Kandis kommer

I deres 30 års jubilæums-sæson optræder Skandinaviens populæreste orkester for første gang nogensinde på Costa del Sol – med ros til La Peña de Dinamarca for at støtte cancerhospice Cudeca. Vi glæder os som kåde børn, siger Johnny Hansen – også til et slag golf med Brian Nielsen på Calanova Seagolf i La Cala

I 2019 sker det

Skandinaviens populærest pop- og danseorkester, danske Kandis, fejrer et imponerende 30 års jubilæum.
 
Og på Costa del Sol runder La Peña de Dinamarca, den danske supporterklub af Málaga CF, de 10 år.
 
Jubilæer, der slås sammen i en stor, glad koncert-aften i El Palacio de La Paz i Fuengirola med plads til 600 mennesker.
 
Kandis, nutidens svar på svenske Vikingarna, der efter nogle karrierestop og udskiftninger i orkester-besætningen definitivt sluttede i 2017, har aldrig nogensinde tidligere optrådt på Costa del Sol omend Solkysten har stået højt på ønskesedlen.
 
”År efter år er vor kalender tæt booket. Heldigvis, beretter front-figuren i orkestret, Johnny Hansen, søn af den navnkundige Bjørn i det hedengangne Bjørn&Okay. ”Det er ikke sådan lige at smutte til udlandet, når koncerter i Danmark står i kø efter os. Men La Peña de Dinamarca var tidligt ude, så vi sammen kunne finde en egnet hverdagsaften i Fuengirola.
 
Vi glæder os som kåde børn”.
 
Kandis er netop hjemkommet efter koncerter i Tyskland og Norge.
 

Knæk cancer – og Cudeca


Sammen med Stig Rossen & Venner fyldte Kandis den 27. oktober Jyske Bank Boxen i Herning til TV2’s storslåede Knæk Cancer-indsamling. 3000 begejstrede mennesker havde en fantastisk aften til Danmarks største halbal.
”Vi stiller med begejstring op til sådanne velgørende arrangementer”, siger Johnny Hansen. ”Helt fantastisk så mange millioner, indsamlingen gav. Og det er flot, at La Peña de Dinamarca årligt donerer til cancerhospice Cudeca i Benalmádena. Det giver vor koncert i Fuengirola en ekstra dimension, når overskuddet herfra går til Cudeca”.
 
 

Topplaceringer – og nu en bog

Kandis popularitet er enestående. Siden starten med ”En lille ring af guld”, som fortsat er et slagnummer, blev det til den ene topplacering efter den anden på Dansktoppen, deltagelse i det danske Melodi Grand Prix og udgivelse af talrige albums.
CD’er udgives løbende og nu er en bog blevet skrevet om det enestående musikalske fænomen Kandis.
Garantien for livsglæde, fest, folkelig stemning og velspillet, populær musik.
 
 

Golf den bedste adspredelse

Dagen før koncerten i El Palacio de La Paz i Fuengirola bliver der tid til et slag golf for Johnny Hansen og et orkester-medlem.
De har gennem Brian Nielsen Golf booket sig ind på Calanova Sea Golf i La Cala.
”For mig er golf den bedste adspredelse”, fortæller Johnny Hansen, der lover Brian Nielsen kamp til sidste hul.
”Hvis han ellers tør stille op”, slutter Kandis-bossen med et lunt smil og et glimt i øjet.
 

Enhedspris:
40 EURO!
 
Her købes billetter:
Vitamina, Centro Idea
Unioptica, Fuengirola
Restaurant Holger Danske, Los Boliches
Vikingos Minimarked, Centro Nordico
Casa Danesa, Club Danes
La Peña de Dinamarca
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
+34 617 700 424
 
Kandis-koncerten tirsdag den 21. marts i El Palacio de La Paz i Fuengirola starter kl. 19.00.
Portene åbnes kl. 18.00.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com