Gratis bus i Marbella · Andalusisk eksport frygter tilbagegang · Mindedag for terrorangrebet i Madrid

Gratis bus i Marbella

De lokale politikere tøver ikke med skattenedsættelser og gratis borgerydelser forud for kommunalvalget i maj. I Mijas kommune har man blandt andet fjernet affaldsskatten og afgiften på at bruge de kommunale sportsfaciliteter. I Fuengirola har man reduceret ejendomsskatten for de dårligst stillede med 30 procent, og i Marbella giver man nu borgerne gratis brug af bybusserne. Alle som er tilmeldt kommunen, kan derfor nu søge om et nyt kort, som giver gratis adgang til byens busser. 14.000 borgere har allerede udfyldt ansøgningsblanketten, som kan hentes på kommunekontoret.
 
 
 
 
 
 
 
 

Andalusisk eksport frygter tilbagegang

Brexit truer. Det samme gør den lave vækst i Tyskland, Frankrig og Italien, som alle er store andalusiske eksportmarkeder. Rogelio Velasco, som er ny økonomiminister i Junta de Andalucía, frygter at de svage markedsvilkår næste år vil koste mellem 500 og 1.100 millioner euro i andalusisk eksport. Kun et blødt Brexit vil reducere “regningen”. Rogelio Velasco er lykkelig for, at de andalusiske eksportvirksomheder de senest år har haft en god evne til at åbne nye markeder i primært Asien, USA og Canada. Ellers havde usikkerheden i Europa haft endnu større effekt på virksomhederne. Den andalusiske eksport udgør i dag 33 procent af det regionale BNP mod 22 procent for bare ti år siden.
 
 
 
 
 
 
 

Mindedag for terrorangrebet i Madrid

I mandags var det 15 år siden, historiens største terrorangreb fandt sted på spansk jord. Det skete den 11. marts 2004, da fire tog sprang i luften i Madrid. 191 omkom og 1.600 passagerer blev hårdt medtaget. 18 blev dømt for attentatet, hvoraf de otte fortsat sidder fængslet. Den sidste vil først blive løsladt i år 2044. Syv af de hovedmistænkte kom aldrig for en dommer, da de begik selvmord ved at sprænge deres lejlighed i luften, lige som politiet skulle til at gribe ind. På togstationen Atocha i Madrid er der et smukt og utraditionelt mindested for ofrene, som alle har mulighed for at besøge.
 
 
 
 
 
 
 
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com