Det danske magasin i Spanien
Linse svinger hammeren og sælger ’berømtheder’ fra Loft & Roomers

Linse svinger hammeren og sælger ’berømtheder’ fra Loft & Roomers

Kom og vær med til auktion, når Linse svinger hammeren og giver den som auktionarius, når hun sælger ud af Loft & Roomers-indboet fra sin Bed & Breakfast til højest bydende.
 
Det koster 10 € at komme ind, og der vil være tapas og snacks og lidt til ganen. Linse har alle dage været en dyreven og i bedste Linse-stil går al overskuddet fra salget til Hjælp Spanske Hunde v. Sussie Lindgren. Sidst på dagen underskrives en kæmpe check, og beløbes doneres.
 
Der vil også være underholdning i form af en DJ, som spiller i pauserne mellem auktionerne, så der bliver masser af fest og farver, som der gerne er, når Linse her en finger med i spillet.
 
Filmselskabet TV3 vil også være til stede og filme auktionen, som vil være en del af efterårets afsnit i ’Familien fra Bryggen’ på TV3, der omhandler Linses Spanske Eventyr.
 
Kom forbi og byd på disse ’berømtheder’, som har været med i op til flere afsnit af Linses populære tv-serie:

- Spisebord + stole

– Havemøbler

– Sovesofaer

– Senge og topmadrasser

- Liggestole

– Udeborde/ting til terrassen
 
Alle møbler er fra Loft & Roomers, som er kendt for deres gode kvalitet og moderne design. Loft & Roomers vil også kunne arrangere hjemtransport af møblerne, hvis det bliver nødvendigt.
Arrangementet finder sted lørdag d. 3. november kl. 12 på Linses Bed & Breakfast, som ligger i Urb. Las Terrazas nr. 2, 2 km fra Mijas Pueblo. Der vil stå en medarbejder ved indkørslen, som lukker dig ind.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.