Jurabrevkassen oktober 2016

Martin Binzer Lind 01 2480 x 2480 pxEfter mange opfordringer har La Danesa fået en brevkasse om arv, testamente og boligjura.
Advokat Martin Binzer Lind besvarer spørgsmålene fra læserne vederlagsfrit og derfor er det nødvendigt, at spørgsmålene er klare og - måske - også af en sådan art, at andre læsere kan få glæde af svarene.
Send spørgsmålene til redaktionen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

_____

Kære Martin Binzer Lind
Jeg har boet på Solkysten som fastboende siden 2010. Jeg bor alene efter min kones død. Jeg har fået en veninde, en sød engelsk dame. Får jeg mindre i folkepension, hvis hun flytter ind hos mig?
Jeg har en arbejdsgiverpension fra Danmark. Kan det virkelig passe, at jeg skal betale dobbelt skat af udbetalingerne?
Hilsen Max

Hej Max
Tak for dit spørgsmål, der er det første i brevkassen.

Du har ret i, at du får folkepensionen med til Spanien. Du har sikkert oplyst Udbetaling Danmark, at du er flyttet ud af Danmark.
Som dansker får man altid grundbeløbet udbetalt. Men man kan også få en række tillæg. Du betaler ikke skat af tillæggene. Udbetaling Danmark vurderer, om du har behov for tillæg. Man kan få tillæg til alt fra briller til diætkost. Derudover kan man må få varmecheck. Endelig kan man også få ældrecheck.
Hvis du ejer mere end 82.000 kr. i kontanter eller aktier, får du ikke tillæg.

Nu tilbage til dit spørgsmål. Det får betydning for dine tillæg, hvis du flytter sammen med din veninde. De danske myndigheder mener, at når man er samlevende, er man også to til at betale regningerne, og dermed er behovet for offentlige pensioner mindre.

For så vidt angår din private pension, skal du ikke beskattes i både Danmark og Spanien, for i flg. spansk lov nr. 35 af 2006 IRPF, afsnit 80 får du fradrag for den skat, du allerede har betalt af pensionsudbetalingen i Danmark.

Din pensionsudbetaling (privat pension) modregnes i tillæggene til folkepension (offentlig ydelse), så også af denne årsag får du næppe tillæg udbetalt.

I sidste ende betyder det nok ikke noget for din folkepension, hvis du flytter sammen med din veninde.

Hilsen Martin

CDS newsletterLD print
 

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com