Det danske magasin i Spanien
Klubmesterskaber i Los Daneses Golf

Klubmesterskaber i Los Daneses Golf

Danskerklubben Los Daneses Golf har afviklet Klubmesterskaber d. 5. og 6. oktober på Miraflores Golf. 68 deltagere stillede spændte og forventningsfulde op til matchen torsdag.
 
Der blev spillet i 5 rækker; Dame A/B, Herre A, Herre B og Gæsterækken spillede slagspil og Kombi-rækken spillede stableford med Jyske Bank, BoConcept og Viggo Bjørn som sponsorer.
 
Carsten Hjort Hansen fra Jyske Bank stillede op fra morgenstunden og udleverede en lille seddel, der gav alle spillere ret til en forfriskning i Jyske Banks telt efter runden var spillet.
 
Efter en spændende runde i dejligt golfvejr om torsdagen blev 4 damer, 4 gæster og 8 herrer med færrest antal slag fundet og de spillede igen fredag om at blive årets klubmestre og runner-up.
 
Fredagens runde blev meget spændende og efter ca. 4,5 times golf var vinderne fundet og kunne nu bare vente på at blive hyldet for deres præstation og få overrakt deres præmier ved festmiddagen dagen efter.
 
Lørdag aften samledes 89 personer til festmiddag i den dejlige restaurant på 1. sal. på Miraflores Golf, hvor restaurantionschef Uli Kopatz og hans
personale ventede på at tage imod de feststemte deltagere, som startede aftenen på terrassen med Cava og Canapéer.
 
Deltagerne indtog en lækker 3-retters menu, hvor der efter hovedretten med Bjarne Dideriksen som opråber blev uddelt mange og meget flotte
vinpræmier og gavekort til San Roque fra sponsorerne: Jyske Bank, BoConcept og Viggo Bjørn.
 
Efterfølgende blev der yderligere uddelt et stort antal ”klappepræmier”, som sponsorerne Jyske Bank og Viggo Bjørn havde medbragt. Desuden
havde et af Los Daneses´ medlemmer, Bent Donner, udloddet to ”skubbe”- trolleyer, som klappepræmie.
 
Efter præmieoverrækkelsen blev matchudvalget bestående af Britt Haldskov Spring, Bjarne Dideriksen og Søren Johansen hyldet med stående
bifald og fik overrakt gaver fra Jyske Bank, som tak for deres store frivillige arbejde og et vellykket afviklet klubmesterskab.
 
Dame Klubmester: Dorte Bank Lauridsen (bruttoscore 187)
Runner-Up: Edna Mandrella (bruttoscore 197)
 
Herre Klubmester: Erik Johansen (bruttoscore 177)
Runner-Up: Lars Ole-Bell (bruttoscore 191)
 
Vinder Gæsterækken: Paul Smith (bruttoscore 149)
Runner-Up: Hans Eckeberg (bruttoscore 171)
 
golfnovLD1  golfnovLD2
 
 
Af Stig Wiberg

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.