La Danesa på Youtube

Uroen ulmede - og nu strid mellem sheiken og Michel

Brugervurdering: 0 / 5

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Uroen ulmede
- og nu strid mellem sheiken og Michel

Ved La Liga-starten: Málaga CF med ryggen mod muren med et helt nyt hierarki
(klubben solgte spillere for 33 mio. euro og købte for 9.7 mio.) uden stjernenavn.
 
Optimismen lyste ud af alle, da sidste sæson sluttede på forrygende vis. Efter blamage-trænerne Ramos og Romero kom den tidligere stjernespiller i Real Madrid, Michel (årgang Laudrup) til i marts med kæmpe succes.
I de La Liga-runder, hvor han stod i spidsen for Málaga CF, markerede holdet sig resultatmæssigt som det femtebedste i rækken.
Det hurtigt startende salg af sæsonkort for sæsonen 2017-18 gik langt over forventning. Supporterne ville opleve mere i samme dur. Håbet lød nu på Málaga CF i top 6 i La Liga – selskabet med kvalifikation til de store europæiske turneringer.
Men hvad kun de færreste anede, ulmede uroen. Sideløbende med de fine resultater på grønsværen forhandlede sportsdirektør Arnau i sit kontor på direktionsgangen om forlængelse af kontrakt med de to store navne på midtbanen, anfører Camacho og stortalentet Fornals. For begge udløb deres nuværende i 2020. Málaga CF ønskede dem forlænget med større frikøbsklausuler.
Men partnerne blev ikke enige - nok med løndelen som den væsentlige årsag.

Græd – og listede ud af bagdøren

Efter spillernes sommerferie i starten af juli kom den tyske Bundesligaklub Wolfsburg straks på banen for at erhverve Camacho. De to klubber enedes hurtigt om en købssum på 15 mio., hvoraf de to er præstationsbestemt (Wolfsburgs slutplacering i Bundesligaen, opnåede kampe af Camacho etc.).
På et afsluttende farvel-pressemøde på Estadio La Rosaleda takkede Camacho alle, han havde haft med at gøre i klubben i hans seks år her, holdkammerater og familien, der havde støttet ham.
Og så brød han ud i gråd.
Derimod listede Fornals i bogstaveligste forstand lige så stille ud af bagdøren i træningslejren i det regnfulde Garderen i Holland, da Málaga CFs La Liga-konkurrent Villarreal indfriede hans købsklausul på 12 mio. euro.
To vitale spillere var væk.

For free - og 6 mio. euro

Og det var fantom-keeper Kameni også.
Michel havde bebudet, at han i sit målmandsteam også ønskede Roberto fra Espanyol. De to kendte hinanden fra den græske storklub Olympiacos, hvor Michel var cheftræner, da Roberto stod for nogle pragtkampe i Champions League. Kameni følte, at hans plads kunne blive truet og tog imod et tilbud fra den tyrkiske storklub Fenerbahce.
Málaga CF lod ham gå for free.
Endvidere havde klubben som ventet sagt farvel til sin topscorer Sandro, der repræsenterede Spanien ved sommerens finalerunde i Polen om europamesterskabet for U 21-landshold - uden succes i øvrigt. Hans frikøbsklausul på blot 6 mio. euro betalte engelske Everton prompte. Klubbens hollandske træner, Ronald Koemann, havde flere gange besigtiget ham på Estadio La Rosaleda.
Disse handler indbragte således i alt Málaga CF 33 mio. euro.

Al-Thani gik udenom Arnau og Michel

Sideløbende med disse handler arbejdede sportsdirektør Arnau og Michel tæt sammen om nye navne til Málaga-truppen 2017-18.
Forsvaret blev forstærket med den rutinerede franskmand Baysse fra Nice, midtbanefolkene Adrian fra Eibar (Michels søn) U 21-landsspilleren Gonzales fra Sevilla, forwarden Borja, lejet i engelske Swansea, og andenmålmanden Gönen fra tyrkiske Besiktas.
Gonzales kostede 2 mio. euro og Gönen 200.000 euro.
Og så kom klubejer, sheik Al-Thani, overaskende på banen. Hvad hverken Arnau eller Michel vidste, fik han i lynets hast gennem sine mellemmænd den argentinske midtbanespiller Cecchine fra Atletico Banfield på plads for 4 mio. euro.

Besked fra sheiken: Luk døren for ham

Men afløseren for den erfarne Camacho på den offensive midtbane (den vigtigste brik for Michel) var ikke på plads. Og tiden gik. Øverst på Michels ønskeseddel stod den rutinerede Javi Garcia, der havde gjort det godt i den russiske storklub Zenit St. Petersborg. Michel og Garcia snakkede flere gange sammen i telefonen; Garcia ville meget gerne til den klub, Michel stod i spidsen for. Han har tidligere spillet for storklubber som Real Madrid, Benfica og Manchester City.
Men sheiken opererede på ny helt selvstændigt via sine kontakter.
”Garcia interesserer mig ikke. Luk døren for ham”, ytrede han på Twitter.
Og da Málaga CFs mange loyale fans havde vist deres utilfredshed med salget af Fornals skrev han på Twitter:
”I am sorry. You can ask Mr. Arnau why he wants to sell him”.
Hvem, der interesser Al-Thani i stedet for Garcia, viste sig at være endnu en argentiner, den 22-årige Esteban Rolon fra Argentinos Juniors. Pris 3,5 mio. euro til den økonomiske trængte klub.
Ved redaktionens slutning var alt endnu ikke faldet på plads i den handel.
Men det kan altså blive et samlet indkøb på 9,7 mio.
Og sheiken kasserede også Arnaus og Michels forward-favorit, den 29-årige Adrian Flores, ejet af Porto med spilletid for Villarreal i sidste sæson. For øvrigt lejet af Málaga CF i sæsonen 2008-2009.
Betis snuppede Garcia og Deportivo La Coruña bød Adrian velkommen.
Alt imens Michels tropper stod tilbage med miserable resultater i testkampene.

Nye anførere - og undren

Status i Málaga CFs spillertrup er, at 13 har forladt den og otte nye er kommer til (læs om de enkelte andet steds på disse Málaga CF-sider).
Blandt afgangene er de tre anførere Weligton, Camacho og Duda. Så et helt nyt hierarki på holdet skal etableres.
Nye anførere, de tre mest rutinerede: Recio, 26 år, Rosales, 29 år, og Torres, 31 år.
Om situationen i Málaga CF, sagde Michel inden træningssamlingerne i Marbella, Benahavís, Estepona og det regnfulde Holland:
”Jeg holder meget af klubben og al den opbakning, jeg fik fra starten. Vi har et stort ansvar for alle de fans, der i et lyntempo sikrede sig sæsonkort til La Rosaleda”
Nu udtrykker han undren over sin arbejdsgiver, sheik Al-Thanis manøvrer, men siger:
”Ikke mere kontroversiel polemik Jeg er meget bevidst om arbejdet med mine 23 spillere”.

De kom

Roberto
Målmand
Fulde navn: Roberto Jimenez Gago
Født: 10. februar 1986 i Madrid.
Højde: 1,92 meter
Vægt: 86 kg.
Tidligere klubber:
2005 – 2008: Atlético Madrid B - 40 kampe
2005 – 2008: Atlético Madrid - 1 kamp
2007 – 2008: Gimnastic (lån) - 28 kampe
2008 – 2009: Recreativo - 0 kampe
2009 – 2010: Atlético Madrid - 3 kampe
2010: Zaragoza (lån) - 15 kampe
2010 – 2011: Benfica, Portugal - 25 kampe
2011 – 2013: Zaragoza - 71 kampe
2013 – 2014: Atlético Madrid - 0 kampe
2013 – 2014: Olympiacos, Grækenland (lån) - 23 kampe
2014 – 2016: Olympiacos, Grækenland - 66 kampe
2016 – 2017: Espanyol - 3 kampe
Landskampe: 7 U-17, 3 U-18, 2 U-19, 1 U-20 og 6 U-21 for Spanien.
Fri transfer.
 
Gönen
Målmand
Fulde navn: Cenk Gönen
Født: Den 21. februar 1988 i Izmir i Tyrkiet
Højde: 1,90 meter
Vægt: 84 kilo
Tidligere klubber:
2006 - 2010: Deizlispor, Tyrkiet - 35 kampe
2008: Altay, Tyrkiet (lån) - 12 kampe
2010 – 2015: Besiktas, Tyrkiet - 63 kampe
2015 – 2016: Galatasaray, Tyrkiet - 1 kamp
Landskampe: 2 A, 1 U-15, 10 U16, 4 U-17, 1 U-18, og 5 U-21 for Tyrkiet
Købt for 200.000 euro
 
Baysse
Centerforsvarer
Fulde navn: Paul Baysse
Født: 18. maj 1988 i Talence, Frankrig
Højde: 1,84 meter
Vægt: 82 kg.
Tidligere klubber:
2007 – 2008: Bordeaux. Frankrig - 0 kampe
2007 – 2008: Sedan, Frankrig (lån) - 22 kampe – 2 mål
2008 – 2010: Sedan, Frankrig - 58 kampe – 4 mål
2010 – 2013: Brest, Frankrig - 83 kampe – 4 mål
2013 – 2015: Saint-Etienne II, Frankrig - 3 kampe – 0 mål
2015 – 2016: Saint Etienne, Frankrig - 9 kampe – 1 mål
2015 – 2016: Nice, Frankrig (lån) - 30 kampe – 0 mål
2016 – 2017: Nice, Frankrig - 22 kampe – 2 mål
Landskampe: 3 U-20 og 6 U-21 for Frankrig – 1 mål.
Fri transfer.
 
Cecchini
Midtbanespiller
Fulde navn: Emanuel Cecchini
Født: 24. december 1996 i Ingeniero Luis A. Huergo i Argentina
Højde: 1,79 meter
Vægt: 78 kg.
Tidligere klubber:
2012 – 2017: Atletico Banfield - 50 kampe – 4 mål.
Købt for 4 mio. euro
 
Adrian
Midtbanespiller
Fulde navn: Adrian Gonzalez Morales
Født: 25. maj 1988 i Madrid
Højde: 1,84 meter
Vægt: 76 kg.
Tidligere klubber:
2006 – 2008: Real Madrid B - 38 kampe – 5 mål.
2007: Celta Vigo (lån) - 3 kampe – 0 mål
2008: Gimnastic (lån) - 18 kampe – 2 mål
2008 – 2010: Getafe - 30 kampe – 1 mål
2012 – 2014: Rayo Vallecano - 38 kampe – 1 mål
2014 – 2015: Elche - 28 kampe – 0 mål
2015 – 2017: Eibar - 60 kampe – 12 mål
Landskampe: 4 U-16, 7 U-17, 6 U-19, 2 U-20 og 1 U-21 for Spanien – 7 mål.
Fri transfer.
 
Borja
Centerforward
Fulde navn: Borja Gonzales Tomas - øgenavn Baston
Født: 25. august 1992 i Madrid
Højde: 1,91 meter
Vægt: 82 kg.
Tidligere klubber:
2009 – 2011: Atlético Madrid B - 37 kampe – 16 mål
2010 – 2016: Atlético Madrid - 1 kamp – 0 mål
2011 – 2012: Murcia (lån) - 20 kampe – 4 mål
2012 – 2013: Huesca (lån) - 31 kampe – 9 mål
2013 – 2014: Deportivo La Coruña (lån) - 34 kampe – 10 mål
2014 – 2015: Zaragoza (lån) - 38 kampe – 22 mål
2015 – 2016: Eibar (lån) - 36 kampe – 18 mål
2016 – 2017: Swansea City, England - 18 kampe – 1 mål.
Lejet i Swansea
 
Gonzales
Centerforsvarer
Fulde navn: Diego Gonzales Polanco
Født: 28. januar 1995 i Chiclana de la Frontera
Højde: 1,84 meter
Vægt: 85 kg.
Tidligere klubber:
2012 – 2015: Cadiz - 52 kampe – 5 mål.
2015: Granada B (lån) - 7 kampe – 0 mål.
2015 – 2017: Sevilla Atlético - 72 kampe – 2 mål.
2016: Sevilla FC - 5 kampe – 1 mål.
Landskampe: 4 U-21 for Spanien – 1 mål.
Købt for 2. mio. euro.
 
Rolon
Midtbanespiller
Fulde navn: Esteban Rolon
Født: 25. september 1995 i Buenos Aires i Argentina.
Højde: 1,78 meter
Vægt: 75 kg.
Tidligere klubber:
2015 – 2017: Argentinos Juniors - 50 kampe – 1 mål.

De gik

Kameni
Målmand
33 år og født i Cameroun - 71 landskampe
Er skiftet til Fenerbahce i den bedste tyrkiske række
Kontrakten i Málaga CF ophævet.
Opnåede i klubben 113 kampe siden 2012.
Spillede tidligere i Espanyol og de franske klubber Le Have og Saint-Etienne.
 
Ochoa
Målmand
31 år og født i Mexico - 89 landslampe
Er skiftet til Standard Liege i Belgien.
Kontraktudløb i Málaga CF efter tre sæsoner med 11 kampe. Lejet ud til Granada, hvor han fik 38 kampe.
Spillede tidligere i de mexicanske klubber America og San Luis samt i franske Ajeccio.
 
Camacho
Midtbanespiller
27 år og født i Zaragoza - 1 landskamp.
Er skiftet til VFL Wolfsburg i den bedste tyske række, Bundesligaen.
Købt for 13 mio. euro + 2 i variable.
Opnåede for Málaga CF 175 kampe siden 2011. 16 scoringer.
Spillede tidligere for Atlético Madrid, hvor Málaga CF erhvervede ham for blot 1,5 mio. euro.
 
Fornals
Midtbanespiller
21 år og født i Castellon de la Plaza - l U- og 1 A-landskamp.
Er skiftet til Villarreal i Las Liga.
Købt for 12 mio. euro.
Opnåede for Málaga CF 50 kampe siden 2015. 7 scoringer.
Har haft sin ungdomskarriere i Villarreal, Castellón og Málaga.
 
Sandro
Forward
22 år og født i Las Palmas - 28 U-landskampe.
Er rykket til Everton i England.
Købt for 6 mio. euro
Opnåede for Málaga CF 30 kampe med 14 scoringer i sidst sæson.
Fik sin fodboldopdragelse i FC Barcelona med 17 kampe på mesterholdet.
 
Weligton
Centerforsvarer
38 år og født i Fernandipolis i Brasilien.
Karriestop.
Spillede på ti sæsoner 285 kampe for Málaga CF. Det blev til 10 mål.
 
Demichelis
Midtbanespiller
36 år og født i Justianiano i Argentina - 51 landskampe med 2 mål.
Karrierestop.
Spillede i Málaga CF af to omgange – 2011-13 med 84 kampe og 7 mål og i en halv sæson 2016 med 10 kampe på banen uden scoring.
Endvidere en fornem karriere i de europæiske storklubber Bayern München og Mancher City.
 
Llorente
Centerforsvarer
24 år og født i Madrid - 7 U-landskampe.
Var for sæsonen 2016-17 lejet i Real Madrid, som nu på en 5-årig kontrakt har solgt ham til Real Sociedad i La Liga for 6 mio. euro.
Opnåede i Málaga CF 25 kampe med to scoringer.
Kom til klubben fra Rayo Vallecano – også på et lejemål fra Real Madrid.
 
Duda
Midtbanespiller
37 år og født i Porto i Portugal – 18 landskampe med 1 scoring.
Karriestop.
Spillede af to omgange for Málaga CF – 2001-06 med 93 kampe og 13 mål og 2009-16, hvor det blev til 182 opgør og 17 scoringer.
 
Boyko
Målmand
29 år og født i Kiev i Ukraine - 3 landskampe.
Lejekontrakt udløb. 3 kampe
Tilbage til Besiktas i Tyrkiet.
 
Rodriquez
Midtbanespiller
23 år og født i Alicante.
Lejekontrakt udløb. 6 kampe og ingen mål.
Tilbage til Mainz i Tyskland
 
Charles
Forward
33 år og født i Belem i Brasilien
Er på en fri transfer skiftet til La Liga-klubben Eibar.
Opnåede for Málaga CF 56 kampe siden 2015. Scorede 15 mål.
Kom til klubben fra Celta Vigo.
 
Santos
24 år og født i Montevideo i Uruguay - to landskampe.
Er lejet ud til 2. divisionsklubben Sporting Gijón.
Opnåede for Málaga CF 10 kampe på en sæson. Scorede tre mål.
Kom til klubben fra Flodplade i Uruguay.
 
Villanueva
24 år og født i San Cristobal i Venezuela - 14 landskampe.
Er lejet ud til 3. divisionsklubben Cadiz.
Opnåede for Málaga CF 15 kampe på en sæson.14 landskampe for Venezuela.

Otte trænerskift i La Liga

I otte klubber i La Liga er nye trænere sat ind i denne sæson. Det er følgende:
FC Barcelona: Valverde, 53 år, spanier, fra cheftræner i Athletic Bilbao.
Sevilla: Berizzo, 47 år, argentiner, fra cheftræner i Celta Vigo.
Athletic Bilbao: Ziganda, 50 år, spanier, fra assistenttræner i klubben.
Alaves: Zubeldia, 36 år, colombianer, fra Indepiendiente Medellin, Colombia.
Valencia: Marcelino, 51 år, spanier, fra Villarrael efter et års karantæne.
Celta Vigo: Unzue, 50 år, spanier, fra assistenttræner i FC Barcelona.
Las Pamas: Manolo Marquez, 49 år, spanier, fra assistenttræner i klubben.
Betis: Setien, 58 år, spanier, fra Las Palmas.
I Málaga CF tiltrådte Michel i marts.

... og 11 i 2. division

Ikke færre end halvdelen af de 22 klubber i 2. division har skiftet ud på trænerposten.
De nye er:
Sporting Gijón: Paco Herrera.
Osasuna: Diego Martinez.
Granada: Otra.
Huesca: Rubi.
Valladolid: Luis Cesar.
Oviedo: Anquela.
Lugo: Francicso.
Sevilla Atlético: Tevenet.
Nastic: Lluis Gonzales.
Zaragoza: Natxo Gonzales.
Lorca: Curra Torres.
De øvrige klubber i rækken er:
Tenerife, Cadiz, Córdoba, Reus, Rayo Vallecano, Almería, Numancia, Alcorcon, C. Leonesa, Barcelona B og Albacete. De tre sidstnævnte oprykkere.
Ned fra La Liga kom Sporting Gijón, Osasuna og Granada.

Første La Liga-kamp 2017-18:

Málaga CF – Eibar: 0-1

Testkampe

I Coín:
Málaga CF – Sheffield United (den næstbedste række i England, Championship) 0 – 1.
I Tyskland:
Hertha Berlin (den tyske Bundesliga) – Málaga CF 2-1.
Duisburg (anden tyske Bundesliga) – Málaga CF 1-0.
AZ Alkmarr (den hollandske Æresdivision) – Málaga CF 3-0.
Mönchengladback (den tyske Bundesliga) – Málaga CF 2-1.
I Málaga:
Málaga CF – SS Lazio (den italienske Serie A) om Costa del Sol trofæet) 0-1.
I Granada:
Granada (2 . division) – Málaga CF 1-0.
I Cadiz:
Málaga – Villarreal i Trofæ Carranza-turneringen) 1-0.
Málaga – Las Palmas (finale i Carranza) 0-2.

10 Liga-sæsoner i træk – 36 i alt for Málaga CF

Denne sæson bliver den 10. i træk i La Liga for Málaga CF. Men klubben med den omtumlede tilværelse og de skriftende navne er noteret for i alt 36 sæsoner i den bedste spanske række. Kun tre klubber har været med fra staren for 86 år siden. Det er Real Madrid, FC Barcelona og Athletic Bilbao.
Statistikken for de enkelte klubber i denne sæsons La Liga:
86 sæsoner: Real Madrid, FC Barcelona og Athletic Bilbao.
82 sæsoner: Valencia og Espanyol.
80 sæsoner: Atlético Madrid.
70 sæsoner: Real Sociedad.
51 sæsoner: Betis og Celta Vigo.
45 sæsoner: Deportivo La Coruña.
36 sæsoner: Málaga.
33 sæsoner: Las Palmas.
17 sæsoner: Villarreal.
12 sæsoner: Getafe og Alaves.
11 sæsoner: Levante.
3 sæsoner: Eibar.
1 sæson: Leganes.
0 sæsoner: Girona.
Denne sæsons oprykkere er Levante, Girona og Getafe.

Tre på operationsbordet

Tre Málaga-spillere har i sommerpausen været på operationsbordet.
Først den rappe 19-årige wing og U-landsholdsspiller Javier Ontiveros.
Dernæst venstre backen Federico Ricca, 22 år med debut på Uruguays landshold i foråret.
Og senest den 31-årige forsvars-allrounder Miguel Torres, der pådrog sig en alvorlig skade i starten af august under træningen.
Ontiveros blev klar til sæsonstarten, hvorimod Ricca og Torres må vente flere måneder.
 
25.000 sæsonkort er målet
Det er gået ganske forrygende med salget af sæsonkort i Málaga CF. Da Málagas borgmester, Francisco de la Torre, og formanden for sportsrådet i Málaga, Elise Bendodo, fornyede deres i begyndelsen af august, havde mere end 24.000 sikret sig plads på Estadio La Rosaleda for hele sæsonen 2017-18.
Langt flere end de foregående sæsoner.
”Lad os komme op på 25.000”, lød det fra den fodboldglade borgmester. ”Og forhåbentlig får Málaga-mandskabet en styrke til at kæmpe om top 10-positioner”.
”Det betyder meget for hele Málaga-provinsen, at Málaga klarer sig fint i La Liga”, tilføjede Bendodo.

Simon Kjær til Sevilla

Den danske landsholdkaptajn, Simon Kjær, 28 år, tørner i denne sæson ud for Málaga CFs arvefjende, Sevilla FC. Han har tegnet en 4-årig kontrakt med klubben, der måtte betale den tyrkiske storklub Fenerbahce, hvor Málaga-keeperen Kameni nu spiller, 14 mio. euro.
Her han blevet den dyreste forsvarsspiller i klubbens historie.
Sevilla FC bliver den danske centerforsvarers syvende professionelle klub. De øvrige er FC Midtjylland, Palermo i Italien, VfL Wolfsburg i Tyskland, Roma i Italien, Lille i Frankrig og altså Fenerbahce i Tyrkiet.
Sevilla FC tæller i forvejen en anden dansk landsholdsspiller, Krohn-Dehli.
I La Liga spiller nu seks skandinaviske spillere. Udover de to i Sevilla tæller Celta Vigo i Galicien danskerne Daniel Wass, Pione Sisto, Andrew Hjulsager og svenske John Guitti.
 

 

UdskrivE-mail

Nyeste artikler fra La Danesa

Store smagsoplevelser fra Valencia

Valencia-provinsen har altid været kendt for dens mange rismarker, og som en naturlig følge deraf, e...

Gastronomi

Den Skæve Vinkel - Benny Tybo

Han har aldrig påstået, han er guds bedste barn. Til gengæld forsikrer han, at han altid opfører sig...

Tema & Profiler

Spanske Robert Muguerza viser danskerne Granada – på dansk

Han voksede op i Málaga med en baskisk far og en engelsk mor og gik i skole i Torremolinos, der også...

Tema & Profiler

Kristian Lilholt koncert i Margrethekirken

Kristian Lilholt og band ”Margethekirkens husorkester” giver koncert 18. januar Vi kan vist godt ko...

Kultur

Doc Houlind i topform

Operation vel overstået - og nu venter Costa del Sol, England og New Orleans Vi har sat h...

Kultur

Karen Brinck - Kunsthåndværker, designer og skulptør udstill…

Karen Brinck er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i 1973 og har i mere end 40 år arbejdet med desig...

Kultur

Vis mig din landsby – Maria Henningsen og Benalgalbón

Oferta, oferta, oferta, råber grønthandlerne, mens jeg bevæger mig igennem det lokale marked i Rincó...

Tema & Profiler

Sabor a Málaga: Campo Bética

Tilsætninger, økologisk konserveringsmiddel og en hel del økoprodukter I en familievirksomhed med k...

Gastronomi

Sport

Borjas håb brast

Den 25-årige forward frøs i Wales, men varmen på Costa del Sol bragte ham ikke tilbage på toppen – han er symptomatisk for Málagas fiasko. Vi møder Borja Bastón storsmilende på Málaga CFs træningsanlæg ved hans tiltrædelse i klubben på en lejeaftale fra Swansea City i Wales. Den 1,91 cm høje gut, f...

Sport

Hole in one på Lauro Golf

Tirsdag d 14 November 2017 blev en stor dag for Liss. Hun lavede nemlig Hole en One på hul 11 , det 95 meter lange par tre-hul på Lauro Golf. Da det netop skete en tirsdag og så i den skandinaviske gruppe med godt 70 spillere, gjorde bestemt også de andre spillere glade, da Liss straks bød på dejli...

Golf

Cirkus-kaptajnen

Historien om Recio, der blev opereret, blev far og gift og nu er en omstridt Málaga-anfører. Uafbrudt fightende og gestikulerende overfor dommeren skiller han sig ud på Málagas CF La Liga-hold i dets bestræbelser på at finde fodfæste i den bedste spanske række. Hans gode borgerlige navn er José Lui...

Sport

Klubmesterskab på Rio Real

For andet år i træk samlede Vikingos Golf 44 spillere til Klubmesterskab på Rio Real med Nordea v. Jesper Hertz som sponsor og de gæve vikinger kom med høje forventninger og godt humør til matchen. Rio Real rangerer blandt de absolut bedste golfbaner på Costa del Sol og var igen en smuk oplevelse, v...

Golf

Udflugter & Rejser

Romernes plejehjem, Montecorto og Setenil de las Bodegas

Vi er taget op nord for Ronda for at se på de herligheder, der gemmer sig der. Først skal vi besøge den plejehjemsby, som de romerske soldater fik bygget til sig selv, når de ikke længere kunne kæmpe...

Udflugter & Rejser

Glamping i olivenland

Glamping er et ord, der er sat sammen af ´glamour´ og ´camping´. Glamping er altså glamourøs camping. Det kan være camping i specielle telte, som er lækkert indrettet og har eget bad, eller det kan væ...

Udflugter & Rejser

En weekend i Córdoba

Córdoba er en af de mest fodgængervenlige byer, du kan bruge en weekend i. Selve centrum er ikke uoverkommeligt stort, og de fleste seværdigheder kan nås på gåben indenfor en rimelig tid. Du får kultu...

Udflugter & Rejser

Gastronomi

Store smagsoplevelser fra Valencia

Valencia-provinsen har altid været kendt for dens mange rismarker, og som en naturlig følge deraf, e...

Gastronomi

Sabor a Málaga: Campo Bética

Tilsætninger, økologisk konserveringsmiddel og en hel del økoprodukter I en familievirksomhed med k...

Gastronomi

Pan Deluxe – norske og danske bagetraditoner forenes på Cost…

I de sidste år er det blivet stadig mere populært med lowcarb diæter, som kort fortalt drejer sig om...

Gastronomi

Kultur

Kristian Lilholt koncert i Margrethekirken

Kristian Lilholt og band ”Margethekirkens husorkester” giver koncert 18. januar Vi kan vist godt konstatere, at det er ...

Kultur

Doc Houlind i topform

Operation vel overstået - og nu venter Costa del Sol, England og New Orleans Vi har sat hinanden stævne på de...

Kultur

Karen Brinck - Kunsthåndværker, designer og skulptør udstill…

Karen Brinck er uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i 1973 og har i mere end 40 år arbejdet med design, tekstil, kunst og...

Kultur

Tema, Debat & Profiler

Den Skæve Vinkel - Benny Tybo

Han har aldrig påstået, han er guds bedste barn. Til gengæld forsikrer han...

Tema & Profiler

Spanske Robert Muguerza viser danskerne Granada – på dansk

Han voksede op i Málaga med en baskisk far og en engelsk mor og gik i skole...

Tema & Profiler

Vis mig din landsby – Maria Henningsen og Benalgalbón

Oferta, oferta, oferta, råber grønthandlerne, mens jeg bevæger mig igennem ...

Tema & Profiler

Pandora ekspanderer voldsomt i Spanien

Det danske smykkefirma Pandora har store forventninger til det spanske mark...

Tema & Profiler

Coworking-kontorer skyder frem på Costa del Sol – og alle an…

Unge entreprenører og freelancere søger i højere grad mod co-working kontor...

Tema & Profiler

Vis mig din landsby – Jens Klausen

I 638 meters højde sidder vi, dyrlægen Jens Klausen på 81 og jeg, og nyder ...

Tema & Profiler

Den Skæve Vinkel - Janne Valentin Lassen

Vi kender hende som den søde, stille blomsterpige. Men bag det bløde smil o...

Tema & Profiler

En dag med – ejendomsformidler og livsstilsekspert, Martin J…

M21 hedder firmaet, Martin Juncher hedder manden. For syv år siden tog han ...

Tema & Profiler

Plastik-diæt - Del 3

Efter artiklen om mikroplast i La Danesas martsudgave i år har redaktionen ...

Tema & Profiler

Norrbom Marketing

Kontakt

Læserservice

sektioner

Norrbom Marketing

Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com