Det danske magasin i Spanien
Februar match på El Paraiso
Februar matchen blev spillet på El Paraiso Golf lørdag den 17. februar 2018 med løbende start fra kl. 08:48 over 1. og 10. hul med 8 minutter mellem hver start. Solen skinnede fra en skyfri himmel ,da de første startede ud, og det varslede en rigtig dejlig solrig dag på banen.
 
Matchen blev i år sponseret af BoConcept ved Susanne Brandt og Jan Petersen, som begge deltog i matchen. De havde sørget for forfriskninger ved både 1. og 10. hul. Banen stod rigtig pæn og forventet stand, med meget rul på fairway og hurtige greens. Der blev spillet provisorisk green på 12. hul, som er under omlægning. 12. huls ordinære green er fuldt færdig, men der er lavet et midlertidigt par-3 hul (hul13) til denne green, da man er ved at omlægge banens hul 14. Det bliver et meget spændende nyt par-3 hul.
 
Solen skinnede, og temperaturen var til, at de første forfriskninger blev indtaget på terrassen, og snakken var livlig. Matchledelsen gjorde scorekortene op, og da resultatlisten var færdig, gik alle til bords i restauranten. Der blev serveret forret, hovedret og dessert, med vin og vand efter eget ønske.
 
Efter middagen forestod matchledelsen præmieoverrækkelsen.
 
Det blev til følgende resultater i de 3 kategorier samt gæsterække:
 
A-rækken 1.præmie Claus Rasmussen 38p, 2.præmie Niels Erik Kildemoes 35p, 3.præmie Michael Dreisler 33p, 4.præmie Peer Andersen 31p.
 
B-rækken 1.præmie Gerhard Strauss 35p, 2.præmie Preben Post 35p, 3.præmie Erland Jørgensen 35p, 4.præmie Poul Christensen 34p.
 
C-rækken 1.præmie Anita Due 40p, 2.præmie Klaus Petersen 31p, 3.præmie K.B.Kristiansen 31p, 4.præmie Nanna Bahnsen 30p.
 
Gæsterækken blev vundet af Mona Dybvad 35p.
 
Susanne og Jan havde gaver med til alle herrerne og lodtræningsgaver til damerne. Vingummihjerter til herrerne og flotte bordlamper til de heldige damer..
 
Derefter takkede formanden sponsor for deres deltagelse og ønskede alle en god tur hjem, efter en forhåbentlig dejlig dag på en dejlig golfbane.
 
Næste match spilles på Lauro Golf søndag den 18. marts med Gunnstart kl. 09:00.
 
Bestyrelsen.
Af Poul Erik Jakobsen

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.