammen er det splinternye Tren Al-Andalus i Andalusien.

De fire luksustog er bygget i gammel stil, men med alle moderne bekvemmeligheder og din helt private kupé med eget bad og toilet - alt er smagfuldt indrettet. Togene har barvogn, restaurant og andre fællesområder og det fragter dig gennem oplevelser såvel kulturelt og kulinarisk som historisk og naturmæssigt.

Togene følges af luksusbusser, som fragter gæsterne til de mange seværdigheder undervejs og til spændende restauranter, hvor regionernes eminente køkken prøves hver dag til frokost og middag, mens morgenmaden indtages ombord.

De fire togrejser adskiller sig dog dels i stil og pris.

Expreso de la Robla er den enormt populære og meget efterspurgte 'lillebror'. Toget fragter i løbet af fire dage (tre overnatninger) gæsterne fra Bilbao til León og tilbage igen ad den gamle kuljernbane gennem bjergene. Hee fragtede man i sin tid kul fra minerne i León til havnebyen Bilbao.

I dag er der kun sporadisk minedrifte og gæsterne kan nyde den alsidige og bjergtagende tur gennem Baskerlandet, Cantabrien og Castilla-León. Det er oplagt at kombinere denne tur med at opleve såvel Bilbaos Guggenheim-museum som San Sebastiáns verdensberømte køkken.

Spain is More har i øjeblikket et særtilbud på denne togrejse inkl. fly t/r Málaga og yderligere to overnatninger i Bilbao og to i San Sebastián. Se annoncen andetsteds i La Danesa.

El Transcantábrico Clásico er den tur, som har gjort FEVES togrejser verdensberømte. Turen er internationalt præmieret og anerkendt som en af verdens bedste togrejser. Dette imponerende tog fragter gæsterne fra León til Santiago de Compostela i løbet af otte dage. Kupéerne er større og komforten i højsædet på dette charmerende tog.

Toget kører fra León til Bilbao og fortsætter derefter vestpå langs Spaniens grønne kyst til Galicien. Læs mere om denne tur nedenfor.

El Transcantábrico Gran Lujo er virkelig en tog-flyder. Toget er bygget i 2011 og turen henvender sig udelukkende til folk, for hvem kun det bedste er godt nok. På otte dage rejser man i luksus fra San Sebastián til Santiago de Compostele – eller omvendt.

Sidste skud på togstammen er det helt nye Tren Al-Andalus, som i skrivende stund endnu ikke har haft sin jomfrurejse. Toget skal køre på en rundstrækning mellem Sevilla, Córdoba, Granada, Ronda og Cádiz.

Spain is More (www.spainismore.dk) forhandler samtlige FEVE's togrejser. På den splinternye rute i Andalusien (Tren Al-Andalus) tilbyder vi pt. 5% rabat. Normalpris fra 2.500 €/person.

Togrejserne er helt unikke, og er for dig, som vil opleve og forkæles på samme tid. Spain is More leverer transport, togrejse og evt. ekstra overnatninger i det omfang, der er behov herfor.

Luksuskrydstogt på land

Otte dage og syv nætter tager togrejsen mellem León og Santiago de Compostela - i bedste Agatha Christie-stil (dog uden mord) går det gennem det grønne Nordspanien.

Duften af skovbund, den dovne dunken fra hjulene mod skinnerne og følelsen af ventende eventyr rundt om jernbanens næste kurve. Jo, der hersker så sandelig spænding og romantik ombord på gamle tog. Og El Transcántabrico er i sandhed en 1. klasses oplevelse.

En togrejse med El Transcantábrico er en vidunderlig oplevelse. En veltilrettelagt rejse - alt er klappet og klart, toget kører på sekundet, maden er helt fantastisk (5-stjernet morgenmadsbuffet på toget efterfulgt af en gastronomisk oplevelse på en lækker restaurant kl. 14 og igen på en ny restaurant kl. 21), spændende udflugter i luksusbus til bl.a. romerske udgravninger i Saldaña, de verdensberømte hulemalerier i Altamira, shopping i Bilbao og kunst på Guggenheim, pilgrimme og katolske messer i Santiago, vandreture langs Galiciens forrevne kyster, underskøn natur og lykkelige køer på Picos de Europa i Asturien, spil og fancy drinks på casinoet i Santander og ikke mindst en masse hyggelige stunder ombord på toget i selskab med de øvrige rejsende, efterfulgt af afslapning i privat suiter.

Alle togets guider taler spansk, engelsk, tysk og fransk, så gæsterne kan følge med, når turens oplevelser krydres med demografiske, historiske og underholdende forklaringer. Servicen er super ombord på toget, tjenerne er flinke og glade, og vagten sørger for, at man kan sove roligt om natten, og passer på toget, mens gæsterne er på udflugt.

100 år efter sagnomspundne Orientexpressens første rejse begav El Transcantábrico sig i 1983 ud på sin jomfrutur i sin nuværende form med passagerer.

Fire af togets vogne er fra 1923, alle er de renoverede og ombyggede med moderne komfort. De fire suiter i hver sovevogn har dobbeltseng, eget badeværelse og air-condition. Der er ca. 40 passagerer ombord pr. rejse og 12 besætningsmedlemmer (2 guider, 6 tjenere, 2 teknikere, togfører og vagt).

Om morgenen står frokostbuffeten dækket op i restaurantvognen. Frisk brød, oste, skinker og pølser, æg, yoghurt, friskpresset appelsinjuice og rygende varm kaffe. Mens du nyder din café con leche og læser dagens avis, glider det smukke landskab langsomt forbi. Der er så grønt, så grønt - og det ser nærmest ud til, at træerne står i kø for at vise deres blanke, friske blade frem.

Togrejsen er på en og samme tid både ekstremt afslappende og tætpakket med oplevelser - og ikke mindst med god mad. Hver dag til frokost og igen til middag serveres spændende menuer på forudbestilte restauranter langs ruten. Det er ofte lokale specialiteter (altså lækkert ibérico-kød, morcilla og pattegris i Castilla y León, Bacalao al pil pil i Baskerlandet, veltillavede cocidos i Cantabrien, fabadas, lækre oste og stærke pølser i Asturien og fantastiske skaldyr i Galicien), tilberedt af stolte kokke, serveret på traditionel facon i hyggelige, gamle restauranter ude på landet, eller i moderne forklædninger på fancy spisesteder i byerne.

Om natten holder toget parkeret på perronen, hvilket ikke kun giver en rolig nattesøvn, men også mulighed for at udforske nattelivet - medmindre man vælger at lytte til levende musik og danse i togets pub-vogn.

El Transcantábrico kører i perioden april til og med oktober med to ugentlige afgange fra henholdsvis León og Santiago. De to søstertog passerer hinanden i Llanes (Asturien), hvor der udspiller sig en vandkamp mellem besætningerne på perronen til stor moro for de rejsende.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com