Girona uden forventninger og fordomme

Girona ligger mellem havet og Pyrenæerne, 100 km nord for Barcelona og cirka 60 km fra den franske grænse, og tager man bilen til Danmark, anbefales det hermed at gøre et pitstop her.

Egentlig har jeg ingen forventninger til mit første besøg i Girona, der er hovedby i provinsen af same navn. Jeg har for en gangs skyld ikke læst mig igennem internettet eller forhørt mig med mennesker mere berejste end mig selv, og jeg er således befriet for både forventninger og fordomme, da jeg den første eftermiddag, efter at have tjekket ind på mit hotel, begiver mig ud i byen.
Mit hotel ligger i den nyere bydel, hvilket vil sige, at de fleste bygninger er fra omkring det forrige århundredskifte, så jeg går mod øst over én af broerne, der krydser floden Onyar, til det gamle og mest interessante kvarter.
Vel over broen skridter jeg til venstre, ned ad La Rambla. Er man ukendt i en spansk by, går man aldrig helt gal i byen, når man følger en La Rambla, som i dette tilfælde løber parallelt med floden, og hvor cafeernes terrasser og gadesælgere giver krydderi til billedet.
Senere afløses det, der har lignet de fleste spanske, inklusiv catalanske byer, af brostensbelagte gader og gyder.
Som jeg fortaber mig længere ind i den gamle bydel, bliver de smallere og smallere og bevidner om hensvundne tider, da det for det meste var jøder, som boede i denne del af Girona. Det er Cataloniens, måske Europas, bedst bevarede jødiske bydel.
Murene gemmer stadig deres historie.

Call, den jødiske bydel
Det var ikke jøderne, som kom til Catalonien, men Catalonien, der blev grundlagt, hvor der siden fordums tider havde boet jøder, mener nogle historikere. Med sikkerhed ved man dog, at der i de første århundreder e.Kr boede jøder i det område, som senere skulle blive Catalonien.
Denne befolkningsgruppe voksede, og i det sjette eller syvende århundrede indførtes en lovgivning, der tvang jøderne til at bo i en samlet bydel, kaldet judería, barrio judío, på disse kanter call, men som på et mere moderne sprog nok ville blive kaldt en ghetto.
Nogle af de mere ideologiske historikere mener dog, at kristne og jøder levede sammen i fred og fordragelighed, men i slutningen af det 14. århundrede indførtes en række restriktioner mod mindretalsgruppen. Ingen måtte bo eller drive forretning udenfor bydelen, ligesom de ikke måtte røre friske fødevarer på byens markeder. Når de forlod bydelen og blandede sig med den øvrige befolkning, skulle de bære et mærke på tøjet, der identificerede dem som jøder og lidt efter lidt forvandledes en pacifistisk koeksistens til polarisering, mistro og radikalisering på begge sider.
Fra 1278 er der registreret deciderede overfald og udplyndringer, et årti senere må kong Jaime I sætte hæren ind mod de kristne horder og i 1418 fejredes udnævnelsen af en ny pave, Martin V, ved et overfald på jøderne, og det lige efter at man havde haft en procession til ære for den nye pave.
I 1492 kom de katolske monarker til magten, og så var det selvfølgelig helt slut på jødernes samfund i Spanien.

Bymur og bad
Ikke langt fra hvor der før fandtes en synagoge, står nu katedralen Sant Feliu, hvis arkitektur virker noget skizofren, da der er bygget på den fra det 11. og frem til det 17. århundrede. Trappen op til den store kirke er bred, som en vis trappe, som er opkaldt efter dette land.
Den næste dag går jeg op på bymuren. Den blev bygget af karolingerne og strækker sig langs byens østlige del. Det er én af de mest komplette gamle bymure i Spanien, og man får sig et rigtig godt indtryk af byen herfra. Man ser også rester af den gamle romerske vej, der forbandt Rom med Tarragona.
Derudover gemmer byen også på gamle arabiske bade.

Dagens Girona
Der er gågader overalt. Både i den gamle og den nye bydel, hvor de fleste forretninger ligger, og som man også bør gennemtrave. Byen har flere museer, inklusive et over jødernes epoke, gallerier og et godt udvalg af spisesteder.
Gironas omtrent 100.000 indbyggere har i flere undersøgelser svaret, at byen har Spaniens bedste levevilkår, og at i hvert fald levestandarten er høj, er der ingen tvivl om.

Fly til Girona
Ryanair flyver dagligt direkte mellem Málaga og Girona. Lufthavnen ligger ca. 10 kilometer fra byen.
Se www.ryanair.com.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com