Spansk OL-vinder fundet død

(Foto fra elpais.es)
 
Skiløberen Blanca Fernández Ochoa er fundet død efter tre intense dages eftersøgning i Fuenfría-dalen. Hun blev sidst set den 24. august og har altså været forsvundet i 12 dage. Indbyggere i hendes hjemby Cercedilla har været afgørende for, at hun nu er fundet, da en af dem havde set hendes bil.
Dette spor bragte eftersøgningen på sporet af Blanca, en eftersøgning der har været blandt de største i Madrid-regionens historie. 100 nationale politifolk, 100 betjente fra Guardia Civil, 25 brandmænd, 60 frivillige fra Protección Civil samt 11 lokale politifolk hjalp alle med at lede efter skiløberen. Man har gjort brug af alt fra droner og helikoptere til redningshunde og heste. Blancas familie har en helt speciel tilknytning til og betydning for byen Cercedilla. Der er en statue opført af broren, Paquito, i centrum af Cercedilla, da han blev olympisk mester i slalom i Sapporo i 1972. Og i selvsamme by løb Blanca jublende rundt i 1992 efter at have vundet bronze i slalom ved de olympiske lege i Albertville. Hun blev den første kvindelige medaljevinder i spansk sportshistorie. Der foretages i disse dage obduktion på liget for at fastslå dødsårsagen.
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com