Det gyser i kommunerne

Kommunalvalget står for døren. Den 26. maj kaldes vi til stemmeurnerne – også os skandinaver. Nogle er mere entusiastiske end andre, men kommunalvalget er selvsagt så lokalt og nærværende, at det har indflydelse på vores dagligdag. Og så bliver valget tættere end nogensinde. De udenlandske og skandinaviske stemmer kan meget vel få afgørende betydning.
 
Kommunerne var blå som Middelhavet. Sådan så det politiske panorama ud i langt de fleste af Málaga-provinsens kommuner fra slutningen af 90'erne til sidste kommunalvalg i 2015. Men efter to årtier i medvind fik Partido Popular ved sidste valg smæk. Det blakkede image ovenpå de store korruptionsskandaler i Madrid og Valencia røg ud i selv de mindste led og kostede vigtige mandater i næsten samtlige kommuner på Costa del Sol. Det gav plads til nye lokalpolitikere, nye borgmestre og nye alliancer – med eller uden Partido Popular. I nogle byer er det gået godt. Andre steder har det udviklet sig til et mareridt. Om et par uger er det store eksamensdag for politikerne i provinsens 103 kommuner. For overskuelighedens skyld holder vi fokus på de større kystbyer. De fleste steder står valget mere åbent end nogensinde.
 
 

Kan PP holde skansen?

Trods den generelle tilbagegang ved sidste valg beholdt Partido Popular sit absolutte flertal i Fuengirola og Estepona. Uanset om de har gjort det godt eller skidt, så får partiet en ny rival i begge byer. Det nye parti i spansk politik, VOX, er nemlig kommet på valglisterne. Nogle er skræmt ved tanken, mens andre ser det som et frisk pust fra højre. Partiet har små budgetter til valgkamp, men får stor opmærksomhed på deres stil og kontroversielle udtalelser. Og deres nye stemmer kommer primært fra PP. Måske vil Partido Popular også miste lidt terræn til Ciudadanos, som i 2015 ikke nåede at blive opstillet i flere kommuner – som for eksempel i Estepona. Kun tiden vil vise, om PP kan holde skansen, og om partiet, om nødvendigt, kan indgå en alliance med enten VOX eller Ciudadanos for at kunne bevare de to borgmesterposter.

De spraglede firkløvere

Rent visuelt er et firkløver smukt og balanceret. Det samme kan næppe siges om de firkløver-regeringer, der skød op efter sidste kommunalvalg.
Kort fortalt består de af socialistpartiet PSOE, Ciudadanos, Podemos* og et lille lokalparti. Til fælles har de, at de er trætte af Partido Popular. Og så higer de efter at komme til magten efter to årtier på sidelinjen. På yderste mandat kunne de fire partier efter sidste valg samle flertal i Nerja, Torremolinos, Benálmadena, Vélez-Málaga og Marbella. I sidstnævnte by holdt alliancen kun et par år. Så ville lokalpartiet fra San Pedro hellere danse med PP, som på et mistillidsvotum kom tilbage i det varme borgmestersæde. I Vélez-Málaga udviklede samarbejdet sig hurtigt til et politisk kaos med ekskluderinger, gensidige beskyldninger og en opposition, som heller ikke kunne samle flertal til et mistillidsvotum. Omvendt har firkløver-regeringerne i Torremolinos og Benalmádena klaret det godt. Der har været hård kritik, men kommunerne har haft politisk stabilitet til blandt andet at kunne gennemføre en omgribende renovering af bymidten i Torremolinos samt opnå en markant reducering af den offentlige gæld i Benalmádena, som længe har været kommunens største problem. Gode resultater eller ej, så får de fire partiet sin opgave for – specielt i Torremolinos hvor den gamle sværvægter i byrådet, PP, har fået et fornødent facelift og allerede har budt Ciudadanos op til dans.

De nye alliancer

Kommunalvalget står åbent. Det samme gør mulighederne for nye alliancer.
I Almuñecar har Partido Popular haft er mangeårigt ”ægteskab” med regionalpartiet Partido Andalucista (PA), som nu skal opløses. Situationen er atypisk, for de to partier er næsten lige store. Det er nærtliggende at tro, at PA-folket hopper over til PP, men det kan langtfra tages for givet, da Partido Andalucista som udgangspunkt er et midterparti. Nedlæggelsen af partiet giver alle ingredienser til markante omrokeringer i byrådet og nye alliancer. Alliancerne bliver også det store samtaleemne i Mijas, som de sidste fire år har stået model til nogle yderst utraditionelle rokader. Helt atypisk er det Juan Carlos Maldonado fra byrådets tredjestørste parti, Ciudadanos, der sidder på borgmesterposten. Det gør han med støtte fra PP, som den vej rundt, uofficielt, ”takker” hans parti for støtten i Málaga. Det har dog ikke forhindret borgmesteren i at smide Partido Popular på porten for halvvejs i valgperioden at danne pagt med PSOE. Hvordan puslespillet skal samles efter den 26. maj, må man spørge de højere magter om.
Kedeligt bliver det ikke. Generelt tegner kommunalvalget til at blive tættere end nogensinde. Et par hundrede stemmer afgør det mandat, der flere steder tegner til at blive tungen på vægtskålen. Det bliver en gyser uden sidestykke.
 
 
Vil du stemme?

Alle EU-borgere kan stemme til det kommende kommunalvalg. Du skal naturligvis være 18 år, være resident og tilmeldt din kommunes borgerregister. Dit valgkort fremsendes med posten. Har du ikke modtaget det, bør du kontakte dit lokale valgkontor (Oficina del Censo Electoral) eller kommunekontoret. Vær opmærksom på, at fristen for at blive tilmeldt borgerregistret, og dermed få stemmeret, udløb i februar måned.

UdskrivE-mail

Nyeste artikler fra La Danesa

Sabor a Málaga: Lokale produkter fra Málaga

I mere end 2000 år har Malága-provinsens befolkning dyrket råvarer af fineste kvalitet. Den frugtbar...

Gastronomi

IT-kriminelle på spil igen: Tusindvis af danskere udsat for …

Der florerer i øjeblikket tusindvis af falske e-mails i mange danskeres indbakker. Svindlernes bagta...

Tema & Profiler

Sarah Almagro - somos tu ola

Her i juli er det et år siden, nu 19-årige Sarah Almagro Vallejo blev indlagt på hospitalet med vold...

Tema & Profiler

En sjov dag for hele familien

  Tivoli World I Arrory de la Miel, Benalmádena, ligger Tivoli World – Solkystens tivoli, s...

Udflugter & Rejser

Her kan du se på dyr

  Crocodile Park I de naturtro bassiner i Crocodile Park ses krokodiller fra forskellige de...

Udflugter & Rejser

Vandlande på Costa del Sol

Vand, masser af vand og leg i vandland Disse vandattraktioner byder på meget sjov for hele famili...

Udflugter & Rejser

Sommer trendy = rósevine

Rosé er ikke kun søde sager, ’kærestevin’ eller tøsedrik For ikke så længe siden var verdens mest s...

Gastronomi

TUC-tærte med friske bær

Nu er det endelig sommer og det indbyder til hjemmebagte tærter med friske bær – som kan nydes på te...

Gastronomi

The View Marbella

The View Marbella vil sætte nye standarder inden for luksuriøs livsstil med dens moderne arkitektur ...

Bolig i Spanien

CAC - Centro de Arte Contemporáneo

Málagas museum for moderne kunst befinder sig i Málagas mest trendy bydel, Soho, og ligger lige på k...

Kultur

Den Skæve Vinkel - John Goth

Er du dansk og søger du bolig i Almuñecar-området, er det svært at komme uden om John Goth. Efter ty...

Tema & Profiler

Speakeasy – frisk opskrift med gin uden alkohol

Elías Bentolila står bag cocktailbaren Speakeasy i Fuengirola samt dennes nyligt åbnede søsterbar i ...

Gastronomi

Sommerguide 2019

Masser af sommerattraktioner på Costa del Sol! Har du brændt dig lidt i solen eller behøver du og f...

Udflugter & Rejser

Skygge i sommervarmen

Costa del Sol er fantastisk om sommeren – strandene viser sig fra deres bedste side, restauranterne ...

Tema & Profiler

Udflugter & Rejser

En sjov dag for hele familien

  Tivoli World I Arrory de la Miel, Benalmádena, ligger Tivoli World – Solkystens tivoli, som byder på pariserhjul, rutjsebaner og karruseller for store og små. Totalt findes her over 40 attr...

Udflugter & Rejser

Her kan du se på dyr

  Crocodile Park I de naturtro bassiner i Crocodile Park ses krokodiller fra forskellige dele af verden. Her vandrer du som besøgende mellem øer over broer oven over de mange krokodiller...

Udflugter & Rejser

Vandlande på Costa del Sol

Vand, masser af vand og leg i vandland Disse vandattraktioner byder på meget sjov for hele familien.   Aqualand I Torremolinos ligger Costa del Sols største vandland – Aqualand. Her findes...

Udflugter & Rejser

Sommerguide 2019

Masser af sommerattraktioner på Costa del Sol! Har du brændt dig lidt i solen eller behøver du og familien lidt variation efter mange og lange dage på stranden? Costa del Sol er danskernes favorit i ...

Udflugter & Rejser

Sport

27. Grundlovsmatch på Lauro Golf Resort

Søndag d. 2. juni 2019 afholdt man dansk Grundlovsmatch for 27. gang på Lauro Golf i Alhaurín de la Torre.   Præsident Tove Pedersen stod i front som vanligt med golf-arrangement og præmieoverrækkelse, sekretær Claus havde lavet et fantastisk forarbejde med scorekort. Efter matchen samlede ma...

Golf

Da far rejste til Mexico

Slog Adrian til som topscorer - forlængede kontrakt til 2021 og forlod grædende La Rosaleda   Han har altid været fars dreng, den nu 31-årig Adrian – offensiv midtbanespiller og overraskende Málaga CFs topscorer i denne medrivende sæson, da oprykning til La Liga, en af verdens bedste fodboldr...

Sport

Gastronomi

Sabor a Málaga: Lokale produkter fra Málaga

I mere end 2000 år har Malága-provinsens befolkning dyrket råvarer af fineste kvalitet. Den frugtbar...

Gastronomi

Sommer trendy = rósevine

Rosé er ikke kun søde sager, ’kærestevin’ eller tøsedrik For ikke så længe siden var verdens mest s...

Gastronomi

TUC-tærte med friske bær

Nu er det endelig sommer og det indbyder til hjemmebagte tærter med friske bær – som kan nydes på te...

Gastronomi

Speakeasy – frisk opskrift med gin uden alkohol

Elías Bentolila står bag cocktailbaren Speakeasy i Fuengirola samt dennes nyligt åbnede søsterbar i ...

Gastronomi

Kultur

CAC - Centro de Arte Contemporáneo

Málagas museum for moderne kunst befinder sig i Málagas mest trendy bydel, Soho, og ligger lige på kanten af Guadalminaf...

Kultur

Osbornetyren – en hyldest

De er fordelt over hele Spanien, på Costa del Sol har vi også nogle stykker. Stolt og stærk toner den frem på bakketoppe...

Kultur

Tema, Debat & Profiler

IT-kriminelle på spil igen: Tusindvis af danskere udsat for …

Der florerer i øjeblikket tusindvis af falske e-mails i mange danskeres ind...

Tema & Profiler

Sarah Almagro - somos tu ola

Her i juli er det et år siden, nu 19-årige Sarah Almagro Vallejo blev indla...

Tema & Profiler

Den Skæve Vinkel - John Goth

Er du dansk og søger du bolig i Almuñecar-området, er det svært at komme ud...

Tema & Profiler

Skygge i sommervarmen

Costa del Sol er fantastisk om sommeren – strandene viser sig fra deres bed...

Tema & Profiler

NIKKI BEACH MARBELLA

De store sommer-DJ´s Hvad er en sommer uden noget at fejre? Og hvad er f...

Tema & Profiler

Er spanierne virkelig så dovne?

”Det er også de spaniere...!” Jeg hører det så ofte, at jeg nu ikke kan la...

Tema & Profiler

Dansk serieiværksætter vil sælge smoothies til hele Spanien

Der snittes, skæres og pakkes i det lille industrikøkken. Vi har kigget ind...

Tema & Profiler

Cudeca: Second hand-butikkerne med et vigtigt ærinde

Det er fredag og klokken er 09.55. Udenfor Cudecas nye butik i Los Boliches...

Tema & Profiler

Dekker og den spanske dopinglæge

I sin selvbiografi fortæller cykelrytteren Thomas Dekker om sit samarbejde ...

Tema & Profiler

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com