Det danske magasin i Spanien
Udsalg alle vegne · Ny dokumentar om Jesús Gil · Alt klar til Rod Stewart i Fuengirola

Udsalg alle vegne · Ny dokumentar om Jesús Gil · Alt klar til Rod Stewart i Fuengirola

Udsalg alle vegne

Årets store sommersalg er skudt i gang, og detailhandlen langs hele Costa del Sol stiler efter et rekordstort salg. Flere store tekstilkæder har nemlig i år fået tilladelse til at åbne om søndagen i Málaga, Benalmádena, Estepona, Fuengirola, Manilva, Marbella, Mijas, Nerja og Torremolinos, og det forventes at kunne mærkes på salget. Tilsvarende håber man på, at den estimerede vækst i mængden af turister på tre til fem procent også vil kunne ses på salgstallene. Traditionen tro varer sommersalget helt til den 31. august og udsalget er opdelt i to faser, så priserne på udsalgsvarerne gradvist falder.
 
 
{loadposition google_native}
 
 

Ny dokumentar om Jesús Gil

jesus gil
 
Et nyt storstilet projekt fra den privateejede TV-kanal, HBO, får præmiere nu på søndag den 7. juli. Det er dokumentarserien ”El pionero” om Marbellas forhenværende borgmester Jesús Gil. På godt og ondt var Jesús Gil en af Spaniens mest omtalte borgmestre, da han fra 1991 til 2002, på én og samme tid, fik Marbella på verdenskortet og ud i spanienshistoriens største kommunale korruptionsskandale. Tumulten omkring Jesús Gil indskrænkede sig ikke til byrådet i Marbella. I spansk fodbold satte han som hovedaktionær og præsident for fodboldklubben Atlético de Madrid også sine spor.
 
 
 
{loadposition google}
 
 

Alt klar til Rod Stewart i Fuengirola

rod stewart Fuengirola
 
Med små 100 sommerkoncerter afvikles der i år flere koncerter end nogensinde på Costa del Sol. Den nok største af dem alle afvikles onsdag aften på koncertstedet Marenostrum i Fuengirola med verdensstjernen Rod Stewart. Den populære skotte er aktuel med sit nye album ”Blood Red Roses”, men publikum vil ikke gå glip af hans mange, gamle hits. Arrangørerne håber på fulde huse til koncerten (12.000 publikummer), men der er fortsat ledige billetter på marenostrumfuengirola.com. Billetterne til koncerten koster fra 85 euro.
 
 
{loadposition google_native}
 
 

Fans begejstrede: Victor sætter skub i Malaga CF

victor malaga cf
 
De græd sammen med spillerne, da det glippede for Málaga CF at rykke op i det forjættede spanske fodboldland, La Liga.
Nu jubler de. Det store antal af trofaste og entusiastiske fans.
Den 43-årige træner Victor Sanchez del Amo, der med succes overtog i Málaga CF den 15. april efter den fyrede Muñiz, har besluttet at tage mod Málaga CFs tilbud om endnu en sæson.
Han og den gode nyhed blev præsenteret mandag aften på et pressemøde i Málaga CF – seks timer efter, at forsalget for sæsonkort til sæsonen 2019-20 med start i weekenden den 17./18. august var sat i gang.
Det summede af begejstring ved billetlugerne, hvor nyheden om Victor allerede var kendt. Malaga forventer også i denne sæson i 2. division at afsætte mere end 20.000 sæsonkort. Et ganske imponerende antal i 2. division, hvor kun endvidere Zaragoza og Deportivo la Coruña måske når op på et sådant niveau.
6.300 blev solgt på førstedagen i Málaga!
”Et hjertelig tillykke til Málaga CF med Victor,” lyder det fra formanden for La Peña de Dinamarca, Morten Møller. ”Han vil i sig selv med hans fornemme mandskabspleje og offensive spil trække nye spillere til klubben”.
Som aktiv nåede Victor en sæson på Real Madrids La Liga-mandskab sammen med Michael Laudrup og har endvidere været cheftræner i klubber som Deportivo La Coruña, Olympiacos i Grækenland og Betis i Sevilla.
 
Morten Møller beretter, at La Peña de Dinamarca nu også er i færd med at forny sine sæsonkort i klubbens attraktive sektion på Estadio La Rosaleda. Nye medlemmer kan komme til ved at henvende sig til ham på +34 617 700 424 info@malaga-support.dk
 
På billedet Victor Sanchez del Amo, da han i går skrev en ny kontrakt med Mãlaga CF.
 
 
{loadposition google}
 
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.