Boligbesættelser i Málaga

Efter krisen i 2008, som jo ramte Spanierne særligt hårdt, voksede der en besætterbevægelse frem, som, trods, en sundere økonomi, fortsat er i vigør i dag. La Danesa har talt med to personer, som har oplevet at have deres bolig besat, samt advokat Javier Torro Díaz fra konsulentbureauet Grøn og Andersen, som har stort kendskab til netop denne type sager, som man desværre ser flere og flere af ifølge Javier:

Tre besættelser hos to danske ejere

La Danesa har talt med to personer, som har oplevet at deres bolig er blevet besat her på Costa del Sol. Her følger deres fortællinger:

Dorte Kristoffersen har oplevet at få besat sit hus – to gange 

”Jeg har en række boliger, som jeg udlejer, og dette ene rækkehus i Torrequebrada er blevet lidt af et ulykkeshus for mig,” ler Dorte men bliver straks mere alvorlig, når hun kommer til sagens kerne: ”For to år siden lejede jeg huset til par, men efter en periode gik de fra hinanden og flyttede efterfølgende lidt ’ind og ud’ af huset – de skiftedes til at bo der sammen med en hund, de ikke havde fået tilladelse til at have. De betalte heller ikke husleje i denne periode, som stod på i et halv år, og jeg var derfor nødt til at lægge sag an mod dem. Derefter blev de adviseret fra retten i Torremolinos om, at de skulle have forladt huset på en specifik dato efter 30 dage. På denne dato mødte to politimænd, en låsesmed, en juridisk repræsentant fra retten, jeg selv og min advokat op.” På dette tidspunkt havde parret dog forladt huset, og efter låsesmeden havde åbnet døren, gennemgik politiet ejendommen for at Dorte selv kunne besigtige lejemålet.

”Det, der ikke var stjålet, var ødelagt, og huset så helt forfærdeligt ud. Derefter kunne jeg så gå i gang med oprydningsarbejdet.” Men Dorte lod ikke lejerne slippe fra ugerningerne.
”Jeg lagde sag an mod parret, og fordi, de havde arbejde og var ansatte et sted, kunne myndighederne gøre udlæg i deres løn. På den måde fik jeg 4000 € tilbage af de 12.000 €, de blev stævnet for. Som jeg har forstået det, er det sådan, når de igen kommer i arbejde, ruller sagen videre, og der vil igen blive gjort udlæg i deres løn.”

Derefter var Dorte i tvivl, om hun skulle lade boligen udleje som feriebolig i stedet for langtidsleje for at undgå yderligere problemer med lejere. Men da hun mødte en norsk mand, som søgte en bolig, turde hun dog godt lade denne leje rækkehuset.

”Så slap jeg også for at skulle søge om turistlicens til lejligheden – det virkede lige til.” Helt så nemt blev det dog ikke, for den norske mand fik efterfølgende selskab af sin latinamerikanske kone og dennes barn. Parret går dog fra hinanden, og nordmanden flytter tilbage til Norge. Konen bliver i lejligheden.

”Uden lejekontrakt og uden at betale husleje blev kvinden boende. Jeg prøver at tale med hende og giver hende mulighed for at forlade lejligheden på en bestemt dato – gør hun dette, skylder hun mig intet.” Kvinden var dog bekendt med sine rettigheder og nægtede at forlade ejendommen. Strømmen bliver frakoblet lejemålet, da der officielt ikke bor nogen.

”Da strømmen forsvinder, bliver jeg kontaktet af kvinden, som nu truer mig med at lægge sag an, hvis hun eller hendes barn blev syg, fordi hun ikke kunne tænde for aircondition i sommervarmen. Efter råd fra min advokat løser jeg dette ved at smide elregningen ind under døren, så hun selv kan betale, hvilket hun også gør,” fortæller Dorte, som naturligvis har gemt alle truslerne, hun har modtaget fra ’lejeren’ på WhatsApp. Indtil videre er Dorte og ’lejer’ kommet til overensstemmelse om, at kvinden forlader boligen pr. 1. oktober. Om kvinden forlader boligen og hvilken stand, den i så fald er efterladt i, er ved redaktionens slutning uvist.

Lejer bliver i lejemålet ’over tid’

En kilde, som af hensyn til igangværende retssag ønsker at være anonym, men hvis identitet er kendt af La Danesa, fortæller om problemet, som vedkommende oplever netop nu med udlejere, som ikke ønsker at flytte, selvom lejekontrakten for længst er udløbet.

”Jeg lejede lejligheden ud til et par i januar 2016. Kontrakten var på 11 måneder og blev efterfølgende forlænget et par måneder, da jeg havde arrangeret arkitekter til at renovere lejligheden, hvilket jo betød, at lejerne skulle være ude, inden renoveringen kunne gå i gang. Det viser sig, at ejendomsmægleren har fornyet lejernes kontrakt på mine vegne endnu 11 måneder frem for de få måneder, som var aftalen. Lejernes seneste kontrakt udløb altså i december 2018, men de nægter stadigvæk at flytte. Jeg har været oppe i lejligheden og tale med dem, men de påstår hårdnakket, at de har ret til at blive boende i lejligheden i tre år. Ejendomsmægleren nægter at samarbejde, og jeg står tilbage med en lejlighed, som der dog bliver betalt husleje for, men som jeg ikke kan benytte efter planen,” fortæller kilden som på grund af sygdom havde udvalgt lejligheden nøje på grund af beliggenheden direkte mellem to privathospitaler i Marbella. For at stå bedre juridisk og ’kræve’ lejligheden tilbage, er personen blevet rådet af sin advokat til at sælge sit hus, så det kan bevises, at der kun findes lejligheden at bo i for vedkommende.

’Desahucio exprés’ -hurtig udsmidning

Sidste år trådte en lov i kraft, kaldet ’desahucio exprés’ (hurtig udsmidning), som skulle garantere en hurtigere proces for at blive af med besættere. I realiteten er der ikke megen ekspres over processen, fortæller Javier Torro Díaz:

”Først skal besætterne notificeres, hvorefter de har fem dage til at bevise, at de har lov til at bo i den pågældende bolig. Hvis de ikke kan bevise dette, skal der ansøges om dommerkendelse, og derefter starter retsprocessen, som kan tage tre til fire måneder, hvis denne proces løber henover august, skal der lægges yderligere en måned til, da retsinstansen holder fri i august. Denne ’ekspres-proces’ kan kun benyttes, hvis der er tale om ulovlig indtrængen og det er en privatperson, som ejer boligen. Hvis det er en virksomhed eller en bank, tager processen endnu længere tid. Problemet er jo ikke opstået ud af ingenting. I Spanien er der generelt en mangel på sociale boliger, der er til at betale for samfundets fattigste. I Fuengirola findes der for eksempel kun otte boliger af typen ’alquiler social’.”

Problematikken ved standardkontrakter

Javier Torro Díaz fortæller om problematikken ved at anvende en ’standardkontrakt’, når man udlejer sin bolig:

”Selvom du benytter en 11-måneders kontrakt til dine lejere, har lejerne i realiteten ret til at blive boende i boligen i fem år. Indtil for nyligt havde lejerne kun ret til tre år, men en ny lov, kaldet LAU (Ley de Arrendamientos Urbanos/lov om lejemål i byzonerne), som trådte i kraft 4. juli i år, giver lejere lov til at forlænge deres kontrakt op til fem år – så de kan blive boende fire år og en måned længere end den 11-måneders kontrakt, som typisk laves. Med mindre kontrakten indeholder en speciel klausul, som forklarer, at udlejeren af helbreds- eller familiemæssige årsager kun kan leje boligen ud indtil en specifik dato. Af denne årsag er det en god idé at få en advokat til at udforme kontrakten i stedet for blot at anvende ejendomsmæglerens ’skabelon’.” Man kan dog heller ikke vide sig sikker, hvis man blot benytter sin bolig til ferieboligudlejning, understreger Javier: ”Jeg ønsker ikke at skræmme folk fra at udleje deres feriebolig, men desværre ses det oftere og oftere, at personer besætter ferielejligheder, som jo ofte kan være billige og nemme at leje sig ind i med minimal dokumentation. Man kan bedst sikre sig mod at dette sker ved at lave et grundigt baggrundstjek på lejerne og simpelthen vælge udlændinge, da det er mest sandsynligt, at disse blot er på ferie i Spanien og ikke er ude efter at besætte en bolig.”

Flere forsikringsselskaber inkluderer nu klausuler i deres policer, der specificerer dækningen af udgifter ved besættelse.

Undgå besættelse af din bolig

Hvordan undgår man, at besættere får adgang til ens bolig til at starte med? Der er flere trin, man selv kan tage for at undgå besættere. Javier fremhæver her:
• Sæt ikke et ’til salg’-skilt uden på boligen, som indikerer, at den står tom.

• Få installeret en ’dobbeltlås’. Gammeldags/normale låse kan dirkes op på et minut. En dobbeltlås skal først åbnes med en specialudformet magnetnøgle for at få adgang til at sætte nøglen i. Det tager op til 15 minutter at lirke denne lås op, og vigtigst af alt larmer det meget. I sidste ende kan det være dobbeltlåsen, der gør, at besætterne går uden om dit hus.
• Udvælg grundigt dine lejere. Ejendomsmægleren har ikke mulighed for at lave et egentligt baggrundstjek og har ofte en interessekonflikt i og med, at de jo først og fremmest gerne vil udleje boligen og dermed få kommission. En advokat, understreger Javier, har mulighed for at tjekke, om lejere for eksempel har økonomiske udeståender.
 
Skulle uheldet være ude, er det vigtigt at kontakt en advokat hurtigst muligt, men skaf dig ikke selv adgang til ejendommen, heller ikke selv om besætterne skulle være flyttede, da en retsfuldmægtig først skal vurdere eventuelle skader og tyveri.

Manual de okupación (besættelsesmanual)

Siden 2011, umiddelbart efter finanskrisen, voksede en besættelsesbevægelse frem, som stod, og stadig står, stærkest i Madrid med Málaga på andenpladsen. Aktører fra denne bevægelse har udgivet en 130-sider lang manual, som minutiøst og ned i mindste detalje forklarer alle aspekter af, hvordan man besætter en bolig. Fra at udse sig boligen, få adgang til den samt modsætte sig udsmidning. Det understreges i manualen, at besættere med børn i boligen står bedst rent juridisk, hvorfor det anbefales at have mindreårige boende.

I introduktionen til manualen står der, at den skal ses som et revolutionært værktøj til at arbejde sig hen mod en mere flad samfundsstruktur. Afsenderen er ukendt og skønt manualen ikke findes på et officielt websted, kan den findes flere steder på nettet ved at søge på ’Manual de okupación’.

Hus til besættelse tilbydes!

Sådan lyder flere annoncer på websitet Milanuncios (Spaniens svar på den blå avis), kunne en artikel fra webmediet Magnet for nylig fortælle. På Milanuncios findes både annoncer, hvor personer søger boliger til besættelse, annoncer som tilbyder boliger til besættelse, mod en ’findeløn’, samt annoncer hvor der tilbydes diverse services til at blive af med besættere – både legale services og services, som typisk tilbydes af unge mænd med ’stor hund’ eller andre ’muskelmidler’.

En hurtig søgning, som La Danesa foretog medio september på Milanuncio frembragte adskillige annoncer af typerne ovenfor for Málaga-området.
 
okupamilanuncios

Teksten på annoncen her lyder: ”Hus til besættelse købes. Jeg har øjeblikkeligt brug for et hus til besættelse, da man er ved at smide mig ud, jeg har et barn. Om det er en bank-bolig er ligegyldigt, beliggenhed og by ligeså.

Der findes forskellige typer besættere

Dels er der dem, som flytter ind på normal vis men ophører med at betale husleje. Disse kaldes på spansk ’morosos’.

Derudover er der personer, som har gjort det til sit (tvivlsomme) levebrød at muliggøre det for andre personer at besætte en ejendom. Javier Torro Díaz fortæller, at denne ’service’ kan indbringe 1000-1500 €.

Til sidst er der de besættere, som viser forfalsket dokumentation for at leje en bolig og derefter besætte den uden at betale husleje. Disse, fortæller advokat Javier Torro Díaz, er de sværeste at komme af med, da man jo skal kende en persons identitet for at kunne anmelde eller lægge sig an mod vedkommende.

Museo de Málaga

Hvor mange gange er jeg ikke hastet forbi denne mastodont af en bygning uden at skænke indholdet en eneste tanke. Helt vildt at tænke på nu, hvor jeg er et to timer langt besøg og utallige indtryk rigere. Og så koster det ikke en cent at træde ind på dette museum, hvis to afdelinger indbyder til besøg ’i etaper’, så museet sagtens kan udforskes over flere dage.

Et moderne museum

Museo de Málaga er først og fremmest hjem for en gigantisk samling arkæologiske fund, hvoraf godt 2.700 er på display i museet. Det er imponerende hvordan museet gør rigt brug af såkaldte museografiske funktioner, så antikke krukker og oldgamle knogler får selskab af grafikker i bevægelse, hvilket hjælper fantasien på vej. Desuden er flere af udstillingerne ledsagede af musikstykker, som er med til at sætte stemningen. Som noget af det første på museet findes et par skærme, som viser små film baseret på gamle fotografier fortæller, hvordan museets samling blev til. Det anbefales på det kraftigste at bruge et par minutter på at se disse film, som er ganske let forståelige, inden besøget indledes. Museet skal også have ros for at ledsage alle spanske tekster af den tilsvarende engelske tekst, så turister og ikke-spansktalende også har mulighed for at orientere sig.

To samlinger – to etager

Overordnet set består museet af to kollektioner; en med private arkæologiske objekter, som for de fleste objekters vedkommende er udgravet i Málaga-området, og en kollektion af kunstværker på hhv. anden og første etage.

”For at vi kunne forene de to samlinger, som essentielt strækker sig fra et par årtusinder tilbage med de ældre fund og udgravninger og helt til nutiden med moderne, abstrakt kunst, har vi taget udgangspunkt i 1800-tallet, som jo er den korte periode, der binder disse to epoker sammen,” fortæller museumsdirektør María Morente del Monte fra sit kontor på øverste etage i museet og fortsætter: ”Det gik rigtig godt for Málaga i starten af 1800-tallet, og den del af borgerskabet, som jo havde råd til og mulighed for at rejse flittigt, bragte spændende objekter med fra deres rejser.” Desuden opkøbte denne del af borgerskabet arkæologiske objekter, i særdeleshed Markis-parret Loring, som størstedelen af samlingen stammer fra.

Málaga-borgernes museum

”Museo de Málaga er i høj grad noget, som er opstået ud fra borgernes ønske. Det er en folkebevægelse, der har gjort, at vi kunne forene de to samlinger i én museumsbygning i ét museum. Selve Aduana-bygningen har også altid været vellidt af befolkningen, og det er noget, Málaga-indbyggerne føler, er deres,” fortæller museumsdirektøren og fortsætter:
”Da vi rykkede samlingen fra der, hvor Picasso-museet hører til i dag, var det meget mere end blot en flytning. Vi havde her lejlighed til virkeligt at definere, hvad vi gerne ville være som museum og hvad vi gerne ville fortælle. Det var en enestående lejlighed til at skabe noget, som var tænkt anderledes end blot et traditionelt museum. For eksempel besluttede vi at gøre vores magasin offentligt tilgængeligt også, hvilket er ret usædvanligt for et museum. Desuden er patioen tilgængelig for alle, også dem, der ellers ville skulle købe billet (ikke EU-borgere, red.). Her kan du blot gå direkte ind. Vi har ofte også arrangementer i patioen såsom koncerter, opvisninger eller kunstnere, som arbejder ’live’ på deres værker.”

Málagas gamle toldbod

La Aduana blev rejst i slutningen af 1700-tallet på grund af den stigende maritime handel i Málaga havn, og ’aduana’ betyder blot toldbod. Således blev det i årtier anvendt som administrativt sæde og komisariat og sågar tobaksfabrik.

Store dele af museets kollektion, hvor mange af objekterne er Prado-museet eller det nationalarkæologiske museum værdige, har stået opbevaret siden 1997.

I 2016 åbnede det nye Málagamuseum. Godt 25 millioner euro har det kostet at renover Aduana-bygningen, som i sig selv er et kunstværk.

Praktisk information

Museet ligger på Plaza de la Aduana direkte ud til havnefronten, og har åbent alle ugens dage fra kl. 9 til kl. 20.30, mandag er der lukket.

Hvis mandag er en helligdag, er der dog åbent. Museet holder således åbent på alle helligdage (lokale og nationale) på nær 24., 25. og 31. december samt 1. og 6. januar og 1. maj.
Entre er gratis for europæiske statsborgere, ellers koster det 1,5 euro i entre.

Museet i tal

17.000 objekter huser det 18.402 m2 store museum – heraf er godt 15.000 arkæologiske fund og 2.000 er kunstobjekter. Det er dog ’kun’ 4.500 m2 af bygningen, som bruges til museum.

Femte internationale kunstsymposium i Cómpeta

Kunst & skabelse – bliv bevæget af energi, lys og inspiration
 
Fra den 11. til den 19. oktober besøger en særlig gruppe kunstnere den charmerende bjerglandsby Cómpeta. Lieuwke Loth, der også driver kunstgalleriet Luz de la Vida, arrangerer dette kunstsymposium for femte gang. Igen er det en stor begivenhed, der bringer en masse glæde og nye kontakter med sig. Lieuwke står for kurateringen og ser altid efter professionalisme, ægthed og kreativitet i kunstnerens værker. Symposiet er en offentlig begivenhed, der bruger lokale rum i Cómpeta, hvor lokale, kunstelskere og besøgende kan møde kunstnerne og opleve, hvordan de skaber deres kunst med spontanitet, originalitet og kreativitet.

Årets kunstnere er: Abgar Khachatryan fra Armenien, Manish Sharma fra Indien, Tanja Eigendaal fra Danmark, Lee Youngji fra Korea, Natalya Zaloznaya fra Hviderusland, Yu Jin fra Kina, Wieland Schoeffner fra Tyskland, Ronald Kleijer fra Holland men bor i Uzbekistan, Lidia Simeonova, der bor i USA men oprindeligt kommer fra Bulgarien og Sergey Komyagin og Elena Shumacher fra Rusland.

Særlig gæst er også 'Bonsainara', bonsai-mesteren Nacho Salar, der bor i Torrox og har sin Bonsai-have og værksted der. Han kommer til landsbyen for at forklare og vise kunsten at forme Bonsai-træer!

Hvis du er interesseret i at høre mere om denne kunst, vil han være til stede torsdag og kl. 17:00, hvor han holder et foredrag.
 
Ugens program:

Lørdag den 12. oktober, kl. 12:00, præsenterer kunstnerne sig i Galleriet Luz de la Vida, de holder en kort præsentation om deres kunst, og du er velkommen til at møde dem.
Mandag den 14. til torsdag den 17. oktober fra 11:00 - 14:00 og fra 16:00 til 18:00 og fredag den 18. kun til 14:00 kan du besøge kunstnerne, som arbejder i dette tidsrum. De kan findes hos Salon de Actos i Cómpeta og Galleriet Luz de la Vida.

Lørdag den 19. oktober fremvises kunsten i Galleri Luz de la Vida i Cómpeta. Indvielsen og festligheden finder sted klokken 12:00, og de fleste kunstnere vil være til stede, ligesom der også vil være levende musik. Kunsten er til salg og udstilles til slutningen af november.

Noter datoerne og kom og mød alle kunstnerne i Cómpeta!
 

FB: symposiumluz
Instagram: galeria luz de la vida

El Knollo - bedre kendt som Sierra Elvira

Lad det være sagt med det samme: man kan ikke på noget kort finde stedet El Knollo. Det er noget Jesper har fundet på. El Knollo ligger helt tæt på storbyen Granada, og dens rigtige navn er Sierra Elvira. Når vi nu synes, at den skal hedde El Knollo, er det fordi, da vi første gang fik øje på denne protuberans midt på den flade slette vest for Granada, synes vi den lignede en umotiveret knold. Vi stod oppe i bjergene Sierra de Huetor og kiggede mod vest ud over Granada sletten og der, lige midt i vores synsfelt, lå denne knold. Den tiltrak sig vores opmærksomhed og vi tænkte, at den måtte vi udforske nærmere. Siden da har vi altid refereret til den som El Knollo. Og nu skal vi hen og se, hvad det er for noget med den knold.

Knolden hedder Sierra Elvira og den ligger i den nordvestlige udkant af Granadaområdet, 9 km. fra centrum, mellem småbyerne Albolote og Pinos Puente. Man kommer lettest dertil ved at køre rundt om Granada på A 44 (når man kommer sydfra) og så dreje af hvor A 44 krydser A 92 mellem Murcia og Antequera. Her drejer man mod vest (Málaga, Sevilla) og drejer straks derefter fra ved afkørsel 238 hvor der står Atarfe, Las Canteras. Vi kører nu ind i landet og følger skiltene mod Las Canteras. På et tidspunkt kommer vi forbi et skilt hvor der står Ermita til højre. Men vi fortsætter mod Las Canteras, som er et picnic sted. Så snart vi kommer frem, parkerer vi.

Nu ser vi, at El Knollo faktisk slet ikke er nogen knold, men en lille bjergkæde med adskillige toppe. Men set fra vest, var den kun en knold. Interessant ser den ud og vi er fyr og flamme. På Wikiloc har Jesper fundet en cirkulær rute på ca. 7 km. og den vil vi ud på. Ruten starter på picnicpladsen Las Canteras og vi er fire friske pensionister, der har valgt at bruge dagen i Elviras selskab. Elvira er faktisk det navn, som Granada provinsen bar under maurerne, så navnet er altså bevaret her på El Knollo.

Faktisk har man fundet ruiner af en gammel arabisk by her nedenfor bjergkæden. Byen hed Medina Elvira eller Madinat Ilbira og der finder arkæologiske udgravninger sted, idet der er gjort flere interessante fund af en borg, en bymur og fæstning. Nogle af fundene kan dateres helt tilbage til før romerne, men byen var arabisk. Se mere på: http://www.medinaelvira.org Her kan man se fotos af udgravningerne og diverse fund.

Herlig ser den ud, den lille bjergkæde, som den ligger der i solen. Og nu ser vi, at den ene af de mange toppe ligner et bryst, med en fin symmetrisk runding og en dup foroven. Vi er derfor ikke sene til at døbe den El Patto. Og nu går vi op ad stien, som går af mod højre lige ved indkørslen til Las Canteras. Snart drejer stien til venstre hen imod El Patto. Det er en fin sti, som bugter sig op og ned. På højre hånd har vi bjergkæden og på venstre La Vega de Granada – sletten, som er helt flad. Efter ca. 1 km. skal vi dreje af mod højre op ad en sti, der stiger opad imod bjergene. Stien drejer efterhånden svagt mod venstre og vi kan se, at den fører opad imod et pas, der ligger mellem El Patto til venstre og et højere bjerg til højre. På det tidspunkt vidste vi ikke, at El Patto hedder Peñon Ventana (938 m.) og at toppene til højre hedder El Piorno (1084 m.), Morron de Enmedio (1182 m.) og Morron de la Punta (1052m.) Efter ca. 2,5 km. når vi op i passet ved El Patto, og vi har en fin udsigt ned over sletten mod vest. På vores Wikiloc rute kan vi se, at vi nu skal gå ned ad en stejl sti for derefter at dreje til højre og påbegynde bestigningen af El Piorno. Både Anne og Erik er lidt betænkelige ved dette projekt, grundet svage ankler og knæ, så de beslutter at vende om og gøre besøget hos Elvira til en lille 5 km. rute i hendes skørter. Det skulle vi alle sammen have gjort. Men nej, Jesper og Else skulle partout op på toppen af både El Piorno og Morron de Enmedio. Jo, jo... vi er nogen for hvem det at blive klogere ligger lidt tungt.

Ergo skilles vores gruppe i to ved passet og efter en kort nedstigen af en fin sti, fortsætter vi, Jesper og jeg, forbi en fin hule (som vi ser bag os) og opad stien, som går lige op til kammen og som er meget stejl. Storpustende og svedende kæmper vi os opad. Vi skal 300 højdemeter op. På et tidspunkt ser vi en bjergged med store horn kigge på os oppe fra en klippe på toppen. Det lykkedes Jesper at fotografere den, og den så ud til at have god tid, for den sad længe og kiggede ned på os. Den undrede sig sikkert over, hvad det var for svæklinge, der kravlede op ad dens bjerg i et uhyre langsomt tempo.

Halvvejs oppe møder vi en mand, der i fuldt firspring løber ned ad den stejle bjergside. Uha, uha, tænker vi. Modigt gjort, og han var ikke helt ung. Vi hilser benovet på ham.
Efter en sej kamp når vi op til et pas, hvor vi pludselig har en landsby liggende lige for vores fødder til venstre. Det er Pinos Puente som vi her ser. Vores sti fortsætter opad til højre, men nu er vi snart oppe på kammen. Pludselig får vi udsyn mod nord, og ad besynderlige grunde er det bygget et hegn helt oppe på kanten af kammen. Vi følger nu sydsiden af hegnet og beundrer udsigten til alle sider. Mod syd ligger byen Santa Fe, hvorfra Los Reyes Católicos, Isabel og Fernando, belejrede Granada, som i 1492 overgav sig uden kamp. I dag er byens gader stadig udlagt som lejrens var. Jo, Santa Fe er en lille historisk perle. I dag ligger Granadas lufthavn lige bagved byen og den kan vi se heroppe fra.

Og nu lige et par ord om bjergbestigning. Jo, jo... Sierra Elvira er kun en lille, lav bjergkæde og det er ikke nogen stor bedrift at bestige den. Men alligevel føler man sig cool og sej, når man står oppe på toppen. Dermed vil jeg sige, at man kan føle bestigertriumf mange steder i verden og da ikke mindst her i Spanien, som jo er overbroderet med bjerge. Man behøver derfor ikke at tage til Himalaya og risikere liv og lemmer i kulden på Everest og K2. En ´rigtig´ bjergbestiger vil naturligvis føle hån overfor denne observation, men jeg vil bare sige, at man også kan føle bjergtilfredsstillelse i mindre format. Det gjorde vi i hvert fald oppe på El Knollo.

Vi fortsætter hen langs kammen med El Piorno (1084 m.) og Morron de Enmedio (1182 m.) og vi kan på vores højdemåler se, at vi rent faktisk ER oppe i 1182 moh. Her på kammen er der af og til vældige huller, hvorfra en varm vind blæser op i vores ansigter. Lidt specielt er det. Vi er spændte på, om den sti, der skal føre os ned igen, er lige så stejl som stien op, og vi er nu gået godt i gang med at hidse hinanden op med stejlhed, højdeskræk og manglende fodfæste. Og så har vi læst ruten forkert. Vi tror, at vores ned-sti ned skal komme før den rent faktisk gør, og da vi pludselig står foran endnu en stejl og drabelig opstigning til Morron de la Punta breder panikken sig, og vi nægter at gå mere opad. For vi skal jo også ned igen. Vi tager derfor den lidet anbefalelsesværdige beslutning at krydse ned uden sti ad bjergsiden på højre hånd. Dernede i bunden kan vi se den sti, vi kom ud af, som gik op til passet, hvor vi skiltes. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen: det skal man aldrig gøre. Og alligevel gjorde vi det. Så før Morron de La Punta forlod vi stien og begyndte at traversere ned ad bjergsiden igennem rullesten, kratværk og buske. Det var en nervepirrende færd, men heldigvis var bjergsiden ikke alt for stejl, og efter en halv times kamp nåede vi ned på det flade uden større mén.

Herfra gik det hastigt tilbage til bilen, hvor Erik og Anne var ved at miste tålmodigheden. Men de var da glade for at se os i nogenlunde god behold (lidt skrammer og rifter blev det jo til), og nu skal vi op og se den Ermita (lille helligdom) som vi kunne se fra det meste af ruten.

Vejen op til La Ermita ligger kun ca. 1 km. fra Las Canteras, hvor vi holder, så inden længe er vi oppe ved siden af dette lille kapel. Vi parkerer helt oppe og ser nu, at der er anlagt en lille park med forskellige himstregimser og en vandkanal. Det er et fint sted med en pragtfuld udsigt ned over Granada og sletten. Der er også en restaurant heroppe og at dømme efter de uafryddede borde, har de haft mange besøgende i dag. Og det kan ikke undre, for denne Ermita er et fint og specielt udflugtsmål.

Men det bedste ved La Ermita er den helt fantastiske udsigt man har over Sierra Elvira heroppe fra. Her kan vi få fine fotos af hende og vi kan se det kæmpemæssige marmorbrud der ligger lige nedenfor. Her er også inspiration til nye ruter, så vi er glade for at vi tog herop.

Man kan se vores ruter på elsebyskov.com under Hikes, Maps and routes, la Danesa. For en ordens skyld lægger vi også den Wikiloc rute ind, som vi skulle have fulgt. Lad det være sagt, at ruten op på El Knollos kam ikke er for svæklinge og sofahængere. Man skal være en erfaren vandrer med udstyret, herunder gode vandrestøvler og stave, i orden og man skal kunne vandre efter en GPS-rute. Man skal også have en rimeligt god kondition. Men kan man det og har man det, venter der en uforglemmelig dag på El Knollo.

PS. Jesper og jeg kunne ikke dy os, så efter et par uger tog vi op til Elvira igen og gennemførte Wikiloc ruten. Den er ikke for de kuede, for der var meget stejle steder, hvor højdeskrækken blev sat på en alvorlig prøve. Oppe fra kammen så vi til vores forbavselse en stor fæstning mod nord og tænkte: hvad er det? Jesper tog en pejling, og fandt ud af, at der er byen Moclín, så der måtte vi op. Læs videre i næste nummer.

Tordesillas

Tordesillas ligger i provinsen Valladolid i Castilla y León, cirka 3 km sydvest for provinshovedstaden Valladolid. Den lille middelalderby kan byde på det meste; gamle slotte og mægtige konger, smukke kirker og flotte museer, små hus langs trange gader, mystiske nonner og en gal prinsesse!

Vigtig aftale

Vi benytter vores ophold i Valladolid til at tage en dagstur til denne historiske perle, som ligger langs Río Duero, omgivet af La Meseta, den endeløse spanske højslette.
I området omkring byen er der fundet spor efter romersk bosættelse, men det var først i løbet af middelalderen, at Tordesillas fik et økonomisk og socialt løft. Området tilhørte kongefamilien i Valladolid, og det var her, Spanien og Portugal i 1494 underskrev den historiske traktat, som delte den nye verden mellem de to lande. I aftalen stadfæstes det, at grænsen mellem de to landes erobrede områder udenom Europa skulle følge en nord-syd-linje, cirka 1770 meter vest for Kap Verde-øerne. Det, der lå øst for denne linje, skulle ejes af Portugal, og det, som lå vest for linjen, skulle ejes af Spanien. Traktaten blev udvidet i 1529, da der blev lavet en tilsvarende linje i det fjerne Østen. Den har haft store virkninger, når det gjaldt at undgå konflikter mellem de to lande, også i senere tid.

Slottet der blev nonnekloster og kagebutik

Monasterio de Santa Clara blev påbegyndt i årene omkring 1340 og blev først bygget som et slot til den spanske kongefamilie, hvilket interiøret fortsat bærer præg af. I 1363 blev bygningen imidlertid lavet om til nonnekloster. Der bor fortsat nonner i klosteret, og disse skal tidligere have fået forbud mod at omgås andre mennesker. De holder sig fortsat skjult for offentligheden og lever af almisser og tilskud fra kirken. I tillæg tjener de penge på at bage – og sælge – små kager til dem, som besøger klosteret. Salget foregår gennem en lille luge i væggen, men det er ikke muligt at se den, som sidder bag lugen. Man vælger kager fra en plakat, som hænger på væggen, bagværket sendes så ud gennem sprækken i lugen og pengene sendes derefter modsatte vej. Det anbefales så absolut at købe nogle kager med sig, mest på grund af den særlige måde disse sælges på.

El Trato de Tordesillas – fred for al fremtid

Et par minutter fra nonne-klosteret finder vi Casas del Trato. Her blev den historiske traktat mellem Spanien og Portugal undertegnet, og her ligger også turistkontoret.
Lidt herfra, i samme gade, ligger Museo del Trato, også her findes meget information om aftalen, og om hvordan paven var med til at trække i trådene. Det historiske dokument hænger på væggen sammen med flere malerier af de kloge konger.

Mellem de to bygninger ligger Museo de Arte Sacro ”San Antolín”. Bygningen var tidligere en kirke, og er smukt udsmykket. En vindeltrappe fører op til taget, hvor der er en pragtfuld udsigt over byen og området omkring.

Juana Den Gale

Den mest sagnomsuste person i Tordesillas histore er Juana La Loca (Juana Den Sindsyge), født i 1479 og datter af Dronning Isabel og Kong Ferdinand af Castilla. Hun var gift med Felipe I El Hermoso, søn af den tyske hersker Maximilian. Det var et stormfuldt ægteskab fyldt med lidenskab, løgne og utroskab. Da Felipe døde i en alder af bare 28 år, blev den allerede ustabile Juana erklæret sindssyg, og ude af stand til at være dronning. Hun blev låst inde på El Castillo de Tordesillas, hvor hun måtte blive frem til sin død i 1555, 46 år senere. På pladsen foran klosteret er hun hædret med en statue.
 
 
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com