Marbella Arena åbner til juni · Torremolinos' Gran Old Man går af · Costa del Sol-briterne på barrikaderne

Marbella Arena åbner til juni

Tyrefægterarenaen i Puerto Banús har været uden aktivitet siden 2010 – men nu kommer der nyt liv i den gamle arena. Virksomheden Grupo Teatro Goya har overtaget den store tyrefægterarena og samlet investeret 30 millioner euro i at få opbygget et nyt, moderne center for alle typer kulturelle aktiviteter som koncerter, sportsbegivenheder, messer, udstillinger og private fester. “Marbella Arena” bliver stedets nye navn og alt forventes at stå klar ved udgangen af juni måned. For hele juli og august er der allerede annonceret en lang række aktiviteter.
 
 
 
 
 
 
 

Torremolinos' Gran Old Man går af

Han sad stærkt på magten i næsten tre årtier, men kom sig aldrig over valgnederlaget i 2015. Torremolinos' tidligere så stærke mand, Pedro Fernández Montes, forlader efter 43 år Partido Popular i Torremolinos og genopstiller ikke ved kommunalvalget den 26. maj. Intern splid i partiet væltede ham for et par år siden og Pedro Fernández Montes har nu definitivt opgivet at komme tilbage til magten, præcis som han ikke agter at stille op som løsgænger eller for et andet parti i kommunen. Pedro Fernández Montes vandt ellers tidligere fem kommunalvalg med absolut flertal og var i 1987 med til at få Torremolinos etableret som selvstændig kommune. Indtil da var byen en del af Málaga kommune.
 
 
 
 
 
 
 

Costa del Sol-briterne på barrikaderne

Der forventes flere hundredetusinde briter på i Londons gader lørdag formiddag, hvor den hidtil største demonstration mod Brexit er annonceret. I den store flok forventes lidt over tusind englændere fra Costa del Sol. Organisationen “Bremain in Spain” har nemlig mobiliseret sig og opfordret de herboende englændere til at manifestere sig. Organisationen har sine rødder i Nerja, men der forventes tilrejsende fra hele Costa del Sol. Brexit bekymrer de fleste – ikke mindst de lokale briter. Brexit aktiveres ved udgangen af marts, men Theresa May arbejder på, at processen udsat i tre måneder. Demonstranterne i morgendagens demonstration ønsker en ny folkeafstemning. Deraf kommer demonstrationens navn “Put it to the People”.
 
 
 
 
 
CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

NYHEDSMAIL

Tilmeld dig vores nyhedsmails her

* indicates required

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com