Den Skæve Vinkel: Keld Overgaard

”Vi måtte længere sydpå. Ned til Spanien, ned til solen og til de noget mere hjælpsomme spaniere. Det var et godt skridt – nok det bedste vi nogensinde har taget,” er den danske tandlæge ikke i tvivl om. Faktisk havde han det fint i Danmark men hans kone, Jette, var eventyrlysten. Det var også nødvendigt for at slå sig ned på Costa del Sol i slutningen af 70'erne. ”Intet fra dengang kan sammenlignes med i dag. Ofte var det svært at få basale dagligvarer som mælkeprodukter og det er ikke sjovt, når man står med en ét år gammel søn. Men vi tog kampen op,” fortæller Keld med et smil på læben. Sådan har hele hans liv været. Han har kæmpet og arbejdet for alt, hvad han er, har og ejer.
Arbejdet sig til alt
Interesser og skjulte talenter
”Med tiden er jeg faktisk blevet en ganske habil kok. Det siger min kone i det mindste. Sjovt nok er der aldrig brok, når jeg skal i Madklubben,” fortæller Keld med et skævt grin. Sejling har været han største interesse. Desværre er fysikken ikke længere til ene mand at håndtere familiens 34 fod store båd, og da hans børn har mistet interessen, sættes den mindeværdige båd nu til salg. Minder er der nemlig masser af. ”Jeg har sejlet meget med Jette og været store del af den spanske kyststrækning rundt. Ungerne husker nok bedst turene til Ibiza, hvor jeg måtte ud at lede efter dem i det pulserende natteliv,” fortæller en storgrinende Keld Overgaard, som heller aldrig glemmer den smukke tur ad flodvejen til Sevilla.
Ingen tvivl om at Keld også får prøvet og oplevet en masse. Og til til februar næste år skal hele familien samles i Sydafrika. Man fristes let til at tro, de har booket en grupperejse.
Den store familie og det store tab
”Jeg havde en patient, som kom uanmeldt, fordi han havde mistet en fortand. Det viste sig at være den danske ejer af det lækre Hotel-resort Nyati i Sydafrika. Han var så glad for, jeg kunne hjælpe ham med hans akutte problem, at han inviterede mig ned på sit hotel. Da det gik op for mig hvilket sted, vi talte om, besluttede jeg mig for at invitere hele familien derned til februar. Det bliver alle tiders,” slutter Keld Overgaard. Han har fået livets hårdeste slag – men arbejdet sig ud af krisen. Han har også arbejdet sig til succes og sit gode liv. Og så er han, den han er; positiv og en gevinst for ethvert selskab.
Ti skæve til Keld
Det var først i 80'erne, da jeg købte en stor restauration på Dyrehavsbakken. Det var en stor fejl, for det gav mig ikke andet end røde tal og hårdt, opslidende arbejde. Jeg solgte den til Torben Træsko, og jeg husker tydeligt, vi skrev aftalen på en serviet.
Fra da jeg var 15 år og i hele min studietid, ernærede jeg mig som pianist. Jeg var fast inventar på Nimb i Tivoli, Kystens Perle i Helsingør og på Josty på Frederiksberg.
Vigtige beslutninger tager jeg i enerum – aldrig med folk omkring mig. Derudover betragter jeg mig som helt normalt. Jeg har ingen tiks.
Det har jeg givetvis været for nogle af de mange tandlæger, jeg har haft på mine klinikkerne i mere end 50 år. Og vel også over for mine børn og svigerbørn – på nogle områder i det mindste.
At sejle i en lillebitte båd mellem krokodiller på Zambesi-floden i Zambia. Det var helt uforsvarligt og jeg var rigtig bange – specielt da motoren pludselig gik i stå. Jeg har det hele på smalfilm. Det er mange år siden nu.
Det var, da jeg spiste på et bananblad i Indien – og kun med højre hånd. Maden var så stærk, at jeg ikke aner hvad vi fik at spise.
De skal lære sproget, sætte sig ind i systemet og være tålmodige og ikke være bange for at tage fat.
Jeg har lagt øre til meget vrøvl gennem årene, men har altid formået at vende det til noget positivt. Som jeg siger: 1,2,3 HYG!
Nok det samme som i dag. Jeg forsøger at arbejde mindre og nyde livet og rejse mere.
Jeg elsker vores hus her og sommerhus i Danmark. Til livsnyderne anbefaler jeg altid restauranten El Rancho nær Cabopino, som er hyggelig om vinteren og altid godt til prisen. Og så de mange Paradores rundt om i landet. Det er alle unikke hoteller.