Nu bliver det lovligt at drive kasino i Sverige

Danmark har længe været de eneste, der har haft en åben spille politik i hele Skandinavien, men sådan er det ikke længere. Den 1. januar 2019 letter den svenske stat nemlig på spillemonopolet.

Det svenske spillemarked har de seneste år været meget speciel. Den svenske stat har nemlig siden 1970’erne haft monopol på alle typer af hasardspil og betting, men sådan har det ikke set ud i praksis. I hvert fald ikke på det seneste.

Bookmakere fra hele verden har nemlig begivet sig ind på det svenske marked ved etablering af online kasino og derved sat sig som målgruppe i Sverige. Det interessante er, at disse bookmakere åbenlyst har annonceret dette i diverse svenske medier.

Spillemarkedet har blomstret. I de seneste år, har over 120 aktører sat sig på de svenske markeder (se listen på alle spilvirksomheder) og det aflange naboland er blevet en zone for testning af nye, innovative kasinoløsninger. Dette på trods af, at den svenske stat har monopol på området.

Mulighed for at spille uden en konto

En af de innovative løsninger som flere generelt har testet på det svenske spillemarked, er muligheden for at lade spillere spille direkte, uden af de behøver oprette en konto. De identificerer sig ved hjælp af en mobil app, som heder Mobilt BankID og behøver derfor ikke at lægge tid i registreringen eller at dele personlige data ud. For yderligere interesse omkring dette, se listen på casino uden konto i Sverige.

Spilleloven ændres ved årsskiftet

Siden foråret 2017 har den svenske stat ville ændre spillemonopolet og åbne på markedet. Den 26. juni 2018 meddelte Lotteriinspektionen at der kommer en ny spille lov i Sverige fra 1. januar 2019. Næste år, må samtlige bookmakere som annoncerer sig i Sverige have gyldig spillelicens og betale en spille skat på 18 procent. Her i Danmark ligger spilleskatten på 20 procent.

Den nye svenske spillelov refererer kun til internetbaserede kasinoer. Det kommer altså fortsat til at være illegalt for privatejede bookmakere at drive spillevirksomhed. I det mindste indtil videre.

Kan en Bitcoin blive 100.000 dollars værd? Er kryptovaluta en boble? Crasher dollaren? Gør aktiemarkedet?

Ingen ved det!
Om dollaren og aktiemarkedet crasher, er der selvfølgelig eksperter, som har en fornemmelse af baseret erfaring, tendenser og muligheden for politisk manipulation. Sidstnævnte kalder man også planøkonomi - altså et marked, som ikke regeres af udbud og efterspørgsel, men af centralstyring foretaget af stater, nationalbanker og magtfulde lobbyister.
Og netop det var en af de væsentligste årsager til, at Satoshi Nakamoto i 2008 udgav sin hvidbog om og lancerede verdens første kryptovaluta, Bitcoin (digital valuta kaldes kryptovaluta pga. den krypteringsprogrammering, der benyttes af hensyn til sikkerheden). En spændende historie om et projekt, der har potentiale til at ændre verden, funderet i en teknologi, som ser ud til at blive mere samfundsomvæltende end Internettet. Men den historie tager vi en anden god gang.
 
Faktum er, at kryptovaluta, digitale 'aktier' og blokkædeteknologien allerede har erobret store dele af verden - i hvert fald antages det, at over 50% af Jordens befolkning kender til fx Bitcoin, mens det endnu kun er omkring 1%, som kan forklare, hvad det, og som selv ejer Bitcoin.
Flere og flere digitale valutaer ser dagens lys (i skrivende stund er der 1.960 forskellige kryptovalutaer på markedet (kilde: www.coinmarketcap.com), og flere og flere varer og tjenesteydelser, fx rejser (Expedia m.fl.) kan erhverves for kryptovaluta. Men vigtigst af alt: Vi kan foretage betalinger til hvem vi vil, når vi vil uden fordyrende mellemled. Og det er der flere og flere, som gerne vil.
Grænsen for stiltiende accept af kontrol og centralstyring er ved at være nået.
 

Stik hul i 'tvivlsboblen'

Det næste krypto-boom er i gang - sikkert det sidste inden branchen bliver almindeligt accepteret som en etableret, global industri.
Siden Bitcoin kom på markedet i 2009, har den boomet fire gange - hver bølge større end den forrige.
I 2017 så vi det første egentlige krypto-boom (vær opmærksom på, om der tales om hele kryptomarkedet eller kun Bitcoin), hvor Ethereum og hundredvis af andre digitale valutaer eksploderede i værdi. Det resulterede i de højeste afkast i finansverdenens historie. Bitcoin’s investeringsafkast var i 2017 +1611%, Ethereums +9181% og Ripples XRP +33753%. Boomet skabte hundredvis af kryptomillionærer.
I løbet af 2018 har Bitcoinmarkedet konsolideret sig på en bund omkring USD 6.000. De andre digitale valutaer følger for det meste Bitcoin’s kurver, men flere af dem ’har fået temmelig store smæk’ i år.
 

Bitcoins prisudvikling

Prisen ser flad ud frem til 2017, hvor den eksploderede, men faktisk var de tre forrige booms lige så ekstreme og spændende - og hver gang eksponentielt større end den tidligere.
Krypto er på vej til at boome igen drevet af to nye investorgrupper: detailinvestoren (privat ikke-professionel investor) og institutionerne; pensionsfonde, virksomheder osv. Hver ny cyklus bringer nyt blod til branchen; programmører, iværksættere og investorer, som muliggør yderligere udvikling af økosystemet og dermed infrastrukturen.
 
Vi kender alle Amazon som en af verdens største indenfor inden for onlinekøb og -salg, og kigger man på deres historiske kurve, ligner den til forveksling Bitcoin’s kurve: En god idé lanceres, men kun ganske få kender den, og har behov for den. I midthalvfemserne handlede vi stadig i de lokale butikker. Og da vi så småt begyndte at få øjnene op for Internettets forjættende handelsplatform, ja så var infrastrukturen ikke til stede; der var grænser for, hvad et 56k opkaldsmodem kunne klare. Men pludselig tog det fart, og i dag er Amazon værdisat til 1 billion USD. Samme kurve (S-kurven) har Internettet, og ja, telefonen, flyrejserne, fjernsynet, kreditkortet... Al ny teknologi følger tilsyneladende samme kurve. Og det kommer Bitcoin, blokkæden og de bedste af de øvrige digitale valutaer (kaldet altcoins) også til at gøre.
 
Så mon ikke det snarere er bankerne, som de ser ud i dag, der udgør den boble, som kryptobranchen prikker hul i?

Hvad kan Bitcoin blive værd?

Det korte svar er: Aner det ikke!
Samtidig er der ikke er grænser for, hvad en Bitcoin kan blive værd. Et meget begrænset antal (max 21 mio. Bitcoins) med en potentiel enorm efterspørgsel... Vi taler om Internettets guld – eller Picasso-malerier, om man vil. Endnu er det ikke et aktiv med stor anvendelighed (handel), men mere et ’store of value’ aktiv – altså vil mange nok opbevare deres Bitcoins og vente på, at verdens milliardærer vil have fingrene i dem.
En ny teknologi, Lightning Network, som man lægger ned over Bitcoin's blokkæde, færdigtestes for snart at gøre handel med Bitcoin langt mere effektiv - og så har vi en mønt med stor anvendelighed.
Frygten for ikke at komme ’med på vognen’ (kaldet FOMO: Fear of Missing Out) er også en væsentlig faktor, men jeg tror, at den kommende regulering, fx beskatningsregler, vil skabe tryghed, og tiltrække den helt store gruppe private investorer, som er trætte af de konventionelle bankers investeringstilbud, transaktionsgebyrer og topstyring af mulighederne for at bruge vores egne penge, som det passer os.
Selv små investorer kan blive meget velhavende på dette marked, og når mainstream medier først begynder at skrive om det, ja så... Indtil videre har medierne hovedsagligt skældt ud på Bitcoin, og det samme har regeringer og banker – båret af frygt for en udvikling, der kan save den gren over, de sidder på. Alene derfor er det nok smart at holde øje med det her.
Og så er der pensionsfonde, formueforvaltere, store virksomheder og banker (disse har allerede i stor stil opkøbt Bitcoin), der står på spring for at være med.
1 mio. USD for én Bitcoin lyder for vildt, men det gør 100.000 USD/Bitcoin ikke. Det lyder som en mulighed indenfor et par år.
 

Informationsmøde

Manglende viden skaber frygt, og det skal ikke være en undskyldning for ikke at få mulighed for at tjene penge på krypto. Derfor holder vi et uforpligtende informationsmøde.
Vi sælger ikke noget, men giver dig indblik i den digitale valutaverden, og fortæller om Bitcoin’s historie, blokkædeteknologien, mining af nye Bitcoins og lidt om nogle af de andre coins på markedet. 
Tag gerne en ven, kollega eller partner under armen og få et par gode timer.
 
Vi glæder os til at byde dig velkommen mandag d. 15. oktober 2018 kl. 18.00 i Torreblanca, Fuengirola.
Tilmelding er obligatorisk senest d. 12. oktober på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tel. +34 607 62 91 06.
 
Har du en gruppe af interesserede i emnet, kommer vi gerne ud til et event, og leverer en times intro ('Bobler & Bitcoin', 'Dine & Mine', 'Wine & Mine', 'Crypto & Cocktails'...).
 

Testamente, arv og velgørende formål

Når vi har kunder, der henvender sig for at oprette testamente, hænder det, at de ønsker at tilgodese en velgørenhedsorganisation. For at gøre dette bør man være opmærksom på, hvilke begrænsninger der findes, når man opretter testamente.
 
Umiddelbart kunne man tænke, at man da selv bestemmer, hvem der skal arve hvad, når man ikke længere er her. Man skal dog huske på, at tvangsarven er lovbestemt, og det begrænser, hvor stor en del af boet man frit kan disponere over.
 
De fleste lovgivninger tager højde for en tvangsarv, der er den del, ens tvangsarvinger som minimum skal arve fra boet. Det varierer dog fra hver enkelt lovgivning, hvor stor en del tvangsarven er, og også hvem tvangsarvingerne er.
 
Når man opretter testamente, er det derfor vigtigt at have in mente, hvilken lov der skal anvendes ved boopgørelsen, da det bestemmer, hvilken del man kan testamentere til andre end tvangsarvingerne.
 
I det her eksempel opstilles forskellene mellem dansk og spansk lovgivning.
 
Spanien
- 2/3 af boet er tvangsarv
- 1/3 kan man frit disponere over og testamenterer til hvem man ønsker
- Børnene er de primære tvangsarvinger
 
Danmark
- ¼ er børnenes tvangsarv
- ¼ er ægtefællens tvangsarv
- 2/4 kan man frit disponere over
 
Har man ingen børn, bestemmer hver enkelt lovgivning, hvem der så er tvangsarvinger.
 
Dansk lov giver større dipositionsret, så ønsker man at tilgodese andre end børn og ægtefælle, bør man skrive testamente og bestemme i det, at dansk lov skal være anvendelig.
 
Er man fastboende i Spanien men stadig dansk statsborger, kan man selv vælge mellem dansk og spansk arvelov. Skriver man ikke testamente, hvor man vælger, vil spansk lov være anvendelig. Vælger man den danske arvelov i sit testamente, skal boet opgøres efter de danske regler.
 
Dette er dog udelukkende i forbindelse med, hvem der er tvangsarvinger og til hvor stor en andel, man er tvangsarving til. De spanske skatteregler er dog anvendelige uanset hvad.
 
Vi har mødtes med CUDECA, en spansk velgørenhedsorganisation for kræftramte, der også oplever, at deres patienter ønsker at tilgodese CUDECA i deres testamente, hvilket hjælper meget til, at organisationen fortsat kan hjælpe andre.
 
Hjælpeorganisationer betaler ikke skat af arv, så uanset hvor meget de måtte arve, kan de modtage det uden at skulle betale skat.

Den aktive bank

Det er ikke kun det store Jyske Bank hus på Gibraltar, der bugner af aktivitet. Aktiviteten har i efteråret også kunnet mærkes på Costa del Sol, hvor banken har været vært og sponsor for en lang række danske aktiviteter.
”Vi har været en aktiv del af lokalsamfundet og har vist os som en åben og nærværende bank, ” fortæller Carsten Hjort Hansen, der siden 2010 har været en del af det firkløver, der betjener bankens skandinaviske kunder.
 
Jyske Bank støtter med største fornøjelse både golf, fodbold og bridge - men det er bankforretningerne, man er bedst til.
”2017 har været et godt år. Blandt andet har vores fonde Jyske Invest klaret sig fint og givet et godt afkast til vores kunder, ” forklarer den danske formuerådgiver og fortsætter: ”Det er ingen hemmelighed, at ni ud af ti af vores nye kunder vælger at gå med i vores investeringsforeninger, for det er en let og tryg løsning, som de seneste år også har været en rigtig god forretning. ”

Som at gå til skrædderen

Men inden der tales afkast, skal samtalen være om dig. For skal Jyske Bank gøre noget godt for en kunde, må banken kende dig. ”Vi bruger altid den fornødne tid på at sikre os, at vi forstår dig, og at vi forstår hinanden. For at kunne anbefale en formueplan må vi vide, hvor stor din formue er, og hvad du vil med din formue,” fortæller Carsten Hjort Hansen og kommer ind på de spørgsmål, man som kunde må tage stilling til. ”Vil du leve det gode liv og forbruge af din formue? Vil du beskytte din formue for at lade den gå i arv? Eller vil du forøge din formue? Det er helt fundamentalt at få dette klarlagt for at kunne lave en god plan for dig.”

Derefter er Carsten Hjort Hansen og hans kollegaer klar til at tage fat. Sammen med Joakim Juel Kristensen, Thomas Brink Svendsen, Axel Sauer og team leder Søren Koefoed udgør han det danske team, som med succes har skræddersyet herboende danskeres formueplaner.

Fokus på forbrugerbeskyttelse

De seneste år er lovgivningen omkring beskyttelsen af bankkundernes interesser blevet strammet gevaldigt. Det indebærer, at der i dag skal skrives rapport fra alle rådgivningssamtaler, som kunden efterfølgende skal godkende før vi kan komme med den endelige løsning. ”Loven sikrer, at kunden forstår indholdet af vores møder og de produkter og strategier, vi præsenterer. Det giver os lidt mere papirarbejde, men det er kun fair, for i den sidste ende giver det mere tryghed for alle,” mener Carsten Hjort Hansen. Den danske formuerådgiver mener også, at den direkte kontakt skaber tryghed.
”Alle i Jyske Bank har en personlig rådgiver – også de mindre kunder. Langt de fleste af vores kunder ønsker blot en regelmæssig opdatering på deres midler og investeringer. Men ønsker man at tage aktiv del i sine investeringer, får man også en personlig investeringsrådgiver. Mindste indskuddet skal blot være 150.000 euro,” slutter Carsten Hjort Hansen. Han træffes ofte på Costa del Sol, men dagligdagen har han i Jyske Banks hovedsæde på Gibraltar, hvor 105 medarbejdere i dag holder til. Her i blandt 20 danske medarbejdere i de fleste ledende stillinger for bevare de Danske værdier.

Juraspalten

Hej La Danesa

Jeg har set på Facebook, at der er nogen danskere, der vil sælge en forretning i Spanien, hvor de arrangerer cykelture for danske cykelentusiaster. Det, man kan købe, er en hjemmeside, e-mail og en leje-aftale med et hotel. Jeg har selv været på cykelferie i Spanien, og ungerne er ved at blive store, så jeg leger med tanken om at flytte til Spanien og få en bunke danskere ned og cykle. Hvad skal jeg tænke over, hvis jeg enten køber forretningen af danskerne eller selv starter noget op?
 
Hilsen Heidi
 

Kære Heidi

Det lyder spændende. Jeg hører ofte om danskere (og andre), der både har den samme drøm, og også at nogle lever den ud.
 
Hvis du vælger at købe forretningen, som du fortæller, du har set på Facebook, så skal du altid tænke på, at den pris, du giver for en forretning, der allerede eksisterer, måske er for høj. Tænk over, om du kan bruge pengene bedre ved selv at starte noget op i Spanien. Udgifterne til at lave en hjemmeside i Spanien er mellem 5.000 og 15.000 kr., afhængigt af hvad siden skal kunne. Og så kan du overveje at stifte et selskab, enten i Danmark eller i Spanien. Det koster fra 5-10.000 kr. Fordelen er, at hvis noget går galt med dine kunder eller leverandører, så risikerer du alene, at det er selskabets penge, der er på spil, og ikke dine egne private penge.
 
Du skal have en e-mail, telefon, en bil og så skal du betale spansk seguridad social, der ligger på mellem 1.000 og 3.500 euro om året, hvis du ikke har ansatte. Og så starter det hårde arbejde med at skaffe kunder i butikken og en eller flere aftaler med hoteller, du kan indlogere dine kunder på. Du kan lade dig inspirere af alle de hjemmesider fra Danmark og andre lande, der allerede driver disse forretninger.
Som du kan se, kan du komme langt for under 50.000 kr. i Spanien.
 
Alternativt kan du købe den forretning, du allerede har fået øje på. Du skal i så fald hyre en advokat og en revisor, der er vant til at hjælpe med sådanne køb. Det kan være mange penge værd, at købe en virksomhed der allerede kører, men du skal se dig for. Snak med det hotel, virksomheden samarbejder med og vurdér, om kan indtræde i samarbejdet. Kig på alle aftalerne, som virksomheden har med leverandører. Kig på, om firmaet skylder nogen penge, især skatterestancer er vigtige.
 
Hvis du ender med at drive en forretning fra Spanien, skal du sørge for at formalia er på plads. Du skal anmelde, at du er flyttet ind i Spanien og ud af Danmark. Og så har du pligt til at skrive til de spanske myndigheder, at du starter en forretning.
Og allerførst, skal du bestemme, om du skal flytte til Spanien eller drive virksomheden fra Danmark. Det kan have store skattemæssige konsekvenser, både det ene og det andet valg. Selskabsskatten er et kapitel for sig. Det skal en revisor, der har forstand på Spansk og dansk skat hjælpe dig med.
 
Venlig hilsen/Kind Regards/Saludos cordiales
Martin Binzer Lind
Advokat, LL.M.
Mobil +0045 53 76 27 01
Adresse: Bagsværdvej 92, 2800 Lyngby

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com