Tre svenskere anholdt for drab i Mijas · Præst anholdt for distribution af børnepornografi · Flere grise end spaniere

Tre svenskere anholdt for drab i Mijas

Boligkvarteret ”Puebla Tranquila” i Mijas Costa levede i weekenden langt fra op til sit navn ”Tranquila” (rolig). Voldsomme uroligheder fik naboerne til at kontakte politiet, som i en villa fandt to hårdt tilredte personer, hvoraf den ene senere omkom af sine kvæstelser. En større jagt blev sat ind mod gerningsmændene, som blev anholdt nær Algeciras i deres flugtforsøg mod Marokko. Politiet formoder, der er tale om et narkoopgør mellem to bander. I Estepona blev en anden mand også dræbt natten til mandag. Han blev koldblodigt skudt ved sin bolig. Også her antager politiet, der er tale om et narkoopgør.
 
 
 
 
 

Præst anholdt for distribution af børnepornografi

En præst i Málaga blev mandag aften anholdt i Málaga for besiddelse og mulig distribution af børnepornografi. En koordinering mellem de amerikanske myndigheder og det spanske nationalpolitis særlige afdeling for cyber-kriminalitet førte frem til fire IP-adresser i Málaga og dermed også fire anholdelser. Og én af de fire anholdte er som sagt en præst. Det er ikke første gang, en præst i Málaga anholdes for besiddelse af børnepornografi. Det er selvsagt ulovligt både at besidde og distribuere børnepornografi. Ofte er straffen flere års fængselsstraf.
 
 
 
 

 

Flere grise end spaniere

For første gang nogensinde er der på spansk grund i dag flere grise end mennesker. Mod ca. 47 millioner spaniere har vi nu ca. 50 millioner grise i landet. Antallet af grise i Spanien er de sidste ni år steget gevaldigt, da spanierne spiser mere svinekød end nogensinde. Myndighederne vurderer, at en spanier årligt konsumerer 21,2 kg. svinekød. Det betyder, at importen af svinekød også er stigende, da mængden af grise på spansk jord kun er nok til at stille halvdelens af spaniernes appetit på svinekød.
 
 
 
 
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com