Når får indtager Madrids gader

Tusindvis af brægende får trænges i Madrids gader. De gelejdes videre af hyrder ad nogle af hovedstadens fornemme strøg, hvor de for en stund overtager bilernes domæner, og forbi emblematiske pladser, som omdannes til fårefold.
 

Når fårene når målet, bjergene ved byen Tolbaños de Arriba i Burgos-provinsen, har de på fem uger tilbagelagt 600 km, og de er kommet op i 1.257 meters højde.
Trashumancia danner et sammensurium af får og hyrder, der får selskab af okser, ryttere, flamenco- og jota-dansere.

Trashumancia (tras humancia) = efter mennesker = migration af dyr

 
Dette scenarie kan man hvert efterår, normalt en søndag i slutningen af oktober, opleve i den spanske hovedstad.
Men faktisk bevæger fåreflokken sig gennem hovedstaden to gange om året. Den ene gang er i starten af sommeren, hvor de går fra Badajoz-provinsen i Extemadura til Burgos-provinsen i Castilien og León. Det er en vandring på 600 km. I slutningen af oktober traver flokkene den anden vej, hjem til syden, og det er i den forbindelse, at hyrderne leder fårene ad hovedstadens mest prominente gader.
Disse halvårlige trek kaldes trashumancia.
Siden 1994 har myndighederne afholdt en festival i forbindelse med fårenes besøg om efteråret. Fiesta de Trashumancia, kaldes den.
Trashumancia danner et sammensurium af får og hyrder, der får selskab af okser, ryttere, flamenco- og jota-dansere. Optoget følges af nysgerrige, heriblandt feststemte kvinder med mantilla i håret og mænd med træsko og pludderbukser som hyrderne.
 

Søger efter føde, kulde eller varme

Siden tidernes morgen har hyrder flyttet på deres dyr for at søge efter føde og måske ly for enten kulde eller varme. Fra nord til syd, fra lavland til bjergområder.
Traditionen med ruten mellem Badajoz og Burgos kan spores tilbage til 1400-tallet. Det var jo før, Spanien overhovedet fandtes, og i en tid da produktionen af uld var én af kongeriget Castiliens vigtigste beskæftigelser, så dengang var det specielt vigtigt at flytte flokkene fra et område til et andet for at give dyrene de bedste levevilkår.
I 1418 indgik hyrderne en aftale med Madrids byråd, der garanterede dem ret til at krydse byen med deres flokke i forbindelse med det halvårlige trek. Den aftale gælder stadig.
Men det var hårdt arbejde at gå så langt med fårene. Traditionen døde ud, efterhånden som man fandt alternative transportformer og føde.
I dag flyttes de fleste dyr på lastvogne, men der er undtagelser at finde i det meste af landet, hvoraf fåreflokkenes vandringer gennem Madrid utvivlsomt er de mest spektakulære.
 

2.200 får går 600 km

Traditionen fik fornyet liv i 1994. Det var landmænd i La Serena i Extremadura, som tog initiativet til at genoplive den. Området er et af Spaniens varmeste og tørreste, og landmændene mente, at det ville være godt for fårene, der er af racen merino, at komme til køligere og frodigere græsgange.
 
Så når Extremadrua tørrer ud, ledes 2.200 får mod nord. Langs vejen får de følgeskab af frivillige hyrder, som gør dem med selskab i nogle timer eller dage.
Når fårene når målet, bjergene ved byen Tolbaños de Arriba i Burgos-provinsen, har de på fem uger tilbagelagt 600 km, og de er kommet op i 1.257 meters højde.
Her mødes de af indbyggerene, hvilket vil sige et halvt hundrede mennesker, som er glade for, at byen igen kan byde velkommen til trashumancia.
 

Stærke lam, bevaret biodiversitet

Landmændene ser nu flere fordele ved migrationen.
Nyfødte lam er større og stærkere end før. Fårenes mælk og dermed osten indeholder mængder af nærring og smag fra de urter og den græs, som dyrene spiser langs vejen, og når de vel er fremme i bjergene.
Vandringerne mod nord betyder, at man undgår de tørre perioder i Sydspanien, hvor man ville været tvunget til at ty til foderstoffer.
Den ældgamle migration sikrer desuden en fortsat bevarelse af den Iberiske Halvøs biodiversitet, der delvist afhænger af dyrs spredning af plantefrø.
 

Fårenes bropenge og frygt

Fåreflokken stopper et øjeblik ved Madrids gamle rådhuset. Borgmesteren modtager hyrderne, der betaler 50 marevedís for hver tusinde får, som er den pris, der i 1418 blev aftalt for fårenes passage gennem byen. Symbolsk, naturligvis.
De kan herefter fortsætte ud af byen, hvor biler i hobetal ellers har patent på at trænges om den altid manglende plads. De fleste madrilenere finder det fornøjeligt, at brægende får to dage om året fylder deres gader.
Imens snubler nogle af fårene på brosten og kantsten, og frygt lyser ud af deres øjne.
Gad vide, om de synes, det er så festligt?
 
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com