Det danske magasin i Spanien
Golfskole-event med Leif Nyholm arrangeret af BoConcept/Plusstore

Golfskole-event med Leif Nyholm arrangeret af BoConcept/Plusstore

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da BoConcept havde inviteret til Golf-arrangement med Leif Nyholm fredag den 26. april på Atalaya Golf.
 
16 glade deltagere stod tidligt op fredag den 26. april for at være klar til Golf-skole med Leif Nyholm. Golfskolen var et event arrangeret af BoConcept/Plusstore og begyndte præcist kl. 07.45 med en hurtig kop kaffe og croissant, og derefter var deltagerne klar til at tee ud kl. 08.00 på Atalaya Golfs Old Course, en bane der tilbyder en underholdende runde, med faste greens og smuk udsigt. Med sine brede fairways og store, hævede greens giver denne championship-golfbane en udfordring til golfspillere på alle niveauer. 
Efter en god formiddag på banen var der tid til frokost, inden at Leif Nyholm og en af Atalayas pro-trænere var klar til at tage sig kærligt at de 16 deltagere. Deltagerne var delt op i to grupper. Mens gruppe 1 blev grundigt trænet igennem af Leif Nyholm var den anden gruppe på putte-banen og fik træning i kort spil sammen med Atalaya Golfs professionelle træner. Derefter var der tid til kaffe og kage, hvorefter det var gruppe 2´s tur til at nyde godt af Leif Nyholms ekspertise.
 
Leif Nyholm, der er forhenværende træner for Thomas Bjørn, er selv bosat i spanske Alicante, og han coachede dagen igennem deltagerne i deres individuelle spillestil. Som i 2018 var emnerne alt fra deltagernes kropsholdning, når de slår til bolden, til måling af slagets vinkel og hastighed. Samtlige slag blev filmet, hvorefter de blev analyseret og kommenteret af den kyndige træner.
 
Under dagens træning var Leif Nyholm kærlig men bestemt overfor sine elever. ”For langt til højre. Hold fødderne parallelle. Du skal svinge igennem. Prøv at holde sådan her. Ret dig op etc.” Når det var rigtig godt, kom han med opfordringer som for eksempel: ”Ja, sådan skal det være, du kan jo godt.” Leif Nyholm var ikke bleg for at kommentere elevernes præstation og havde gennem hele dagen en krævende men opmuntrende attitude. ”Jamen, hvis du havde hørt efter og gjort, som jeg sagde, så var bolden ikke røget så langt mod højre.” Som en af deltagerne sagde: ”10 minutter med Leif Nyholm er hårdere end at spille 18 huller.”
Dagen på Atalaya Golf var velsignet af vejrguderne, og de 16 deltagere havde en fantastisk og lærerig dag. Den lange dag blev afsluttet med en dejlig middag på Atalaya Golf Clubs Restaurant. Alt i alt en lang men dejlig dag for de 16 deltagere.
 
Tlf.: +34 951 242 092 / +34 951 492 727
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.