Det danske magasin i Spanien
Femte internationale kunstsymposium i Cómpeta

Femte internationale kunstsymposium i Cómpeta

Kunst & skabelse – bliv bevæget af energi, lys og inspiration
 
Fra den 11. til den 19. oktober besøger en særlig gruppe kunstnere den charmerende bjerglandsby Cómpeta. Lieuwke Loth, der også driver kunstgalleriet Luz de la Vida, arrangerer dette kunstsymposium for femte gang. Igen er det en stor begivenhed, der bringer en masse glæde og nye kontakter med sig. Lieuwke står for kurateringen og ser altid efter professionalisme, ægthed og kreativitet i kunstnerens værker. Symposiet er en offentlig begivenhed, der bruger lokale rum i Cómpeta, hvor lokale, kunstelskere og besøgende kan møde kunstnerne og opleve, hvordan de skaber deres kunst med spontanitet, originalitet og kreativitet.
Årets kunstnere er: Abgar Khachatryan fra Armenien, Manish Sharma fra Indien, Tanja Eigendaal fra Danmark, Lee Youngji fra Korea, Natalya Zaloznaya fra Hviderusland, Yu Jin fra Kina, Wieland Schoeffner fra Tyskland, Ronald Kleijer fra Holland men bor i Uzbekistan, Lidia Simeonova, der bor i USA men oprindeligt kommer fra Bulgarien og Sergey Komyagin og Elena Shumacher fra Rusland.
Særlig gæst er også ‘Bonsainara’, bonsai-mesteren Nacho Salar, der bor i Torrox og har sin Bonsai-have og værksted der. Han kommer til landsbyen for at forklare og vise kunsten at forme Bonsai-træer!
Hvis du er interesseret i at høre mere om denne kunst, vil han være til stede torsdag og kl. 17:00, hvor han holder et foredrag.
 
Ugens program:
Lørdag den 12. oktober, kl. 12:00, præsenterer kunstnerne sig i Galleriet Luz de la Vida, de holder en kort præsentation om deres kunst, og du er velkommen til at møde dem.
Mandag den 14. til torsdag den 17. oktober fra 11:00 – 14:00 og fra 16:00 til 18:00 og fredag den 18. kun til 14:00 kan du besøge kunstnerne, som arbejder i dette tidsrum. De kan findes hos Salon de Actos i Cómpeta og Galleriet Luz de la Vida.
Lørdag den 19. oktober fremvises kunsten i Galleri Luz de la Vida i Cómpeta. Indvielsen og festligheden finder sted klokken 12:00, og de fleste kunstnere vil være til stede, ligesom der også vil være levende musik. Kunsten er til salg og udstilles til slutningen af november.
Noter datoerne og kom og mød alle kunstnerne i Cómpeta!
 
FB: symposiumluz
Instagram: galeria luz de la vida

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.