Sergio García forsvarer sin titel til Andalucía Valderrama Masters

Valderrama har altid været et specielt sted for mig.

Ordene kommer fra Sergio García, som deltager i og er vært for den fjerde udgave af Andalucía Valderrama Masters, der finder sted fra d. 18. – 21. oktober på den prestigefulde bane i San Roque. Her vil García både forsvare sin titel samt agere vært i forbindelse med sin velgørenhedsorganisation.
 
Sergio García: “Jeg glæder mig meget til at vende tilbage og forsvare min titel, som gjorde mig så glad at vinde. Valderrama har altid været et meget specielt sted for mig, det er en af de bedste baner i verden og den er afsindigt velholdt med hurtige greens og en uovertruffen vedligeholdelse. Her føler jeg mig hjemme,” fortæller García forud for turneringen.
 
García fornøjede de spanske fans sidste år med en følelsesladet sejr, da han tog sin tredje sejr på Valderrama. Forinden havde han vundet Major-titlen til Augusta National samt Omega Dubai Desert Classic trofæet.
 
”At vinde på en bane, der betyder så meget for mig, og gøre det i en turnering, hvor min organisation spiller så stor en rolle gjorde, at sejren var endnu mere speciel.”
 
Andalucía Valderrama Masters sponseres af Junta de Andalucías afdeling for turisme og sport og er en af de sværeste baner i Europa. De smalle fairways er godt flankerede af korktræer, greens er små, faste og hurtige, og den vind, som ofte er i området, udfordrer konstant spilleren. Fra første slag til det sidste hul er der ingen sikker sejr på Valderrama.
 
Sergio Garcías organisation donerede alle de indsamlede midler fra Andalucía Valderrama Masters 2017 til Madrids universitetshospital La Paz for at kunne bidrage til en renovering af røntgenafdelingen for børn. 
Han oprettede velgørenhedsorganisationen i 2002 med det formål at inkludere økonomisk udfordrede børn og unge bl.a. gennem sporten som en gratis fritidsaktivitet.
 
Entre til Andalucía Valderrama Masters kan købes nu, og priserne ligger mellem 8 € og 20 €. Onsdag d. 17. oktober (Pro-Am) 8 €, torsdag d. 18. og fredag d. 19. (første og anden del af turneringen) 12 €, lørdag d. 20. og søndag d. 21. oktober koster entreen 20 € pr. dag. Entre er gratis for børn under 14 år, hvis de følges med en voksen.


Billetter kan købes på www.eventbrite.com

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com