Planeten Mars ligger i Huelva

Drømmer du om en rejse til Mars? I så fald kan du i første omgang nøjes med at tage en tur til Huelva i det sydøstlige Spanien. Her ligger Las Minas de Río Tinto, et område, der ligner Mars så meget, at NASA har udpeget stedet til forskningsstation. Er der liv på Mars? Og hvornår kan en rejse til den røde planet finde sted? La Danesa har undersøgt sagen og bl.a. talt med professor ved Center for Astrobiologi i Madrid, Ricardo Amils.

Det ligger i top 10 over verdens mærkeligste landskaber. Med dets kratere, golde overflade og rustrøde flod kunne man forledes til at tro, at man var havnet i alien-land, når man besøger Río Tinto-minerne. Og det er man måske også. Río Tinto, den røde flod, kaldes således på grund af sit høje indhold af tungmetaller (kobber, svovl, kadmium, jern m.m.), hvoraf det især er kobber, der giver farve til vandet. Tungmetallerne stammer fra de omkringliggende miner, som mennesker i årtusinder har udvundet jern, guld, kobber og andre metaller fra. Minedriften blev særligt i 1800-tallet vigtig for området, da engelske rigmænd købte minerne og sendte hundredvis af engelske minearbejdere til Huelva. Rygtet siger, at det var disse englændere, der indførte fodboldspillet i Spanien. Mens minedriften i dag er en saga blot, står det gamle landsbyhospital, der er ombygget til museum, klar til at formidle den spændende fortælling, som minedriften har ført med sig. Og som i anno 2011 i høj grad er kommet til at handle om planeten Mars.

Projekt MARTE
Man har i mange år vidst, at vandet og undergrunden i Río Tinto var karakteriseret ved et meget lavt iltindhold kombineret med en lav pH-værdi på 2,2; to faktorer som tilsammen giver ringe betingelser for liv. Det har dog vist sig, at der i millioner af år har eksisteret mikroorganismer her, som lever af jordens og vandets mineraler. Tidligere troede man, at ilt og solenergi var nødvendige for liv, men i dag har man fået bekræftet, at der uden disse elementer kan leve bakterier. Opdagelsen har været vigtig, for det har givet håb til de forskere, der ikke har kunnet slå tanken om liv på Mars ud af hovedet. Planeten Mars har nemlig et landskab og en undergrund meget lig Río Tintos med tungmetaller og de samme sparsomme betingelser for liv. Man kan kalde Río Tinto for en geokemisk analogi af Mars, både hvad angår områdets mineraler, men også fordi forskerne mener, at Mars engang har haft de samme ekstreme livsbetingelser, dvs. tilstedeværelsen af vand og lav pH. Der er dog ikke enighed blandt forskerne om, hvornår disse betingelser for liv har været til stede på Mars; nogle mener, det er 3,5 milliarder år siden, mens andre mener, at det nærmer sig vores tid. Fakta er, at ligheden er så stor, at NASA og andre internationale rumforskningsorganisationer har udvalgt Río Tinto til at være en af Jordens prøvestationer for udforskningen af liv på Mars. I 2003 iværksatte NASA i samarbejde med det spanske Center for Astrobiologi projektet MARTE, "Mars Analog Research and Technology Experiment " (projekttitlen falder sammen med det spanske ord for Mars, Marte). Projektet havde til formål at tage prøver af flodens undergrund, dels for at blive klogere på hvilken type bakterier, der var tale om, dels for at finde ud af, om metoderne til analyse og udboring ville kunne anvendes på Mars. I tre år arbejdede 35 forskere, halvdelen udlændinge og halvdelen spaniere, på projektet, som har hjulpet NASA et vigtigt skridt videre i den langsigtede plan, der skal ende med en bemandet rejse til Mars. I dag fungerer Río Tinto-området jævnligt som prøveklud for de praktiske forberedelser til en sådan rejse. Så sent som i april i år udsendte en østrigsk rumforskningsorganisation sine astronauter til Huelva for at afprøve de ca. 40 kg tunge rumdragter, der med indbyggede computere, ventilatorer og sensorer er udformet til at måle menneskekroppens respons på de barske betingelser på Mars. Også ESA (European Space Agency) har for nylig testet sit 1,5 millioner euro dyre "Eurobot" Mars rover, en toarmet robot monteret på et køretøj, designet til at udføre opgaver, der er "for farlige, vanskelige eller slet og ret for kedelige", som ESAs robotansvarlige Philippe Schoonejans har udtrykt det.

Rejsen til Mars
ESA har ligesom NASA stor interesse i en kommende Mars-rejse, hvorfor de har foretaget flere øvelser med astronauter i området efter en simuleret Mars-landing. De står også bag det såkaldte projekt "Mars500", som går ud på, at seks astronauter befinder sig ombord på en rumfartssimulator placeret i Moskva i 500 dage for at måle, hvordan de responderer på psykologisk stress under en lang rejse. Den 3. juni rundede de et år i det lille fartøj, og efter hvad astronauterne skriver i deres dagbøger på ESAs hjemmeside, er de alle ved godt mod.

Men hvordan ser tidshorisonten ud for en bemandet rejse til Mars? Mars befinder sig 30-50 millioner kilometer væk, når den er nærmest Jorden, og et rumskib har med de nuværende teknologier brug for seks måneder til at tilbagelægge den afstand. Astronauterne vil være stavnsbundne på Mars i to år, før de kan rejse hjem igen. Rumskibet skal derfor medbringe tonsvis af forråd i form af mad, vand, medicin, brændstof og teknisk udstyr, som kan holde astronauterne kørende i ventetiden. Alene dét at få sendt rumskibet ud i rummet, kræver en løfteraket, der er kraftig nok til at sende 120 tons af sted på én gang. NASA planlægger at sende astronauter til Mars i 2030'erne, men er det realistisk, og hvorfor er det vigtigt med en bemandet rejse til Mars? "Rejsen til Mars er ikke nært forestående, for først skal vi løse en række praktiske problemer, heriblandt hvordan vi beskytter astronauterne mod stråling fra solen. Missionen er vigtig, fordi astronauterne vil være i stand til hurtigt at løse mange af de gåder, vi gerne vil have svar på omkring Mars. Det vi i dag tager år om at finde ud af, vil en astronaut på Mars kunne løse på et par dage. I bund og grund vil deres arbejde gå ud på at udforske planeten og erhverve sig mere viden om de sundhedsrelaterede problemer, der opstår, når et menneske befinder sig i et miljø med kraftig stråling, og uden tyngdekraft og ilt", siger Ricardo Amils, professor i Mikrobiologi ved Universidad Autónoma de Madrid og leder på Center for Astrobiologi.

Liv på Mars?
Ricardo Amils finder det mere og mere sandsynligt, at der er liv på Mars. Men hvilken slags liv taler vi om? Regner man med at møde Marsmænd, når astronauterne engang lander? "Havde der været en anden slags liv end mikroskopisk liv på Mars, ville vi have fundet det på nuværende tidspunkt. Det er altså bakterier og bittesmå mikroorganismer, vi leder efter. Men vi skal huske på, at alle dyr og mennesker er en videreudvikling af bakterier", siger Ricardo Amils og fortsætter: "I vores søgen efter livstegn, kan man sige, at vi arbejder i to retninger; på den ene side leder vi efter tegn på liv fra fortiden, altså fra dengang der var vand at finde på overfladen, og på den anden side leder vi efter nutidigt liv, og det gør vi ved at tage prøver fra planetens undergrund. Men det ene udelukker ikke det andet". På spørgsmålet om, hvilken betydning det har, hvis vi finder liv på Mars, svarer han: "En opdagelse af liv på Mars vil have store konsekvenser for os mennesker, både videnskabelige men i høj grad også religiøse. Det betyder jo, at vi ikke er alene. Tager vi universets uendelighed i betragtning med dets millioner af galakser og milliarder af stjerner, er sandsynligheden for liv på andre planeter i fremmede solsystemer ganske stor."

Om professoren får ret, må vi væbne os med tålmodighed for at få svar på. I mellemtiden kan en tur til Río Tinto måske stille en snert af nysgerrigheden. Nej, det er ikke helt det samme, men vi kan trøste os med, at vi ikke behøver at sidde indespærret i en rumraket i seks måneder for at komme dertil.

Besøg Rio Tinto-parken
Parken "Parque Minero de Rio Tinto" indeholder bl.a. et museum med udstillingen "5000 års minehistorie", samt en af de gamle miner, der er åben for besøg. Man kan også komme ind og se et hus fra 1800-tallet, bygget og indrettet af de engelske minearbejdere. Derudover er det muligt at tage en tur med et af de originale engelske lokomotiver på en 12 km restaureret del af den oprindelige 300 km lange jernbane. Banen løber langs floden og giver turisterne en god mulighed for at opleve det særprægede landskab.

Læs mere på www.parquemineroderiotinto.com (engelsk og spansk).

CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com