Kære Læser (september 2019)

Jeg har netop spyttet på en vatpind, lagt den i en kuvert og sendt den til Texas. Det gjorde jeg, fordi jeg har bestilt sådan et DNA-sæt, hvor man kan sende spytprøven ind og se, om der skulle være spændende overraskelser i arvemassen.
 
For nogle år siden ville det have løbet mig koldt ned ad ryggen ved tanken om at dele det, der essentielt er det mest personlige stykke information, vi har. Nu sender jeg uden tøven et lille stykke af mig selv tværs over kloden for at blive analyseret. Men hvad giver man egentlig amerikanske virksomheder lov til, når de får tilladelse til at segmentere ens DNA? Jeg havde ikke sat mig spor ind i det, før kuverten var postet. Det er vel et udtryk for, at jeg er blevet mere immun overfor risiciene ved datadeling. Jeg har for længst indset, at jeg ikke ejer noget af det, jeg f.eks. lægger på Facebook. At denne kan fjerne eller anvende min information, så tosset de vil. Jeg er heller ikke i tvivl om, at min telefon ligger og lytter med og accepterer bare, at jeg pludseligt modtager Roomba-annoncer, fordi ‘storebror’ har smuglyttet til min diskussion om robotstøvsugere. Hver eneste gang, jeg opretter en profil eller bruger en service online, krydser jeg af i ‘læst og forstået’-feltet og tilkendegiver derved, at jeg er indforstået med anvendelsesbetingelserne, selvom jeg på ingen måde tjekker, om vilkårene kræver, at jeg opgiver min førstefødte.
Sølvpapirshatten plejede at være formet lige efter mit hoved, men nu ligger den bare ovre i hjørnet og ligner noget, der har indeholdt en tarvelig ostemad. Min ligegyldighed over for noget så vigtigt som egne intellektuelle ejendomsrettigheder skræmmer mig en del.
Men som det er på nuværende tidspunkt er vores meget personlige DNA-oplysninger heldigvis kun rigtig brugbare, når man samler store mængder af dem. Altså ligesom man gør, når man driver en DNA-virksomhed, hvor folk gladeligt betaler for at sende deres DNA ind til registrering og kortlægning. Selvom denne virksomhed lover højt og helligt, at mine data ikke vil blive misbrugt på nogen måde, så husker jeg alligevel alt for godt episoden, hvor cd’er med personnumre på flere millioner danskere ved en fejl blev sendt til den kinesiske ambassade for nogle år siden. Og jeg har ikke en jordisk chance for at vide, om mine DNA-oplysninger en gang i fremtiden kunne blive solgt til f.eks. et forsikringsselskab, så jeg ikke kan blive forsikret, hvis mine gener viser, at jeg er disponeret for sukkersyge eller cancer. Salg er selvfølgelig blot ét scenarie. Virksomhedens servere kunne jo også blive hackede.
Når jeg sidder og skriver dette, har jeg mest af alt lyst til at slette mine profiler på de sociale medier, anskaffe mig en gammeldags mobiltelefon og smide robotstøvsugeren på porten. Et analogt hjem er vejen frem, tænker jeg - indtil næste gang jeg lige så tankeløst som altid sætter hak ved ‘ja, whatever’-boksen, så jeg kan komme videre i mit liv.
LMF
 
P.s.
Jeg får svar på DNA-prøven om 6-8 uger. I mellemtiden kan jeg så gå og drømme om at være nogle dele apache, brasiliansk urbefolkning eller noget andet eksotisk, der kan opveje de sovs-og-kartoffel-gener, jeg har så rigeligt af.
 
 

Kære læser juli 2019

 
Kære læser
 

Turisterne kommer!

Vi går nu ind i den tid, hvor jeg forsøger at hanke op i mig selv og ikke rynke på næsen over turisterne, der nu indtager kysten med alt hvad det indebærer af ikke-spansk og turistvaner. Vel bliver her lidt mere trangt, og parkeringspladserne bliver der færre af, men jeg minder mig selv om, at det er den forestående turistsæson, der gør, at kysten ryster posen og viser sig fra sin bedste side, strandene får en overhaling, chiringuito’erne skifter parasoller og facaderne får en spand maling rundt omkring. Det er vidunderligt at være vidne til, at kysten skifter ham og samtidig blive mindet om, at man bor i et postkortmotiv.

Næsten uden undtagelse bliver man ekspederet på mere eller mindre anstrengt engelsk i supermarkederne, hvis man blot er en anelse lys i huden, uanset hvor hårdnakket man lader fraserne løbe på spansk. Det gør ingenting - jeg glæder mig blot over, at de spaniere, som faktisk kan engelsk, har lyst til at praktisere det på imødekommende - herligt!

Der er gang i både gyngerne og karrusellerne hen over sommeren, og uanset om du er semi-garvet Costa del Sol-borger som undertegnede, om du er sommerturist eller om du er Costa del Sol ’born and raised’, så burde du kunne finde inspiration i magasinet til et par aktiviteter denne sommer. Almindelige sommeraktiviteter finder du i den omfattende sommerguide inde i magasinet, og når du har fået sol og varme nok, kan du bladre om til vores forslag til sommeraktiviteter i skyggen.

Vi bliver også flere bilister på de andalusiske veje i sommermånederne, og vi skal alle sammen frem. Selvom jeg selv og du, kære læser, naturligvis er elitebilister, er gæstebilisterne måske ikke så vandt til N-340’s korte til- og frakørsler, og man kan også komme til at glemme, at promillegrænsen i Spanien faktisk kun ligger på 0,25 – det er ikke meget mere end en velkomstdrink, hvis man skal kunne køre hjem på lovlig vis.

Der kan være mange årsager til at drikke alkoholfrit hele eller dele af aftenen. For mit eget vedkommende er det en mindre kropvolumen, der gør, at jeg på et tidspunkt i løbet af aftenen ønsker at gå over til virgin-drinks. Læs artiklen om alkoholfri øl og drinks, hvis du ønsker inspiration til, hvad du skal bestille, når du er ude, eller hvad du skal tilberede hjemme, hvis du ønsker en pause fra sprutten, og rød sodavand bare ikke er et attraktivt alternativ.

Hvis du i det hele taget har ambitioner om at få mere frugt og grønt denne sommer (og det ikke kun skal være i drinks), skal du tjekke artiklen om ’Frutify’. Her bevæger en iværksætter-dansker sig ud på et ubetrådt spansk marked – spændende og lækkert!

Andet er der ikke tilbage at sige, end at du ønskes rigtig god læsning og en rigtig god sommer!
 
LMF
 
 
 
Kaere laeser

Kommunalvalg 26. maj: Partido Popular spiller med musklerne

Valget i Málaga by blev en gyser uden sidestykke. Efter en langtrukken finoptælling af stemmerne, trak byens grand old man det længste strå. Francisco de la Torre har været borgmester i næsten 20 år og er nu, i en alder af 76 år, klar til fire nye. Med støtte fra Ciudadanos besejrer han knebent rivalen fra PSOE med 16 mandater mod 15.
 
I flere kommuner måtte stemmerne fintælles, før valgresultatet lå klart. Som ventet blev kommunalvalget en gyser, hvor få stemmer afgjorde de sidste mandater, som bliver tungen på vægtskålen i flere byer. 
 
Socialistpartiet PSOE har for tiden medvind i spansk politik, og de blide vinde spredte sig også over de fleste af partiets lokalafdelinger til det netop overståede kommunalvalg.

I næsten alle Costa del Sol-kommuner går partiet således frem. Men i næsten alle tilfælde er der tale om så få stemmer og mandater, at det i den store helhed næppe får den store betydning. PSOEs fremgang sker nemlig i de fleste kommuner på bekostning af deres trofaste støttepartier. Faktisk er det kun i Benalmádena, socialistpartiet kan juble over en decideret valgsejr.
Anderledes tegner billedet sig for ærkerivalen, Partido Popular.
 

PP gør rent bord

Det var ellers med bekymrede miner, Partido Popular i flere Costa del Sol-kommuner gik til valg. Ved parlamentsvalget sidst i april tabte partiet halvdelen af sine mandater, og frygten for en stemmeflugt til partiet Ciudadanos, som i år stillede op i samtlige kommuner, og det nye parti i spansk politik, VOX, var reel. Men frygten blev gjort til skamme. Og i sådan en grad, at overraskelsen stod malet i ansigtet på flere af provinsens PP-borgmestre. I Marbella genvinder partiet sit absolutte flertal, i Fuengirola udvider PP sit absolutte flertal og i Estepona fejer partiet al politisk modstand af banen ved at sætte sig på 21 af 25 mandater i byrådet. De gode resultater nåede også til Nerja, hvor Partido Popular blot er et enkelt mandat fra at genvinde den politiske magt, og det mandat finder de let hos enten Ciudadanes eller VOX.

Det samme gør sig gældende i Málaga, mens partiet i både Mijas, Torremolinos, Rincón de la Victoria og Vélez-Málaga / Torre del Mar er størst og dermed står med gode kort på hånden, når de politiske forhandlinger indledes. Det kræver naturligvis, partiet spiller sine kort ordentligt og ikke brænder sit lys i begge ender, som vi så det i flere kommuner for fire år siden. Blandt andet i Torremolinos, hvor et noget særpræget firkløver væltede Partido Popular, og deres mangeårige borgmester, af pinden. Det samme kan let ske igen. Det nok så omtalte firkløver har nemlig lige akkurat mandater nok til at samle flertal.
 

De store tabere

Meget atypisk for tiden går både PSOE og Partido Popular frem i Málaga-provinsen. Det gør de naturligvis på bekostning af de nye partier, som på landsbasis ellers sluger stemmer som aldrig før. Podemos' meget frie og alternative organisering af sine lokalafdelinger giver nu bagslag. I modsætning til andre har partiet ikke lokalafdelinger. I stedet støtter man et lokalparti. Nogle steder hedder partiet ”Adelante” eller ”Sí se puede” krydret med et bynavn. Og nogle helt tredje steder stiller man op som Izquierda Unida (IU), som er samarbejdspartiet på landsplan. De mange partinavne og profiler, gør det tilsyneladende vanskeligt for selv de trofaste Podemos-vælgere at sætte deres kryds rette sted. I ikke én eneste kommune sikrer partiet sig mere end tre mandater, og man skal lede længe for at finde et byråd, hvor partiet måske kan få en smule indflydelse. Det samme gælder VOX, som kun er kommet ind med et enkelt mandat hist og pist. VOX' resultater ved regionalvalget sidste år og parlamentsvalget i april fik ellers flere lokalpolitikere til at ligge søvnløse. Godt sover de dog fortsat næppe i Ciudadanos. På trods af at være godt organiseret i samtlige kommuner og nu landets tredjestørste parti, kan Ciudadanos, med undtagelse af Mijas, ingen steder trække mere end sølle to mandater. Disse mandater kan vise sig at blive tungen på vægtskålen flere steder, men partiet havde unægtelig håbet at få en anden rolle.
 
 

Her kan alting ske: 

 
 

Mijas

Partido Popular er størst – igen. Men de har kun én mulig samarbejdspartner; Ciudadanos. Ciudadanos samarbejder gerne, men mod at de får borgmesterposten. Hér ligger roden til de politiske problemer Mijas. I sidste valgperiode indgik Ciudadanos først en aftale med PP og efterfølgende med PSOE. Den vej rundt har Maldonado været borgmester de sidste fire år. Det står helt uvist, hvad der nu vil ske på rådhuset.
 
Mijas
 
 

Torremolinos

PP kan med deres nye borgmesterkandidat, Del Cid, efter fire år i skyggen komme tilbage til magten. De kan regne med støtte fra VOX, men det er tvivlsomt, om Ciudadanos er med på den. Vælger Ciudadanos at fortsætte med sin opbakning til PSOE, kan den nuværende borgmester, José Ortiz, samle de fornødne 13 mandater. PSOE er gået frem på markant byfornyelse og mere liv i gaderne.
 
Torremolinos
 

 

Vélez-Málaga / Torre del Mar

Vélez-Málaga har været præget af politisk kaos de sidste fire år. Den store vifte af partier er nu blevet reduceret til fire. Det bør gøre puslespillet lettere at samle. Men alt kan ske, afhængig af hvilken side lokalpartiet GIP vælger.
 
Velez
 

 

Rincón de la Victoria

Den lille kystkommune øst for Málaga er uden sidestykke kommunen med flest partier i byrådet. Francisco Salado fra PP står med 7 mandater med de bedste kort på hånden, men tiden har vist, at det ikke er let at gøre to-tre mindre støttepartier tilfredse.
 
Rincondelavictoria
 

 

Almuñécar

Det politiske billede i Almuñécar er stærkt atypisk. Lokalpartiet Convergencia Andaluza, med Benavidas i spidsen, er størst og har, med udtagelse af valgene i 1991 og 2015, altid været størst i kystbyen, som ligger lige på grænsen til Granada-provinsen. PP har siddet på borgmesterposten de sidste to valgperioder, takket være et samarbejde med netop dette parti, men samarbejdet er gået helt i stykker. Derfor er den politiske situation i Almuñécar helt uklar.
Almunecar
 

 
 
 
 

Kære læser juni 2019

Jeg ville rigtig gerne skrive en masse klogt om valgene. Der er jo rigeligt at tage fat på. Som spaniensdansker har vi inden for en periode på halvanden måned skullet trækkes med hele fire valg. Spansk parlamentsvalg, spansk kommunalvalg, Europaparlamentsvalg og dansk folketingsvalg. Nu kan man som spaniensdansker ikke stemme til det spanske parlamentsvalg, så der aftager presset heldigvis.
 
Sagen er bare den, at det føles overvældende med så mange valg, og så ender man med ikke at tage stilling. Sådan er jeg ikke den eneste der har det. To ud af tre danskere kunne ikke nævne en EU-parlamentariker, viste en undersøgelse foretaget en uge før valget.

Netop vigtigheden af Europaparlamentsvalget er den folkekære komiker Frank Hvam drønet ind fra højre og mindet os om med sin virale video, der er blevet set af hen mod et par millioner Facebook-brugere. “Det er jo for helvede der, der sker noget,” som han siger i videoen, der er blevet kaldt noget af det bedste EU-propaganda i flere årtier.
Spanierne (og spaniensdanskerne) gik til stemmeurnerne sidst i maj og skulle med det ene valgkort tage stilling til, hvordan de fik mest kommunal indflydelse - hvem bygger flere legepladser, større parkeringspladser eller bedre tilbud til de ældre - og med det andet valgkort tage stilling til hvem der skal redde planeten - eller i hvert fald gøre deres til at dreje industrien over i en bæredygtig model, mindske global opvarmning og plastik i havene.
 
Som menneske føler jeg mig overvældet af det ansvar, der følger med retten til at vælge, for man skal jo efterhånden have en indgående forståelse for hele den globale situation, før man er i stand til at sætte sit kryds, hvis man ikke bare skal sætte det på den politiker, der fremstår mest sympatisk i sine udtalelser.
Men kan vi egentlig også forvente at kunne stemme om globale emner som medlemmer og borgere i de vestlige demokratiske lande?
Eller er det et udtryk for, at vi netop ikke kan overskue det enorme ansvar, at vi retter vores opmærksomhed imod nationale emner, og nationalistiske partier vinder frem nærmest over én kam på tværs af det europæiske samarbejde?
 
Selvom politik muligvis hænger dig langt ud af halsen på nuværende tidspunkt, så bør du alligevel tjekke min kollega Henrik Andersens artikel om kommunalvalget, der har været lidt af en valggyser, inde i magasinet. Ja, La Danesa er et Costa del Sol-magasin, så her på redaktionen beskæftiger vi os også mest med det, der påvirker os lokalt.
I sidste ende er det bare nemmere at råbe gal eller genial efter de lokale politikere. Så har man jo ligesom taget stilling og slipper for at sætte sig ind i geopolitiske forhold, ik.
Men uanset hvor uoverskueligt jeg personligt finder det hele, så håber jeg at du har været oppe og sætte dit kryds til Europaparlamentsvalget, for ellers kommer Frank Hvam og får dig til at æde en plastikpose, der har ligget i maven på en delfin.
 
LMF
 
 

Kære læser maj 2019

Hvor stærkt er dit brand?
 
For ikke så mange år tilbage var vores personlige brand reduceret til den titel, der stod på visitkortet, den bil der stod i indkørslen og det postnummer, der hørte til adressen. I dag brander vi os selv i det uendelige overalt på sociale medier.
Moderne branding er egentlig en slags besjæling af døde ting. I denne måned har vi hele to brand-profiler i magasinet. Der er tale om innovative brands, som forstår at markere sig via nye trends, og som kender værdien af storytelling. Måden, virksomheder brander sig selv på, er nemlig stukket i en helt anden retning. Der er blevet kortere fra brand til forbruger. Når vi følger brands på sociale medier, kan vi række ud og kommentere, og vi forventer også at få svar på tiltale. Måske ikke lige af virksomhedens CEO men så i det mindste af deres designerede SOME-medarbejder.

Det har gjort noget ved måden, brands kommunikerer med os på. Det er nemlig ikke længere blot en envejskommunikation. Forbrugerne kan i høj grad også kommunikere med og påvirke virksomheden. Se dig blot om i supermarkederne - hvor mange af dem har stadig plastikposer?

Vi har som forbrugere både magt og ansvar for, hvilken retning vi som samfund bevæger os i. Vores penge fungerer ultimativt som stemmesedler, så hvem stemmer du på? Den billigste? Den mest bæredygtige? Eller blot den der tryllebinder dig med den bedste historie?
 
Selv er jeg sådan en sær type, der ikke bryder mig om at bære andres brands. Jeg er ikke forfærdeligt begejstret for, at folk kan scanne mærkerne på mine sko, bukser, trøje og taske og deraf udlede, hvilket segment jeg passer ind i. Desuden er jeg af den opfattelse, at hvis jeg skal bære et brand på tværs af brystet, skal det være brandet, der betaler mig for det og ikke omvendt. Gucci har endnu ikke henvendt sig omkring den forretningsmulighed.
Jeg er sågar sådan en, der ikke beholder bilforhandlerens nummerpladeholder, selvom der med garanti ikke er nogen, der interesserer sig for, om min riskoger er købt hos Pacos eller Manolos brugtvognsforhandler.
Til gengæld er jeg usædvanligt loyal overfor brands, hvor den personlige historie og passionen skinner igennem.

I Spanien findes der heldigvis stadig mange små, lokale butikker. Når jeg køber brød hos den lokale bager og frugt hos grønthandleren, betaler jeg en lokal handelsdrivende, der skal betale sit huslån og sende sine børn i skole. Det er ikke helt den samme følelse, det giver, at køre kortet igennem i supermarkedet. Carrefour mærker nok ikke den store forskel på, om jeg fylder indkøbsposen op i deres butik eller ej. Men for den lokale erhvervsdrivende er konsekvensen til at få øje på.
Dermed ikke sagt, at jeg ikke køber noget som helst fra ‘store brands’. Det er bare ikke rigtig smart at efterleve reklamernes budskaber i bedste ’drik Coca Cola’-stil. Vi som forbrugere vil involveres, vi vil høres og vi vil engageres. Lad mig derfor slutte med dette oprindeligt kinesiske og med årene amerikaniserede citat: “Tell me and I forget, teach me and I remember, involve me and I understand.”
 
LMF
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com