Madforgiftning under kontrol · Málagas madmarked blandt verdens bedste · Sidste forsøg på at samle regering

shutterstock 344063903

Madforgiftning under kontrol

Meget tyder på, at den epidemi, der i slutningen af august sendte chokbølger gemmen Andalusien, er kommet under kontrol. Antallet af indlagte er de sidste to døgn faldet med ti personer og er nu nede på 45 patienter fordelt over hele Andalusien. Da det så værst ud, var over 200 personer indlagt. Der blev slået alarm den 20. august, da myndighederne konstaterede en regulær madforgiftning i nogle kødprodukter fra en producent, som primært var blevet distribueret i Andalusien. Epidemien var så voldsom, at fire gravide kvinder måtte tvangsabortere og en ældre, svag herre omkom efter at have indtaget omtalte produkter fra producenten Magrudis.
 
 
 
 
 
 shutterstock 1006540600

Málagas madmarked blandt verdens bedste

Den centrale markedshal i Málagas bymidte, Atarazanas, er blevet blåstemplet af ”The Guardian”. Den engelske avis har netop givet markedshallen en fin placering i Top 10 over verdens bedste madmarkeder. ”The Guardian” har specielt hæftet sig ved markedets renlighed, udvalg af frugt og grønt samt friskheden af fiskehandlernes produkter. Det er første gang nogensinde, en markedshal i Spanien får så fin en udnævnelse.
Atarazanas-markedet blev indviet i 1879 og blev i midten af 1970'erne gennemrenoveret. Det samme skete i 2010, hvor markedet midlertidigt blev flyttet i små to år, fordi de gamle markedshaller skulle renoveres.
 
 
 
 
 
 pedrosanchez

Sidste forsøg på at samle regering

To gange har Pedro Sánchez og PSOE forgæves forsøgt at samle flertal til en ny regering. Den 23. september bliver sidste chance. Lykkes det ikke, skal der udskrives nyvalg. Socialistpartiet ser fortsat en alliance med Podemos som eneste udvej og har derfor nu udarbejdet en plan med 300 politiske tiltag, som inkluderer en stor del af Podemos' valgprogram. PSOE vil fortsat ikke have Podemos med i regeringen, men vil gerne inddrage en stor del af deres valgprogram for at få partiets opbakning. Parterne mødes efter sigende den 10. for at se, om de kan nå til enighed. Det tages for givet, at de sidste stemmer til at samle flertal kommer fra en håndfuld små moderate nationalistpartier. Når PSOE og Podemos ikke til enighed, skal spanierne til valgurnerne igen til november.
 
 
 
 
 
 
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com