Ruta del Sol y del Vino

La Ruta del Sol y del Vino er en af de 5 ruter, som turistrådet i La Axarquía har oprettet for at fremme turismen. Ruten går fra kysten ved Torrox, op forbi Torrox by ad vej A 7207 til Cómpeta og Canillas de Albaida. Efter et besøg i disse to skønne landsbyer har vi indlagt en vandretur, som er en af de allerbedste vi kender. Den er afvekslende og spændende og går igennem en skøn og dramatisk natur. Og så er det en ægte rundtur, som også byder på ældgamle stier og en romersk bro. Turen tilbage til kysten går ad A 7206, som fører forbi de charmerende landsbyer Sayalonga og Algarrobo. Solruten ender i Nerja med den kendte strand ”Playa de Burriana” – en af Spaniens fineste sandstrande.

 

Sol- og vinruten hedder sådan, fordi der på de skønne bjergsider mellem kysten og Cómpeta er blevet dyrket vin lige siden romernes tid. Der er tale om en sød, kraftig vin, som selv i små mængder kan slå en hest halvt omkuld, og vinen sælges især i Cómpeta, hvor man kan købe den på enhver bar og i ethvert supermarked. Vi er adskillige gange draget hjem med en flaske Cómpeta vin i en gammel 1 liters Cola flaske, for man tager det ikke så tungt med emballagen. Meget af produktionen foregår privat, så der står ikke nødvendigvis forkromede firmaer med tappehal bagved markedsføringen af vinen. Man hælder den op i de flasker, man har, og det er der vist ingen, der endnu har fundet mærkeligt. Hvorom alting er, så er vinen meget velsmagende, om end man må gå lidt forsigtigt til indtagelsen, hvis man vil foretage sig andre ting den dag.

I dag har vi planlagt at drage ud på en skøn vandretur bagved Canillas de Albaida, så vi kører udenom Cómpeta, selv om byen bestemt er et besøg værd. Man kan læse om Cómpeta i La Danesa fra maj 2010.

Når vi kommer til Cómpeta kører vi mod nabobyen Canillas de Albaida og i Canillas kører vi ned mod centrum og finder den lille smutvej, der går ned mod Archez – følg skiltet hvor der står Finca el Cerillo. Halvvejs nede deler vejen sig i to i et T kryds. Den venstre vej går til Archez, men vi tager den, der går til højre mod Puerto de los Carboneros, og som hurtigt tager os nedad til bunden af dalen. Her parkerer vi på en lille vigeplads ved broen over floden. Hernede ligger der en gammel mølle dér, hvor de to små floder Turvilla og Cájula løber sammen, og her starter vores tur. Bag os kan vi se en interessant romersk bro, men den lader vi bare ligge for nu, for vi kommer over den på tilbagevejen, for her er der tale om en ægte rundtur på små 6 km.

Lige nedenfor møllen tager vi stien, der går til venstre langs med floden Cájula. Stien er sikkert anlagt for at give adgang til de marker, der ligger langs med floden, men det er en meget fin offentlig sti. Floden er smal – ja det er vel nærmest en bæk, og den er ikke ret dyb, og det er godt, for vi skal krydse den 6 gange på denne tur. Det er nu ikke noget problem, for der er stepsten, man kan træde på, men husk vandrestave, for de er gode at støtte sig til, mens man balancerer på stenene.

Efter et par hundrede meter kommer vi til det første sted, hvor vi skal krydse floden Río Cájula. Herefter går stien langs med marker med avokadoer og granatæbler, og snart skal vi krydse floden igen, hvor der er nogle store sten lige før et lille minivandfald. Nu går stien opad og forbi en stor klippe inden den igen går nedad og krydser floden for 3. gang. Atter går det langs marker, inden vi kryder for 4. gang. Nu går det opad til højre, til vi kommer til et skilt hvor der står: Camino Río. Nu følger vi denne skønne sti forbi appelsinlunde inden den atter dykker nedad mod floden. Vi krydser for 5. gang og nu er vi midt i den vilde natur. Inden længe skal vi over floden for sidste gang, og herefter går stien opad mod ruinen af et hus, som vi blot passerer. Vi går nu på kanten af en lille slugt langs med en bæk, der løber ned i Río Cájula. Det er meget flot her, for dels er stien dramatisk og dels har vi en betagende udsigt op mod bjergene i naturparken ”Sierra de Tejeda, Almijara og Alhama”. På et tidspunkt krydser vi bækken og følger stien opad mod et hus, som delvist er en ruin. Vi går hen langs stien nedenfor huset, men så snart vi er på højde med huset, går vi op forbi det. Måske møder vi et par heste, som hører til huset, som er ubeboet. Lige bagved huset kommer vi op på en grusvej, og den skal vi bare følge mod venstre. Vejen snor sig rundt om bjerget overfor, så der er ikke noget at tage fejl af. På et tidspunkt kommer vi til et kryds hvor 3 veje mødes, og her skal vi tage vejen til venstre, der går nedad. Nu er vi lige overfor Canillas de Albaida, som ligger ovre på den anden side af dalen og ser pæn ud.

Grusvejen fører os nedad og opad igen forbi huset ”Las Golondrinas” (svalerne), indtil vi kommer til et kryds, hvor der ligger et ufærdigt hus på venstre hånd. Huset ser ret elendigt ud, og der er en masse hunde, der gør. Vi skal gå venstre om huset og dernæst til højre rundt om det. Derefter til venstre og umiddelbart derefter til højre ad en sti, som i starten ser ubetydelig ud, men som snart viser sig at være en ældgammel brolagt sti, der er anlagt af romerne. Stien går nedad mod en asfalteret vej, som vi krydser. Nu er vi på et meget fint renoveret stykke sti med original romersk brobelægning, som går ned til den romerske bro, der også er fint sat i stand. Nu kan vi se vores bil, og dermed er vores fine rundtur til ende. Det er en af de bedste vandreture, vi kender, for den har det hele: frugthaver, flod, vild natur, spændende sti, flotte vues og historie. Og så er turen en rundtur, der ikke er for lang. Hvad mere kan man forlange?

Inden vi vender snuden tilbage mod kysten skal vi lige en tur op i Canillas de Albaida, som er en hyggelig og oprindelig landsby med masser af charme. Vi tager op til den centrale plads og nyder en forfriskning på torvet. Man kan ”besøge” byen på: www.canillasdealbaida.com

På tilbagevejen tager vi vej A 7206, som passerer de fine landsbyer Sayalonga og Algarrobo. I Sayalonga kan man passende også gøre holdt og bese den helt specielle runde kirkegård – den eneste i Spanien. Sayalonga er kendt for sin produktion af ”nisperos”, som på dansk hedder mispel. Her producerer man tonsvis af denne orange, søde frugt, der modner i maj og på det tidspunkt har byen en nisperofest, hvor der festes til langt ud på natten og der danses traditionelle danse på torvet. Festen tiltrækker hundredevis af besøgende og er spændende at opleve.

Tilbage på kysten kan vi erfare, hvorfor ruten hedder: Del sol y del vino. Nu har vi set en masse vinmarker oppe i baglandet, men det er her på kysten, at ”soldelen” af ruten kommer ind. For her passerer vi de fine strande ved Torrox Costa og især Nerja, der har en af Spaniens fineste badestrande: Playa de Burriana. Her er der fint, hvidt sand og masser af restauranter, hvor man kan spise godt. Især kendt er paellaen fra Ayo´s chiringuito. På denne skønne strand kan man i sandhed dyrke solen og nyde det blå Middelhav.

CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com