Kæmpe Lego-udstilling til Málaga · Flere og flere ryger · Nye regler for køb af smertestillende medicin

Kæmpe Lego-udstilling til Málaga

Den 16. juni indvies Europas største Lego-udstilling i Málagas lystbådehavn, Muelle Uno. Monteringen af den store udstilling er allerede i fuld gang, for det tager tid at få samlet de fem millioner Legoklodser, som skal pryde den store udstilling på 1.400 kvadratmeter. Udstillingen vil være åben for publikum frem til den 22. september og entréen bliver på mellem 6,50 € og 9,50 € afhængig af ugedag, klokkeslæt og gæstens alder. Udstillingen vil blive inddelt i 12 områder, så der bliver alt lige fra et legeområde for børn til en afdeling med Star Wars og et kæmpe Titanic-skib.
 
 

 

 

Flere og flere ryger

Cigs
 
Rygning er stærkt sundhedsskadeligt. Alle ved det – og alligevel stiger mængden af rygere. Den nyeste landsdækkende undersøgelse fra det spanske sundhedsvæsen viser, at 34 procent af spanierne ryger regelmæssigt. Det er en stigning på tre procentpoint i forhold til sidste undersøgelse, og endnu værre; det er de unge teenagere, der står bag stigningen. Den landsdækkende organisation mod cancer (AECC) er bekymret for udviklingen og søger flere kampagner rettet mod de unge frem for dagens kampagner, som er rettet mod den brede befolkning.
 
 

 

Nye regler for køb af smertestillende medicin

Painkillers
 
De letter smerterne på rekordtid og kan købes for et overskueligt beløb på alle apoteker. Men det laves der nu om på. Sundhedsmyndighederne har nemlig længe påpeget, at de smertestillende lægemidler Ibuprofen, Paracetamol og Omeprazol ikke er helt ufarlige produkter, hvis de ikke tages med omhu. Derfor skal der nu udstedes lægeerklæring for at få udleveret Ibuprofen (600 mg) og Paracetamol (1 g) på landets apoteker, som står til en bøde på mellem 3.000 og 6.000 euro, hvis de ikke håndhæver forbuddet. Ibuprofen (400 mg) og Paracetamol (500 og 650 mg) kan dog fortsat købes i håndkøb.
 
 
 
 
 

Top-trimmet dansk hold triumferede

Fodbold
 
Foto til venstre: Stor vinder-pokal blev overrakt til det danske mandskab. Her holdleder Morten Møller, formand for La Peña de Dinamarca, og kaptajn Henrik Wibskov. 
Foto til højre: Det sejrrige danske mandskab. Stående øverst fra venstre: Kim Kold, Henrik Wibskov (anfører), Johnny Thomsen, Dennis Arnsberg, Thomas Jensen og Lasse Bøgh. Knælende fra venstre: Peter Kim, Martin Rance, Peter Naundrup og Simon Goltermann. 
 
De mange træningstimer på Finca Naundrup betalte sig. Det danske veteran-landshold fejede nærmest sine modstandere ud af banen ved den internationale turnering på Campo de fútbol Francisco Santana ”Paquirri” i La Cala de Mijas.
 
De veltrimmede spillere i fint hvidt dress med den tidligere keeper for Hvidovres divisionshold Kim Kold som en rolig og markant ankermand besejrede store nationer som England, Tyskland og Spanien henholdsvis 4-1, 5-0 og 4-1. Matchen mod Spanien var turneringens finale. Endvidere deltog Finland og Skotland i turneringen.

De danske målscorere i triumf-kampene: Johnny Thomsen, Peter Kim og Henrik Wibskov, alle scorede 3, Thomas Jensen 2 og Martin Rance og Simon Goltermann, begge 1.
 
Arrangør af turneringen var Lions Club i La Cala de Mijas, La Peña de Dinamarca, den danske supporterklub af Malaga CF, og Mijas Kommune.

Turneringen, der var for 7-mandshold, vil blive gentaget i 2020 med yderligere to nationer som deltagere, Holland og Italien.
 
 
 
 
 
 
 
 
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com