La Danesa på Youtube

Picasso-museet stiler mod ny rekord - Kvinde anholdt for at lænke sin søn til sofa - Málaga-borgerne tjener skidt

Picasso-museet stiler mod ny rekord

Vel er der stadig en god måned til årets udgang, men alt tyder på, at Picasso-museet i Málaga i år sætter ny rekord. Sidste år besøgte 558.033 personer det populære museum, men ifølge museets ansvarlige stiler Picasso-museet mod endnu flere besøgende i år. Men åbningen af Aduana-museet tidligere på året, var nogle bekymrede for, at konkurrencen mellem byens mange museer ville tiltage, men effekten har været den stik modsatte. De mange museer har sammen styrket Málagas image som kultur- og museumsby og øget interessen for at komme til byen. Interessen for Picasso museet er nu så stor, at en udvidelse er på tale.
 

Kvinde anholdt for at lænke sin søn til sofa

Myndighederne i Málaga fik onsdag et nødkald fra en 12-årig dreng, som var blevet lænket til en sofa af sin mor. Kvinden havde forbundet en lænke mellem drengens fod og husets sofa, så han ikke kunne forlade stuen. På et sofabord havde hun stillet mad og drikke og ellers blot udstyret sin søn med en mobiltelefon uden saldo og ladet fjernsynet stå tændt, så drengen blev underholdt. Fra mobiltelefonen kunne drengen dog foretage sit nødopkald. Moderen har til politiet forklaret, at hendes søn flere gange er løbet hjemmefra over flere dage, mens hele familien har ledt efter hendes søn. De har oftest fundet ham i dårligt selskab med unge, der er langt ældre end sønnen. Af frygt for at han skulle løbe hjemmefra på ny, valgte hun i afmagt at lænke ham til sin sofa.

Málaga-borgerne tjener skidt

De nyeste tal fra det spanske skattevæsen fortæller, at en lønmodtager i Málaga-provinsen i gennemsnit tjener 15.651 euro om året, hvilket svarer til en månedsløn på 1.118 euro (12 måneders løn + 2 måneders ekstra feriepenge). Det er en stigning på 1,8 procent i forhold til 2015, men indkomstniveauet i Málaga hører fortsat til blandt de laveste i landet. Der er på landsbasis kun 11 provinser, hvor indkomstniveauet er lavere, og Málaga er fortsat et stykke fra indkomstniveauet fra før krisens udbrud i 2008, hvor en borger i snit tjente 16.269 euro. Opvejes faldet i indkomsten fra 2008 til i dag med den stigende inflation, er en Málaga-borgers købekraft faldet med 15 procent. På landsbasis tjener en spanier i dag 18.835 euro om året.

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tel. 95 258 15 53
Fax. 95 258 03 29