Det danske magasin i Spanien
Andalucía Valderrama Masters

Andalucía Valderrama Masters

Sergio García for andet år i træk stolt vært for Andalucía Valderrama Masters

Den tredje udgave af Andalucía Valderrama Masters skydes i gang 19. oktober. Turneringen varer indtil 22. oktober og sponseres af Fundación Sergio García samt Junta de Andalucía.
Det er den sidste Europa Tour på Europæisk grund, inden touren går videre til Kina, Tyrkiet, Sydafrika og Dubai.
 
Især er der mange, der glæder sig til at se den baskiske spiller Jon Rham, der vil gøre sin første professionelle debut på spansk jord til denne turnering. Det er kun lidt mere end et år siden, Rham havde sin egentlige professionelle debut, da han havde Europa Tour-sejr i juli, hvor han vandt Dubai Duty Free Irish Open med seks slag. Umiddelbart derefter tog han til Valderrama for at øve sig til turneringen i oktober.
”Min første runde på Valderrama var for fem år siden, da jeg spillede Sotogrande Cup. Det var en anderledes oplevelse, da mit spil har ændret sig meget siden da,” fortæller Rham.
”Valderrama er en af de bedste baner, jeg har spillet. Den er visuelt flot og virkeligt velholdt. Og så behøver en golfbane ikke være lang for at være udfordrende. Jeg synes, Valderrama er meget spændende og en god test,” udtaler Rham.
Få spillere har klatret så hurtigt op ad rangstigen som Rham, der for tiden ligger nr. fem på verdensranglisten.
”Jeg ser frem til at spille Andalucía Valderrama Masters foran mit ”hjemme-publikum”, og jeg vil gøre mit bedste for at give dem et godt show.”
 
Sergio García selv glæder sig også til at besøge Valderrama, der er en helt speciel bane for ham: ”Valderrama er fuld af gode minder for mig – selvfølgelig var det bedste minde, da jeg endelig vandt Andalucía Masters i 2011. Det er en af mine favoritbaner, en af de bedste i verden, og jeg nyder altid at spille der.”
 
Det er nu andet år i træk, at García er vært for et European Tour event på Valderrama. Han oprettede velgørenhedsorganisationen i 2002 med det formål at inkludere økonomisk udfordrede børn og unge bl.a. gennem sporten som en gratis fritidsaktivitet.
 
Andalucía Valderrama Masters finder sted 19. – 22. oktober. Billetter kan købes på www.andaluciavalderramamasters.com

Af Stig Wiberg

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.