Det danske magasin i Spanien
Hundeejere i Benalmádena skal bære sæbevand · Flere tog mellem Málaga og Fuengirola · Junta’en går ind i kampen mod plastik

Hundeejere i Benalmádena skal bære sæbevand · Flere tog mellem Málaga og Fuengirola · Junta'en går ind i kampen mod plastik

Hundeejere i Benalmádena skal bære sæbevand

I stort set alle byer udstedes der i dag bøder til hundeejere, som ikke fjerner deres hunds ekskrementer. I Benalmádena tager man nu yderligere et skridt og gør det obligatorisk også at gøre rent efter at ens hund har urineret. Derfor skal alle hundeejere nu medbringe en flaske med sæbevand, så man let og hurtigt kan rense efter sin hunds ”toiletbesøg”. Det er blandt flere hundeejere allerede almen praksis, at man har en flaske med sæbevand med sig, når man lufter sit husdyr, men i Benalmádena kommune er det nu lov, og der udstedes bøder hvis påbuddet ikke overholdes. Kommunen ønsker med den nye lov at sikre en renere by uden dårlig luft af hundeurin, som specielt er markant efter lange perioder uden regn.

 
 
 
{loadposition google_native} 
 
 
 

Flere tog mellem Málaga og Fuengirola

renfe tog malaga 
Et nyt projekt for flere togafgange mellem Málaga og Fuengirola er på tegnebrættet. Projektet går på at udvide driften, således at der i fremtiden kommer flere tog først på morgenen og sidst på aftenen/natten. En prøveperiode i påskeugen viste så stor interesse blandt passagererne, at man nu seriøst overvejer at lade togene køre til langt efter midnat og indsætte første tog inden klokken fem om morgenen. I dag kører togene fra cirka klokken 5.30 til 23.30. De to hovedargumenter bag den mulige udvidelse af køreplanen er den stigende aktivitet i lufthavnen, som står på alle døgnets 24 timer, samt at det generelt skal være let og komfortabelt at komme til og fra Málaga by, så man også den vej rundt kan få nogle af bilerne ud af byen.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 

Junta’en går ind i kampen mod plastik

plastik2019 
Inden udgangen af år 2021 skal stort set alle former for plastikposer være elimineret i de spanske virksomheders drift – herunder supermarkederne. Men Junta de Andalucía har nu søsat et projekt, som skal minimere forbruget af plastik allerede ved udgangen af 2020. Miljøafgiften i detailhandlen på en plastikpose sættes op til fem eller ti cent, mens en papirpose bliver afgiftsfri. Det bliver første skridt på vejen, inden Junta de Andalucía ved udgangen af næste år helt vil forbyde brugen af plastikposer.
 
 
{loadposition google_native}
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.