Cáceres – en helt unik by

Cáceres ligger i Extremadura, ca. 470 km. fra Málaga og det er en enestående by, hvis middelaldercentrum ligger helt intakt inden for bymuren. Byen kom på Unescos verdensarvsliste i 1986, så det er helt officielt, at byen er noget særligt. I den gamle by ligger det ene palads efter det andet, ja, byen er ét stort monument. Der ligger 64 paladser eller historiske huse indenfor murene, og de har allesammen en speciel historie, så der er så meget at fortælle om byen, at der kan skrives tykke bøger om det. Vi er taget til Cáceres for at se på herlighederne og dykke ned i den spændende historie.
 
Første gang vi besøgte Cáceres var engang midt i 90’erne, men dengang blev det kun til et kort besøg uden overnatning. Lige siden har byen stået på vores ´bucket list´ og denne gang ville vi overnatte der og tage en guidet tur, så vi fik det hele med. Vi boede indenfor murene på paradoren, som ligger i to gamle paladser, og det var et meget spændende besøg, som kan anbefales. Det er helt specielt at bo inde i det historiske centrum i et ombygget palads, så det bør man unde sig selv.
 
På paradoren får vi udleveret et bykort, så vi kaster os ufortrødne ud i udforskningen. Vi starter med at se byens museum, som ligger på Plaza las Veletas, lige rundt om et par hjørner fra paradoren. Museet er indrettet i det, nu ombyggede, palads, som den sidste mauriske kalif boede i, da byen blev indtaget af de kristne i 1229. Nede under bygningen ligger stadig det vandreservoir, som araberne byggede, og som kunne sikre dem drikkevand under belejringer. Det er et helt specielt sted, med fine arabiske hvælvinger og hele bunden dækket af vand. Aldrig har jeg set noget lignende. Man må ikke tage fotos med blitz dernede, så det er svært at gengive dette unikke sted. Det må opleves.
 
Der knytter sig en helt speciel historie til de kristnes erobring af Cáceres. Araberne havde siddet på byen siden 700-tallet, så de var veletablerede og havde genopbygget byen, så den var nærmest uindtagelig. De kristne belejrede byen, men den ville ikke overgive sig. På et tidspunkt blev der etableret et møde mellem de to parter for at se, om de kunne komme til en løsning, og dette møde fandt sted i kaliffens palads, altså den bygning, som museet ligger i. Med i de kristnes delegation var der en flot kaptajn, som kaliffens smukke datter (prinsessen) straks forelskede sig i. Forelskelsen var tilsyneladende gensidig, for det blev hurtigt til, at de to elskende mødtes hver nat på et hemmeligt sted udenfor muren. Det var nemlig sådan, at kaliffens palads havde en hemmelig gang, der førte ud gennem muren. Igennem denne gang gik prinsessen for at mødes med kaptajnen, og hendes hofdamer var naturligvis indviet i denne hemmelighed. På at tidspunkt blev forholdet så hedt, at prinsessen gav sin elskede nøglen til døren til den hemmelige gang. Uha, uha... det skulle hun ikke have gjort, for han bedrog hende højt og flot, og førte de kristne tropper ind gennem den hemmelige gang og lige lukt ind i paladset og dermed i byen.
 
Denne begivenhed fandt sted den 23. april 1229, og da denne dato er helgendag for San Jorge (Sct. Georg – ham med dragen), er San Jorge byens skytshelgen. Med til historien hører, at kaliffen, forståeligt nok, blev meget sur på sin datter og inden han faldt i kampen, forbandede han hende og indespærrede hende og hofdamerne i den hemmelige gang. Forbandelsen førte, ifølge sagnet, til, at datteren forvandledes til en høne med guldfjer og hofdamerne til kyllinger. Dette besynderlige fænomen har givet anledning til, at byen hvert år aftenen før den 23. april slipper en høne og en del kyllinger ud i byens gader, og en præmie på 200 € udbetales til den, der fanger hønen.
 
I selve museet kan man se fund fra byens tusindårige historie, ja faktisk går historien helt tilbage til 20.000 år f.K. idet man i byens udkant har fundet en hule med hulemalerier, som var beboet af neandertalere. Det er alt sammen meget interessant, og da museet kun rummer få genstande er det ikke alt for uoverskueligt.
 
Da Cáceres er ét stort monument, er der meget at se, men en slentretur igennem gaderne giver et fint indtryk af en rig middelalderby med et utal af paladser. Et af de fineste er El Palacio de los Golfines de Abajo, som var en rig adelsslægt. Man kan komme ind og se paladset på en guidet tur som tager 50 min. Det er et interessant palads, som nu er overgået til en fond, efter at den tidligere marquesa er død. Man kan se de private gemakker samt en flot våbensal og forskellige historiske dokumenter.
 
Lige ved siden af paladset ligger katedralen og overfor det, biskoppens palads. Lige i nærheden ligger Palacio de Carvajal, som byens turistkontor ligger i, og hvor man kan se en model af den middelalderlige by og besøge den smukke have. Et stenkast herfra ligger La Casa de Toledo – Moctezuma, og dem, har styr på historien vil vide, at Moctezuma var den aztekiske hersker, der blev smidt ud af sin pragtby Tenochtitlán (nu Mexico City) af de spanske tropper under ledelse af Hernán Cortes i 1519. For efterfølgende spanske adelsslægter var der prestige i at være i familie med Moctezuma og en af hans efterkommere blev på et tidspunkt gift ind i Toledoslægten.
 
Udover domkirken kan man se en fin kirke dedikeret til San Jorge og ved siden af ligger der et nu nedlagt kloster, som i dag er overtaget af kommunen og bruges til undervisning. Faktisk er det sådan, at næsten hele den gamle by i dag er ubeboet. Der bor ganske vist turister i de få hoteller, der ligger indenfor murene, men ellers er det kun i Barrio de San Antonio, det gamle jødekvarter, at der bor mennesker, og så er der et par ældre nonner tilbage i Convento de San Pablo lige ved museet. De bager stadig kager, så dem kan man købe, hvis man har den slags lyster.
 
En anden interessant historie knytter sig til La Casa del Mono på hjørnet af gaden Calle del Mono og Cuesta de Aldana. Historien beretter, at der her boede en velhavende handelsmand med sin kone. De to kunne ikke få børn på trods af et hedt ønske herom, og på en af sine rejser købte manden en abe, så konen kunne få selskab under hans mange rejser. Aben blev behandlet som et medlem af familien og blev ganske forkælet og feteret. En dag, da manden var ude at rejse, bankede en smuk mand på døren og bad om husly. Det fik han og han fik åbenbart også mere, for herefter blev konen gravid til stor lykke for ægteparret, idet manden ikke anede uråd. Da babyen var blevet født, blev aben så jaloux, at den smed den nyfødte ud af vinduet, så den omkom. Stor var naturligvis ulykken og konen mistede nærmest forstanden. Manden bandt derefter aben fast under trappen hvor den sad og skreg indtil den døde.
 
I dag er det sådan, at man i byen opfører små tableauer, der gengiver historiske begivenheder, og da vi kom forbi om aftenen, stod der en skuespiller med en bylt i armen. Det skulle forestille den ulykkelige hustru med babyen. Hun skreg og bankede på døren og det var alt sammen meget gribende og i sandhed et foruroligende optrin at overvære.
 
Man kan besøge en lille del af bymuren, og det kan anbefales. Man løser billet i El Torre de Bujaco lige ved hovedindgangen til det historiske centrum ved El Arco de la Estrella. Oppe i tårnet kan man læse en kort historie om byen og oppe på toppen kan man beundre byen og dens omgivelser. Herefter kan man gå en lille tur på muren. Engang kunne man naturligvis gå hele muren rundt, men i dag er det meste af muren inddraget i private paladser.
 
Lige nedenfor tårnet ligger byens centrale plads, Plaza Mayor, og det er her man finder barer og restauranter. Der er maser af leben på pladsen, især af turister, for byens udnævnelse til verdenskulturarv betyder, at der strømmer besøgende til fra hele verden. Og det er helt forståeligt, for et besøg i Cáceres må ikke forsømmes.

UdskrivE-mail

Nyeste artikler fra La Danesa

Er udrensning vigtig for kroppen?

Lider du af eksem eller andre hudlidelser?   Facts:Chloe og Friederich er holistiske behandle...

Helse & Sundhed

Lider du af helbredsangst?

Er du bange for, at du er syg? Frygter at du lider af kræft, hjertesygdom eller sklerose? Afsøger ...

Helse & Sundhed

Permanent Makeup

Er du træt af makeup, som ikke holder hele dagen, så læs med her. Mange af mine kunder i klinikke...

Helse & Sundhed

Velvære i fødderne

Fødderne, tærne, det er dem, vi har nederst på benene. Til daglig er de måske sidst på listen over d...

Helse & Sundhed

Vin til osten - eller ost til vinen

Vi sidder ofte efter middagen med vin tilbage i glasset og måske lidt i flasken, og for at hyggen sk...

Gastronomi

Vægmaleriene i San Isidro, Orihuela

                        &n...

Udflugter & Rejser

Veras Veranda - Rosenbrød med kanelfyld

Det nye år er startet og mange mener at det er tid til at tænke på hvad man spiser – og det er jeg d...

Gastronomi

Spanske nummerplader - Hvor er vokalerne?

Der er vel ingen, som ikke har siddet i trafikken og leget ordlege med de forskellige bogstaver på m...

Tema & Profiler

Día del Padre i Spanien - Anderledes end Fars dag i Danmark

Visse dage i året fejres med et bestemt tema. Den mest fejrede i vores del af verden, foruden vores ...

Tema & Profiler

Las Minas de Bédar

Las Minas de Bédar ligger ca. 20 km. fra Mojácar, og der er anlagt en spændende vandrerute igennem d...

Udflugter & Rejser

Friskstegte chips og nyristede nødder - Patatas Artesanas Pa…

Smuk slikbutik Det er næsten som at træde ind i en filmkulisse til en film om en Willy Wonka-butik...

Gastronomi

Museo Ruso - Samlinger fra Det Russiske Museum

Der er ikke meget løgkuppel over den gamle tobaksfabrik, som blandt andet huser det russiske museum...

Udflugter & Rejser

Hjemmelavede churros

Curros er i hele Spanien en yndlingsspise som morgenmad, en formiddagssnack eller til at stille appe...

Gastronomi

Hyldest til La Peña ved Amin-galla - Og jubilar-donation på …

At La Peña de Dinamarca, den danske supporterklub af Málaga Club de Futbol, har markeret sig markant...

Tema & Profiler

Udflugter & Rejser

Vægmaleriene i San Isidro, Orihuela

                                I foråret 1976 var der stor politisk usikkerhed i Spanien. General Fra...

Udflugter & Rejser

Las Minas de Bédar

Las Minas de Bédar ligger ca. 20 km. fra Mojácar, og der er anlagt en spændende vandrerute igennem de gamle minegange og tunneller. Ruten hedder SL- A 77 og hvis man Googler det, får man ruten at se. ...

Udflugter & Rejser

Museo Ruso - Samlinger fra Det Russiske Museum

Der er ikke meget løgkuppel over den gamle tobaksfabrik, som blandt andet huser det russiske museum. Helt præcist hedder det dog Colección del Museo Ruso, San Petersburgo / Málaga og er lidt af en skj...

Udflugter & Rejser

Mojácar – en af Spaniens kønneste landsbyer

Mojácar ligger lidt nord for Almería og der er små 300 km. dertil fra Málaga. Den er med på listen over de smukkeste landsbyer i Spanien, og selv om den ligger nede på en 27. plads, er den absolut et ...

Udflugter & Rejser

Casa Decor

Overvejer du en tur til Madrid i det nye år, så er februar måske det rette tidspunkt med mulighed for at besøge Casa Decor, og her få et indblik i, hvad der rører sig på interiørfronten.Den 24. januar...

Udflugter & Rejser

Sport

Golf... med Stig Wiberg

Det tidlige forår har været i solens og golfens tegn på Lauro. Der er blevet afholdt mange tirsdags- matcher for glade golfere under præsident Tove' s kyndige ledelse, med sekretær Claus på sidelinien. Humøret er i top og der er blevet spillet holdspil, stableford, den gule bold og lige netop nu Sa...

Golf

Super Seleznov

Den nye striker i Málaga vil spille i La Liga – mens 11-årig søn passes af sikkerhedsvagter i Kiev Hans scorings-gennemsnit ligger stort set på en fuldtræffer i hver anden kamp.Statistikken taler sit klare sprog. Og nu er den 33-årige ukrainer Yevhen Seleznov kommet til Solkystens hovedstad for omg...

Sport

Gastronomi

Vin til osten - eller ost til vinen

Vi sidder ofte efter middagen med vin tilbage i glasset og måske lidt i flasken, og for at hyggen sk...

Gastronomi

Veras Veranda - Rosenbrød med kanelfyld

Det nye år er startet og mange mener at det er tid til at tænke på hvad man spiser – og det er jeg d...

Gastronomi

Friskstegte chips og nyristede nødder - Patatas Artesanas Pa…

Smuk slikbutik Det er næsten som at træde ind i en filmkulisse til en film om en Willy Wonka-butik...

Gastronomi

Kultur

Auktioner for alle

Med auktioner i tre forskellige prisklasser samt mange års ekspertise er Bruun Rasmussen det optimale valg for dig, som ...

Kultur

It don’t mean a thing if it ain’t got that swing...

(doo wah, doo wah, doo wah, doo wah 
doo wah, doo wah, doo wah, doo wah)   It makes no diff'rence if it's sweet o...

Kultur

Kristian Lilholt og band – ’nytårskoncert’ i Margrethekirken

For syvende år i træk træder Kristian Lilholt og band op i Margrethekirken og giver koncert, som på én gang er velkendt ...

Kultur

Tema, Debat & Profiler

Spanske nummerplader - Hvor er vokalerne?

Der er vel ingen, som ikke har siddet i trafikken og leget ordlege med de f...

Tema & Profiler

Día del Padre i Spanien - Anderledes end Fars dag i Danmark

Visse dage i året fejres med et bestemt tema. Den mest fejrede i vores del ...

Tema & Profiler

Hyldest til La Peña ved Amin-galla - Og jubilar-donation på …

At La Peña de Dinamarca, den danske supporterklub af Málaga Club de Futbol...

Tema & Profiler

Kvindernes Internationale Kampdag - Gallamiddag og awardshow

I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag afholdes I Cena de Prem...

Tema & Profiler

APC Forsikringsmæglere satser på Málaga

Det syder og koger i Málaga. Danmarks største uvildige pensionsmægler har s...

Tema & Profiler

Spanier eller spaniol?

Kommer man på dansk til at bruge ordet spaniol om en person fra Spanien, er...

Tema & Profiler

El-løbehjulene indtager Málaga - men befinder sig i juridis…

Det varme klima, gågader i det meste af byen og turister året rundt gør Mál...

Tema & Profiler

Førstehjælp og hjertestarter - hvad gør du i tilfælde af hje…

Må man banke en person i ryggen, som kvæles? Skal man forsøge at finde puls...

Tema & Profiler

Bliver Murcia det nye paradis?

Vi er glade for Costa del Sol – naturligvis. Og på Costa Blanca er de nat...

Tema & Profiler

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com