Dansk skole på Costa del Sol

Årsbøgerne fra den norske skole i Benalmádena og de to svenske skoler i Marbella og Fuengirola taler sit klare sprog. Bøgerne er fyldt med fotos af lærere og elever på alle klassetrin. Hundredvis af norske og svenske elever får på Costa del Sol en uddannelse fuldt på højde med deres landsmænd i det kolde nord. Den mulighed har vi danskere ikke. Men det agter en energisk dansker nu at gøre noget ved.

Danskeren hedder Thomas Thrane. I 20 år har han arbejdet i det danske skolevæsen og han var med på sidelinjen, da en dansk skole i London skulle etableres for år tilbage.
”I 12 år har jeg været flittig gæst i det sydspanske og under alle mine besøg har spørgsmålet om den manglende danske skole i Málaga-provinsen dukket op i mig,” fortæller Thomas, som er far til tre børn i skolealderen.
”Er efterspørgslen til stede, er jeg villig til at gå den lange vej for at få en dansk skole etableret,” forsikrer Thomas Thrane, som udmærket ved, hvilke forhindringer, han vil løbe på.
Og det er præcis de samme forhindringer, som Bjarne Poulsen fra den tidligere sprogskole ”Bonanova” løb på, da han i 1990 satte sig i kontakt med undervisningsministeriet for at få tilladelse til at tilbyde danskundervisning med officiel dansk afgangseksamen.
”Bertel Haarder, som dengang var minister, syntes godt om mit projekt, men understregede, at hans ministerium ikke ville give økonomisk støtte til hverken dansk skole eller danskundervisning i udlandet, fortæller Bjarne Poulsen, som ellers havde en fin dialog med de danske myndigheder.
”Holdningen var helt klar. Der gives ikke støtte til danskere, der har valgt at forlade Danmark,” husker han. Og det er samme tørre svar, man får, når man i dag sætter sig i kontakt med Undervisningsministeriet.
Bjarne Poulsens danskundervisning blev derfor 100 procent finansieret via brugerbetaling, men fungerede ellers fint i næsten 25 år.
”Vi havde konstant mellem 40 og 60 elever, som fik to timers undervisning på aftenskole én dag om ugen. Alle bestod den afsluttende eksamen og over halvdelen af eleverne fik senere glæde af deres danskkundskaber og eksamen, da de valgte at læse videre i Danmark,” fortæller Bjarne Poulsen, som i 2014 valgte at gå på pension.
Han solgte derfor sin sprogskole, som primært beskæftigede sig med engelsk- og spanskundervisning. En ny dansklærer begyndte at tilbyde danskundervisning, som desværre hurtigt kørte projektet ud på et sidespor og lukkede undervisningen ned.
Det gav plads til lilleskolen Bifrost i Benalmádena. Skolens undervisning er underlagt Undervisningsministeriet retningslinjer og sigter på at forberede eleverne på at bestå folkeskolens afgangseksamen i faget Dansk, præcis som tidligere hos Bonavona. Men det er i år kun forældre til ca. 15 elever, som har taget imod tilbuddet.

Thomas Thrane ved derfor, at det ikke bliver let. Men det afskrækker ham ikke. ”Hvis skoleprojektet er seriøst og langsigtet, tror jeg også, at oplandet vil bakke op. Og jeg fornemmer klart, at flere og flere familier med børn i disse år bosætter sig på Costa del Sol,” fortæller den danske skolelærer.
Han fulgte på nærmeste hold, hvordan man etablerede den danske skole i London-bydelen Wimbledon. Det skete med massiv forældreopbakning og uden statsstøtte.
”Jeg vil naturligvis forsøge at overbevise ministeriet om vigtigheden af en dansk skole i Spanien. Ellers er det også muligt at søge støtte hos private fonde,” forklarer Thomas Thrane, som ikke fornemmer, at brugerbetaling, helt eller delvist, vil afskrække forældre til skolesøgende børn.
”Som alternativ til en manglende dansk skole, sender mange forældre i dag deres børn i en engelsk eller international skole, som også er privat finansieret,” fortæller han til La Danesa og fortsætter:
”Da man for tyve år siden tog initiativ til at opføre Margrethe Kirken, rystede mange også på hovedet. Men med vilje og stædighed lykkedes det. Og mit klare indtryk er, at kirken er god og velfungerende. Det må også kunne lykkedes for en dansk skole,” er den initiativrige skolelærer ikke i tvivl om.

Thomas Thranes research på Costa del Sol vækker naturligvis liv i den gamle debat om, hvorvidt den danske stat, via Undervisningsministeriet, skal give tilskud til danske skoler i udlandet eller ej. Begrundelsen, for ikke at gøre det, er klar, og enigheden i Folketinget er bred; man sender ikke danske skattekroner ud af landet for at støtte folk, som har forladt Danmark og ikke længere bidrager til systemet.
Men den holdning har Bjarne Poulsen aldrig kunnet forstå.
”Det er en meget gammeldags og snæversynet attitude. Vi lever i et samlet Europa, hvor folk lever, bor, rejser, arbejder og uddanner sig på tværs af grænserne. Ved at sikre danske børn i udlandet en ordentlig dansk uddannelse, sikrer den danske stat sig godt uddannede folk, den dag de unge vender hjem. Og historien fortæller jo, at de fleste, før eller siden, vender hjem,” forklarer den pensionerede dansklærer og fortsætter: ”Tilsvarende vil staten spare store summer på ekstra undervisning og efteruddannelse, som mange danske ude-børn har behøv for, hvis de vender retur til Danmark.”

 

Debatten er gammel – men langtfra død. Det samme gælder drømmen om en dansk skole på Costa del Sol.

 

 

Simon Goltermann har i samråd med Leo’s mor valgt at sende deres fireårige søn i spansk folkeskole i Fuengirola.
”Vi havde hørt godt om den lokale skole og syntes, det var en god løsning. Leo er glad, har et godt socialt liv og lærer meget. Vi er bestemt tilfredse,” siger Simon, som dog er åben for andre muligheder. ”Jeg kunne sagtens se min søn på en international eller dansk skole, når han bliver ældre. Men kun hvis projektet er seriøst og langsigtet,” slutter den danske far.

 

Emma på fire år er begyndt på spansk folkeskole i La Cala de Mijas. Og det er hendes forældre, Lasse Bøgh og Flores Becerra, godt tilfredse med.
”Det er en god skole, og da vi taler engelsk i hjemmet, får Emma også sproget med sig,” fortæller det dansk/spanske ægtepar og fortsætter: ”Vi ønsker et spansk barn med et dansk touch. Derfor ville vi se positivt på en ny dansk skole, da vi synes godt om den danske undervisningsmodel. Omvendt ville vi aldrig sætte vores pige i en engelsk skole.”

 

Stine Mynster og hendes danske eksmand, Jacob Lindgreen, har valgt en tosproget spansk folkeskole i Benalmádena Pueblo til Matilde på otte og Magnus på seks år.
”Mine børn er født her, så de skal naturligvis blive super gode til spansk. Og det bliver de selvsagt på en spansk skole,” fortæller Stine. ”Vi er glade for skolen, og det er et stort plus, at skoledirektøren er ung og har en moderne tilgang til undervisningen.” Stine Mynster vil sandsynligvis senere i sine børns skoleforløb vælge en privatskole, da det er hendes klare indtryk, at det offentlige system bliver stift og gammeldags med en meget stor lektiemængde. Hun er både åben og tvivlende overfor at skulle sætte sine børn på en mulig ny dansk skole.

 

Ønsker du mere info på det nye skoleprojekt, komme med input eller tilkendegivelser, kan Thomas Thrane kontaktes på thomasthrane@tdcadsl.dk

Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com