Mojácar – en af Spaniens kønneste landsbyer

Mojácar ligger lidt nord for Almería og der er små 300 km. dertil fra Málaga. Den er med på listen over de smukkeste landsbyer i Spanien, og selv om den ligger nede på en 27. plads, er den absolut et besøg værd. Byen ligger på et lille bjerg kun få km. fra kysten og husene klamrer sig til bjerget på en kær og sød måde. Gaderne er smalle og kan ikke befærdes af biler, så en slentretur igennem byen og hen til de mange miradorer er en herlig oplevelse. Udsigten ned over havet mod øst og sletten mod nord og vest er betagende, og der hersker en speciel og dejlig stemning over byen. Besøg mojacar.es og få appetit til besøget.

Når man kører mod Mojácar ad A 7 er det en god idé at tage afkørsel 494 mod Carboneras, for det er en grøn rute, og den er især flot på den anden side af byen. Kort efter Carboneras passerer man en mastodont af et lukket hotel, og det er det berygtede og kuldsejlede Hotel Algarrobico, som nu efter over 20 år stadig er et uløst problem. Hotellet har 21 etager og 411 værelser, og ideen var, at man skulle anlægge en golfbane og 6 andre hoteller i området, så man kunne tiltrække en masse turister og gøre noget godt for beskæftigelsen. Det lokale byråd var derfor ikke sen til at give de nødvendige byggetilladelser, og det var først da millioner af euro var investeret og hotellet stod færdigt, at miljømyndighederne skred ind og standsede projektet, idet de med miljøloven i hånden helt klart kunne påvise, at den var blevet overtrådt. Man måtte slet ikke bygge der, da der var tale om en naturpark, og desuden var der bygget alt for tæt på havet. Nu startede et tovtrækkeri, som stadig ikke er afsluttet. Bygherren havde handlet i god tro, da han havde alle tilladelser i orden fra de lokale myndigheder. Men i deres iver efter at få gang i projektet, havde de lige glemt miljøloven. Eller måske tænkt, at ´no pasa nada´.
Nu kan man altså se denne hvide elefant ligge og fylde op i landskabet, og lige nu står striden i Andalusiens højesteret om erstatningens størrelse. Bygherren kræver 200 millioner € og staten har tilbudt 40 millioner. Der er langt mellem parterne og spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske med dette skandaleramte byggeri.
Vi kigger lidt benovede på denne kolos, som bestemt ikke pynter i landskabet, men vejen går videre og snor sig op i højderne bag hotellet, og inden længe får vi Mojácar i sigte.
Vi har valgt at bo på paradoren, som havde et febertilbud på 70 € pr. dobbeltværelse og 25 € for 2 gange morgenmad. Hotellet ligger smukt nede ved stranden og det blev totalrenoveret i 2008, så det er et meget fint hotel.

Selve byen Mojácar ligger ca. 4 km. fra kysten på et lille bjerg, og det første vi gør, er at opsøge turistkontoret for at få et kort over byen. Kontoret ligger lige ved kirken, så det er nemt at finde. Og nu begiver vi os ud på en byvandring i de smalle gader. Her emmer det af hygge og oprindelighed, og byen er da også så gammel, at den har været beboet siden bronzealderen 2000 år f.Kr. Siden kom fønikerne, kartagerne, grækerne, romerne og araberne. Byens nuværende udseende og gadernes placering skyldes araberne, som sad på byen indtil 1488. Byens vartegn er den kendte Indalo – en stregtegning af en mand med udstrakte arme, med en bue hen over hovedet - et symbol som angiveligt skulle give beskyttelse. Man ser dette symbol overalt i byen og historien fortæller, at når kvinderne var færdige med at kalke husene, så tegnende de dette symbol på ydermuren for at beskytte det mod onde øjne og lynnedslag.
Henne på turistkontoret har de sagt, at vi først og fremmest skulle se museet: Museo La Canada. Det er et nuttet museum, som blot er et ældre beboelseshus. Her kan man se, hvordan en nogenlunde velstående familie levede i starten af 1900-tallet. Damen med tilnavnet La Canada var husets overhoved, og nu kan vi se, hvordan hun boede på to etager og med kælder til både grise, geder og høns. Det er et charmerende besøg, og huset ejes nu af et spansk / russisk ægtepar, som selv bor oppe på 1. sal og lever af at vise huset frem. Den russiske dame er meget sød og taler flydende spansk med en tyk russisk accent. Hun viser stolt det hele frem og beretter og fortæller. Et besøg her bør ikke forsømmes.
Nu går vi hen til kirken Iglesia de Santa María og kigger ind. Oppe ved alteret ser vi en hel smuk og lys væg med en glad Kristus, så stemningen herinde er mindre dyster end i mange andre kirker. Det dystre islæt findes dog på den højre væg, hvor man ser fotos af to brødre, som blev skudt af republikanerne under borgerkrigen. Begge brødre var præster og det er en kendt sag, at republikanerne var stærkt imod al religion og præstevæsen. Her blev vi så lige mindet om borgerkrigens rædsler.
Ude foran kirken ser vi en smuk marmorstatur af en kvinde med en vandkrukke på hovedet. Hun bærer et sjal, som dækker hendes mund, ja hun bider i stoffet for at dække munden. Der er to versioner af, hvad dette betyder: den machistiske version siger, at mens hun bider, så kan hun ikke tale og tak for det, mens den mere sandsynlige version siger, at hun derved kunne beskytte munden mod udtørring i varmen. Hvorom alting er, så er hun på vej ned til kilden, som blev anlagt i 1488. Det var nemlig (naturligvis) kvindernes dont at hente vand, og det bar de elegant på hovedet i en 8 liters beholder, som var anbragt på et oprullet klæde. Vi beundrer den smukke statue og tager derefter et smut ned forbi den smukke kilde, som i dag er en af byens hovedattraktioner.

Og nu er vi sultne. Lige op ad kirken har vi fundet Casa Irene, som serverer god, autentisk mad til rimelige priser, så vi er glade.
Nu drysser vi rundt i byen et par timer og aflægger de forskellige miradorer besøg. Herfra har vi et flot udsyn over den omkringliggende slette. Vi triller også ned omkring rådhuspladsen og forbi diverse kunstcentre og kunstudsalg. Når byen har tiltrukket diverse kunstnere, skyldes det, at den i 1945 havde mistet 2/3 af sin befolkning. Man tilbød derfor gratis huse til alle dem, der havde lyst til at slå sig ned og renovere husene. Derved kom der en del kunstnere fra Nordeuropa, som benyttede sig at dette fine tilbud, og byen fik et kunstnerpræg, som den stadig har i dag. De kendte danske kunstnere Klaus Rifbjerg og Lise Malinovski havde boliger i eller udenfor byen.
Nu trækker paradoren i os og vi kører ned til havet og indlogerer os. Det er meget fine værelser og et fund til prisen, men som altid er paradormaden ikke noget at skrive hjem om. Vi kunne naturligvis have fundet et andet sted at spise, men dovenskab forbød det, og endnu engang kunne vi konstatere, at Paradorkæden nok er fin og hotellerne et besøg værd, men mad kan de ikke lave. Trist nok.

Men vi glæder os til i morgen, hvor vi skal ud på en spændende vandretur igennem nedlagte minegange og tunneller. Læs videre i næste nummer af La Danesa.

Casa Decor

Overvejer du en tur til Madrid i det nye år, så er februar måske det rette tidspunkt med mulighed for at besøge Casa Decor, og her få et indblik i, hvad der rører sig på interiørfronten.

Den 24. januar 2019 slår Casa Decor endnu engang dørene op til seks uger med fokus på interiør og design. I år rykker den traditionsrige begivenhed tilbage til den eksklusive Salamanca-bydel i Madrid, hvor den første udstilling blev holdt for 26 år siden. En smuk 1930’er ejendom skal med sine 2.250 m2, danne rammen om en messe, der tiltrækker henved 50.000 besøgende. Bygningen er velvalgt, og kan med sine fem etager, der er enkelt og elegant udsmykket med stuk, parket, og atriumgård, give den rette atmosfære og baggrund til de 50 firmaer, der udstiller i år.
Det er 54. gang at Casa Decor åbner for en udstilling, der giver de bedste spanske stylister og indretningsarkitekter mulighed for at vise deres kunnen. Normalt er denne type messe forbeholdt branchens professionelle, men vanen tro vil der også være adgang for offentligheden indtil 10. marts, hvor udstillingen slutter. Uanset om man til daglig arbejder med interiør og design, eller man blot dyrker boligindretning som en hobby, er Casa Decor et univers af ideer, inspiration og indblik i de seneste trends.
For danske minimalister kan spansk indretning måske forekomme lidt overvældende, der holdes ikke tilbage på nogen fronter hverken tekstiler, farver eller fylde. Ikke desto mindre kan den retning sagtens kombineres med en mere enkel nordisk stil, så man derved skaber sit eget udtryk.
Det er ikke kun traditionelle møbel- og tekstilfirmaer der viser deres kunnen i Casa Decor, med den større fokus der nu er på detaljen, kan særligt udstillingerne med belysning, gulve og fliser give god inspiration til en anderledes og spændende boligindretning.
 
Casa Decor
Calle Nuñes de Balboa 86
28006 Madrid 
 
Åben fra 24. januar – 10. marts 2019

Museo de artes populares - Málagas museum for folkekunst

Der er noget helt specielt ved at træde ind i et museum med gamle ting. Duften og fornemmelsen af flere århundreders historie bringer dig helt ’ned på jorden’. Sådan er det også at besøge Málagas museum for folkekunst, der ligger midt i Málagas travle centrum, men som alligevel indgyder en enorm ro.
Selve bygningen er et besøg værd i sig selv. Mesón de la Victoria, som bygningen hedder, er fra 1632 men blev opkøbt af kommunen i 1974 og restaureret gennemgående, så den kunne åbnes som museum i 1976. Bygningens rum og dog beholdt i original stil og med samme rumfordeling. Det er den typisk andalusiske stil med en patio i midten og svalegang på første etage hele vejen rundt. Det er især let at få indtryk af en svunden tid i patioen, hvor der er henslængt plantekrukker og blomster, og hvor støjen fra Málagas bymidte slet ikke når ind.
En Singer symaskine vigter sig på en plads lige inden for museets indgang. Det klør i fingrene for at dreje på det smukke håndtag, der får nålen til at bevæge sig op og ned i træbordet, som hviler på det karakteristiske støbejernsskelet. Og det er virkeligt fristende, for nålen er trådet og selvom denne symaskine nok er tæt på hundrede år gammel, er den ganske givet stadig i stand til at sy lige så vel, som da den første gang blev taget i brug. Ved siden af Singeren står en imponerende kaffemølle, der har behøvet to hænder for at kværne bønderne. Hvilken revolution for det hjem, den er blevet indkøbt til en gang.
Bevæger man sig ned igennem patioen til museets bageste lokale, ser man på den vigtigste plads i rummet noget, der mest af alt ligner en forvokset saftpresser, men som nok er museets stolthed: En brandbil i jern, træ og kobber. Den har været hestedrevet og hjulene er også dem, man ville se på en almindelig hestevogn. Der er hele to slangeudtag og skiltet ved siden af brandbilen fortæller, at dette parisiske design vandt guldpræmien ved Verdensudstillingen i Paris i 1978. Den har tydeligvis været forløberen til moderne brandbiler.
Museet har til hensigt at bevare og restaurere Málagas etnografiske kulturarv fra det 19. århundrede og er derfor fyldt med de ting og sager, som har været anvendt i de malagensiske hjem. Der er derfor redskaber og indhold fra både byfolk og landboere. Ligesom at der er udstillet, hvordan fiskeren og bageren levede og arbejdede, er der også en hel afdeling med artefakter fra det finere borgerskab.

De 19 sale er fordelt på to etager og museet udmærker sig ved at have alle skilte og forklaringer på spansk og engelsk. Man kan godtbruge time der og entre koster kun 4 € for voksne og 2 € for børn. Der er gratis adgang tirsdage fra 13 – 17.

Åbningstider:
Fra mandag til fredag 10.00 til 17.00.
Lørdage 10.00 til 15.00.

Adresse:
Plaza Enrique García-Herrera, 1.

Murcia

Murcia har godt 450.000 indbyggere og skal være en af Spaniens mest kompakte byer. Så her er mange mennesker – og mange biler – på et relativt lille areal. Og tilsvarende vanskeligt er det at finde en parkeringsplads. Men der går mange busser fra kysten til den smukke provinshovedstad.
Det er smart at starte byvandringen fra el Ayuntamiento, rådhuset, herfra er det nemt at orientere sig og tage videre ind i den gamle bydel hvor smukke, monumentale bygninger ligger på rad og række, de fleste med barokinspirerede facader. På Plaza del Cardenal Belluga ligger La Catedral, overdådigt udsmykket både indvendigt og udvendigt. Lige ved siden af, også på Plaza del Cardenal Belluga, ligger Palacio Episcopal, ærkebiskopens palads fra 1748, med sin farverige facade i en blanding af rustrød og brun med store, irgrønne vinduer. Bygningen har en indre gårdsplads, som er værd at få med.
 

Murcias svar på spejlsalen i Versailles

Herfra er der kun et stenkast at gå til Real Casino de Murcia, en af de mest besøgte af de historiske bygninger i byen. Kasinoet blev grundlagt i 1847, og i 1983 blev det sat på listen over nationale historiske bygninger. Kasinoet var tidligere kun en herreklub for byens motionister, men første etage, med 12 imponerende rum er nu åbnet for publikum. Vi falder først og fremmest for Biblioteca Inglesa med godt 20.000 bøger og 25 skrivepulte/arbejdspladser. Kasinoets smukkeste og mest overdådige rum er Salón de Baile, balsalen, med nydelige silkestoffer og smukt dekorerede vægge, som er oplyst af fem gedigne lysekroner med totalt 325 elpærer. Anden etage er stadig kun for medlemmer. På spørgsmål om hvem der kan blive medlem, får vi som svar, at det er personer med mange penge. Indmeldingsprisen har været fra 6.000 euro og opefter de sidste år, i tillæg kommer et årligt kontingent, som guiden ikke kunne, eller ville, nævne størrelsen på.

Spaniens ældste bosætning

På Museo de la Ciudad, som ligger lidt længere oppe i byen, er der meget at lære om Murcias historie, alt fra forhistorisk mad, via muslimsk tilstedeværelse til nulevende kunstnere. Her skal en af Spaniens ældste bosætninger have holdt til, og dette bliver synliggjort på en spændende måde.
For den som er glad for shopping har Murcia langt mere at tilbyde de tilrejsende end IKEA. I den gamle bydel findes mange fristende butikker, alt fra kædebutikker af forskellig slags til mere luksusprægede specialforretninger. I Gran Via, hovedgaden som ligger i den mere moderne del af Murcia, ligger der spanske og internationale modebutikker på rad og række.

En himmel fuld af duer

Blandt meget andet indførte maurerne også duer i Spanien, og en ekstra stor koloni voksede frem i Murcia. Ifølge gamle dokumenter var samtlige af Murcias 97 tårne beboede af store dueflokke. Spanierne kunne også lide denne fugl med det velsmagende kød, og duer går igen på mange gamle skulpturer og malerier. Imidlertid blev al duemøget, som bogstavelig talt faldt ned over store dele af byen et stort problem, og enkelte steder måtte man tage forholdsregler for at krydse floden, når man skulle fra den ene siden af byen til den anden. Der findes stadig mange duer i Murcia, så når tiden er inde til en cortado på en fortovscafé, så find dig et sted under en stor markise!

For beliggenhed og flere seværdigheder, se www.ladistancia.es og www.turismodemurcia.es

Udflugt til Cartagena

Det er fønikerne, som har givet navn til denne perle af en spansk by. De var dygtige handelsmænd og navigatører, som kom ad søvejen fra Kartago, som ligger i dagens Tunis i Nordafrika. Fønikerne sejlede længere end nogen andre havde gjort før dem. De dominerede Middelhavsområdet i mange hundrede år, og anlagde handelsstationer som efterfølgende blev velstående byer. De var datidens vikinger, bortset fra at de, i modsætning til vores forfædre, aldrig plyndrede.

En historisk skattekiste

Cartagena er en tætpakket og strategisk beliggende by fuld af smukke monumenter, der fortæller historien om en vigtig, gammel søfartsby, som i dag huser godt 225.000 personer.
Dele af den puniske mur fra år 229 f.Kr. er det ældste fund, som er gjort i Cartagena. Men det er det Romerske Teater, som blev bygget i det første århundrede f.Kr., som er byens absolutte hovedattraktion. Da var Cartagena blevet en romersk koloni under kejser Augustus. Her kæmpede gladiatorer mod gladiatorer, eller mod farlige dyr, til ellevild jubel fra de seks tusind tilskuere, som kunne være i det gigantiske amfiteater. I det 16. århundrede skulle teateret imidlertid delvis være blevet ødelagt af brand, og blev ikke genfundet før i 1987. Efter en folkeafstemning blev det besluttet at bygge det op igen.
 
 
 
 

Mange uopdagede skatte...

En stor del af det romerske Cartagena ligger fortsat begravet, men arkæologerne gør stadig nye fund. Parque Arqueológico del Molinete blev åbnet for publikum i 2012 mens udgravningerne stadig fandt sted, her graves der fortsat høje huse frem, romerske bade og smukke monumenter. Parken ligger på en lille høj midt i hjertet af Cartagena, herfra er det let at orientere sig i den kompakte by.
 
Casa de La Fortuna indeholder resterne af et romersk bolighus. Også dette er fra det første århundrede f.Kr., det må have været en hektisk tid for romerne, den gang Cartagena skulle urbaniseres! Huset er på 204m2 og må have tilhørt en svært formuende familie. Huset indeholder blandt andet vægmalerier og nydelige mosaikarbejder.
 
Cartagena har mange flotte museer, blandt andet Museo Arqueológico, Museo Nacional de Arqueología Subacuática og Museo de la Guerra Civil. Under den spanske borgerkrig (1936 – 1939) var Cartagena hovedbasen for republikanernes flåde.
 
Religionen har også hjulpet til med at forskønne byen, specielt smuk er Basílica de la Caridad, som ligger lige nedenfor Parque Arqueológico del Molinete. Vi var så heldige, at vi kunne overvære et bryllup med det overdådige interiør som bagtæppe, det var en oplevelse!
 
Cartagena er fortsat en vigtig søfartsby og har været hovedkvarteret for den spanske marine siden det 18. århundrede. Dette afspejles i mange af byens monumenter. Nede ved havnen står blandt andet en smuk statue, Marinero de Reemplazo; en træt sømand som netop er vendt hjem. Lidt længere væk finder vi Héroes de Cavite, et monument som er rejst for at hædre heltene fra Cavite efter den spansk-amerikanske krig i 1898, som resulterede i, at Amerika fik kontrol over tidligere spanske kolonier i Vestindien og Stillehavet.
 
Kan du lide at drive rundt i gaderne, er Cartagena en fantastisk by at besøge. Her ligger arkitektoniske perler på rad og række. Byens ”guldalder” som startede i anden halvdel af det 19. århundrede og fortsatte ind i det 20., resulterede
i diverse bygninger, som er godt bevarede. Gran Hotel, som blev bygget i perioden 1907 - 1916 skal være den mest repræsentative bygning for den modernistiske periode i hele Murcia-regionen.
 
Vi afslutter vores besøg med en cortado i travle Calle Mayor, den bilfrie, charmerende gade, som snor sig gennem byen. Her ligger caféer, barer og butikker på rad og række, og byens borgere sidder herligt afslappet i solen mens snakken går livligt. Selv må vi bruge tid på at fordøje alt vi har set - aldrig har ønsket om at kunne spole tiden tilbage været større...
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com