Spansk politik: VOX stormer frem · Kæmpe kokainfangst i Vélez-Málaga · Europas højeste juletræ står i...

Spansk politik: VOX stormer frem

Det nye parti i spansk politik, VOX, er kommet for at blive. I de seneste landsdækkende meningsmåling stormer partiet frem og står til 29 mandater i det spanske parlament, hvis der var valg i morgen. Samme massive fremgang får Ciudadanos, som står til at få 70 mandater – en fordobling af sin nuværende repræsentation. Det lugter af jordskredsvalg, men faktisk er det globale billede af spansk politik uændret i følge meningsmålingen. For samlet set kan hverken Partido Popular, Ciudadanos og VOX på den ene side eller PSOE og Podemos samle flertal. Tungen på vægtskålen er, igen, de små nationalistpartier i Baskerlandet og Catalonien og de få, som stemmer blankt.
VOX fik sit politiske gennembrud ved det andalusiske regionalvalg 2. december. Alt tyder på, Andalusien får en ny borgerlig regionalregering med Partido Popular og Ciudadanos, men den nye regering er stærkt afhængig af VOX's 12 nye mandater. Forhandlingerne om det nye regeringsgrundlag i Andalusien står fortsat på.
 
 
 
 
 
 
 

Kæmpe kokainfangst i Vélez-Málaga

Der sættes nu for alvor ind i kampen mod de sydspanske narkotikasmuglere. Onsdag aften blev en industrihal i Vélez-Málaga således stormet af spansk politis specialstyrker, som fandt 1.000 kg kokain gemt i avokadoer. Siden først på måneden har myndighederne haft banden og industrihallen under overvågning. I alt fire personer blev anholdt under aktionen; to spaniere, en marokkaner og en rumæner. Det er en af årets største beslaglæggelser af narkotika. Den største fandt sted i slutningen af oktober, hvor politiet beslaglagde 6.300 kg kokain på et lager i Málaga. De 1.000 kilo formodes at have en salgspris på 60 millioner euro. Kokainen kommer fra Sydamerika og har været over Algeciras, inden den blev konfiskeret i Vélez-Málaga.
 
 
 
 
 
 

 

Europas højeste juletræ står i ...

Det er 55 meter højt og flot belyst fra top til tå. Man fristes let til at tro, at Europas højeste juletræ står i London, Paris, Berlin, Barcelona eller Madrid – men det står faktisk i Granada. Træet står midt på pladsen ved shopping centret Nevada, som er et af landets største indkøbscentre. På pladsen er der også julemarked og krybbespil. Europas højeste juletræ er tilsyneladende også blevet en turistattraktion. Antallet af hotelbookninger er i årets julemåned indtil nu steget med 22 procent.
 
 
 
 
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com