Spanien mister iværksættere · Julio Iglesias har ukendt søn i Ojén · Guld til 102-årig i Málaga

Spanien mister iværksættere

Over juli og august har Spanien mistet cirka 36.000 momsregistrerede, hvilket svarer til 600 personer, som dagligt har opsagt deres licens som momsregistreret. Det er en trist tendens, som naturligvis bekymrer foreningen for momsregistrerede (ATA). ”Første halvår var historisk godt, mens faldet de sidste par måneder har været det værste i et årti,” fortæller foreningens formand Lorenzo Amor, som opfordrer politikerne til at gennemføre de tiltag, som foreningen mener, er nødvendige for at fremme interessen for at blive selvstændig. ”Iværksætterne er fremtiden for Spanien, for der bliver færre og færre faste jobs med faste lønninger. Derfor skal vilkårene og miljøet for iværksættere forbedres,” slutter Lorenzo Amor i et interview med dagsbladet SUR.
 
 
 
 
 
 

Julio Iglesias har ukendt søn i Ojén

Julio Iglesias har otte børn – som nu måske bliver til ni. Den folkekære spanske sanger skal nemlig nu i retten, fordi en vis Javier Santos fra landsbyen Ojén, lidt nord for Marbella, påstår, Julio Iglesias er hans far. Et hold af detektiver ledte for et par år siden efter DNA prøver på Julio Iglesias i og nær sangerens hjem i Miami. Og prøverne viser klart, ifølge anklageren, at Iglesias har en hidtil ukendt søn. Derfor kommer faderskabssagen nu for retten, selv om Julio Iglesias i over et år har gjort alt for at udskyde og få sagen afvist. På scenen har den kendte sanger dog ingen problemer. Efter to år med operationer og genoptræning skydes en længere turné nu i gang. Den 1. oktober optræder Julio Iglesias i Dubai, inden han skal videre til Moskva og Kreml.
 
 
 
 
 

 

Guld til 102-årig i Málaga


Han er veteranernes veteran under det igangværende VM i atletik for veteraner i Málaga. 8.200 atleter fra hele verden konkurrerer i flere discipliner i flere forskellige aldersklasser, men 102-årige Man Kaur fra Indien har ingen konkurrent i sin klasse. Han deltager i 100-meter løb, kuglestød og spydkast, hvor han med et kast på fem meter først på ugen sikrede sig endnu en guldmedalje. Den indiske atlet har siden 2010 rejst verden rundt for at deltage i veteranturneringer og takket være sin sport og god kost, er han fortsat aktiv atlet. Veteranernes VM i atletik løber af stablen fra den 4. til 16. september og afvikles for første gang i Málaga.
 
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com